Ny aftale sikrer millioner til kreative og kulturelle erhverv

Del

Danmarks Eksport- og Investeringsfond får nu mulighed for at hjælpe danske virksomheder i den kreative og kulturelle sektor med adgang til kapital på fordelagtige vilkår med garanti gennem Den Europæiske Investeringsfond.

Signe Thustrup Kreiner, Chief Commercial Officer, EIFO
Signe Thustrup Kreiner, Chief Commercial Officer, EIFO

Når virksomheder inden for eksempelvis design, spiludvikling, IT-udvikling, musik, film eller kunsthåndværk har brug for kapital, kan de nu få lettere adgang til kapital og til en lavere rente. Det sker gennem et samarbejde mellem EIFO og Den Europæiske Investeringsfond, EIF. 

Aftalen er understøttet af Den Europæiske Unions nye InvestEU-initiativ. Det betyder, at EIFO med en garanti i ryggen fra EIF kan udstede attraktive lån for op til 300 millioner kroner til danske virksomheder inden for de kreative og kulturelle erhverv. 

Aftale letter adgang til kapital 

Ifølge EIF er der ofte en begrænset adgang til kapital for virksomheder i den kulturelle og kreative sektor. Det kan være sværere at låne penge til eksempelvis en filmproduktion, fordi budget og regnskab gøres op på en anden måde end hos en virksomhed, der har et varelager.  

Derfor kan det være vanskeligt for pengeinstitutterne at lave kreditvurderinger, ligesom der ofte vurderes at være større risici forbundet med lån til kreative projekter, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet. EIFO kan tage en del af risikoen være at være med i den finansielle løsning og i samarbejde med pengeinstituttet sikre, at virksomhedens finansiering falder på plads.  

Bakker op om kreative og kulturelle erhverv 

Den kreative og kulturelle sektor dækker over mere end otte millioner jobs i EU og står for 3,95 procent af EU’s BNP. Sektoren skaber et stort bidrag til samfundsøkonomien, og derfor skal den nye aftale forhåbentlig komme nogle af de mange finansielle flaskehalse til livs. 

For det skal ikke være ufleksible kreditvurderinger og begrænsede lånemuligheder, der står i vejen for den sektorens udfoldelsesmuligheder.  

Traditionelt set har finansieringen i branchen været præget af tilskud og støtteordninger, men der er stort potentiale for lånefinansiering, som den nye garantiaftale skaber gode muligheder for. Helt konkret vil den nye aftale gøre EIFO endnu mere fleksible, når de ser på budget hos den enkelte virksomhed, og dels kan virksomheden opnå en rentereduktion på helt op til fire procentpoint i forhold til EIFOs normale rentesats. 

”De kreative og kulturelle erhverv kan sætte Danmark på verdenskort og være en katalysator for vækst, innovation og fornyelse. Det er afgørende, at vi ser branchen store potentiale og konkurrencekraft, og der er behov for, at virksomhederne får bedre vilkår, når det kommer til finansiering. Med risikovillig finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større, og derfor er vi glade for at kunne bidrage med den her helt særlige aftale gennem EIF,” siger Signe Thustrup Kreiner, Chief Commercial Officer i EIFO. 

”Adgang til finansiering for virksomheder i den kreative og kulturelle sektorer er fortsat en udfordring i Danmark og på tværs af EU. Det kan være svært for pengeinstitutter at kreditvurdere virksomheder i denne sektor, fordi der ofte er en antagelse om en højere risiko tilknyttet kreative projekter, selvom det ikke nødvendigvis er sandt. Gennem dette samarbejde er vores mål at eliminere en del af risikoen og hjælpe med at kanalisere finansiering til de kulturelle og kreative sektorer, der spiller så afgørende en rolle i vores samfund og identitet,” siger EIF Chief Executive Marjut Falkstedt. 

Kontakter

Om EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond

EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Med et samlet engagement på over DKK 150 milliarder og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere, ligesom vi investerer i startups og fonde.

Vi arbejder for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.

Med risikovillig finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større.

Læs mere på www.eifo.dk

Om Den Europæiske Investeringsfond

Den Europæiske Investeringsfond er en del af the European Investment Bank Group. Fondens centrale mission er at støtte Europas SMV’er ved at hjælpe dem med at skaffe finansiering. EIF designer og udvikler venture- og vækstkapital, garantier og mikrofinansiering, der netop er målrettet dette segment af virksomheder. I denne rolle fremmer EIF centrale EU-politiske objektiver som fx konkurrenceevne og vækst, innovation og digitalisering, sociale indvirkninger, kompetencer og menneskelig kapital, klimahandling og miljømæssig bæredygtighed, med mere.

Om InvestEU

InvestEU-initiativet giver Den Europæiske Union langvarig finansiering ved at forvalte substantielle private og offentlige midler, der støtter en bæredygtig økonomi. Det hjælper med at generere yderligere investeringer på linje med EU-politikkers prioriteter, som fx Den Europæiske Grønne Pagt (the European Green Deal), den digitale omstilling og støtte til SMV’er.  

InvestEU samler alle EU's økonomiske instrumenter under ét tag, og gør finansiering af investeringsprojekter i Europa mere simple, mere effektive og mere fleksible. Initiativet har tre komponenter: InvestEU-fonden, InvestEU Advisory Hub og InvestEU-portalen.  

InvestEU-fonden er implementeret gennem finansielle partnere, der investerer i projekter ved hjælp af EU-budgettets garantier på 26,2 milliarder euro. Denne garanti løfter deres kapacitet for risikovillighed, og mobiliserer op med 372 milliarder euro i yderligere finansiering.  

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye