Circle K

Circle K vinder HR-pris for at øge diversitet, inklusion og ligestilling

Del

Circle K hædres med HR-Prisen 2024 for sin store indsats for diversitet, inklusion og ligestilling i rekrutteringsprocessen. Med en ny rekrutteringsmetode har Circle K, som en af landets største brændstof- og convenience-kæder, erstattet traditionelle ansøgninger med en onlinetest, som kandidater kan udfylde på en mobil, tablet eller pc på blot 10-15 minutter.

Den fornemme pris er netop blevet overrakt af Dansk HR ved en konference i Øksnehallen i København. 

Prisen gives til Circle K, fordi kæden har indførte en ny, innovativ rekrutteringsmetode, som hjælper med at finde de rette butiksmedarbejdere til kædens 208 butikker i hele landet. Den nye rekrutteringsmetode hjælper med at undgå ubevidste fordomme i rekrutteringsprocessen, fordi Circle K hverken modtager traditionelle skriftlige ansøgninger, CV’er eller billeder. I stedet vurderes ansøgere ud fra en situationsbaseret onlinetest, som kan gennemføres på blot 10-15 minutter. Løsningen bidrager således til øget diversitet, mangfoldighed og inklusionen. 

Øget medarbejdertilfredshed   

Rekrutteringsmetoden har været en stor succes for både butikschefer og kandidaterne, da kvaliteten af de rekrutterede ansøgere er blevet bedre, og fastholdelsen af medarbejderne er øget. Siden lanceringen er medarbejderomsætningen faldet fra 91 til 78 procent. 

“Man kan sagtens være god til at skrive en fristil om sig selv uden egentlig at fungere ret godt i vores butikskæde”, siger Marion Grønbæk Weis, HR-direktør i Circle K Danmark, og fortsætter:

”Med den nye rekrutteringsmetode skal ansøgerne heller ikke angive navn, alder eller køn, hvilket betyder, at arbejdspladserne ikke bliver begrænset af gamle vaner eller fordomme om hvorvidt, man er stor eller lille, mørk eller lys, ung eller moden.”

90 procent flere ansøgere 

Den nemmere og mere intuitive ansøgningsproces har også bidraget til, at Circle K nu modtager 90 procent flere ansøgninger til deres 208 butikker i hele landet. Her spiller en forbedret forventningsafstemning en stor rolle, fordi ansøgerne fra starten får beskrevet og synliggjort, hvad arbejdet egentlig går ud på, samtidig med at det er blevet nemmere at søge job hos Circle K. Ansøgere skal blot svare på enkle spørgsmål om, hvorvidt de er over 18 år samt hvornår og hvor meget de ønsker at arbejde. Og så skal de se nogle små videosekvenser med hverdagsscener og svare på, hvordan de vil håndtere den pågældende situation.

”Vi er stolte og glade for at modtage årets HR-pris, da den anerkender vores arbejde for diversitet, inklusion og ligestilling. Udover at vi mere effektivt finder det rette match til vores butikker, så åbner vi også op for en gruppe ansøgere, som ellers ville være blevet valgt fra i rekrutteringsprocessen, eller som måske slet ikke havde søgt stillingen i første omgang”, siger Marion Grønbæk Weis.

Circle K er en af de største convenience-, energi- og brændstofkæder i Danmark med over 3.000 medarbejdere, hvoraf 2.800 er butiksmedarbejdere.

Om HR-prisen

  • HR-prisen uddeles af DANSK HR en gang om året på Træfpunkt HR. 
  • HR-prisen uddeles til en person eller virksomhed, som inden for HR har gjort, tilført, iværksat eller udvist en helt særlig indsats, som har medført synligheden af HR-aktiviteten på højt professionelt niveau, og hvor investeringen i HR-aktiviteten har vist synlige resultater.
  • Det er 28. gang, at DANSK HR uddeler HR-prisen. 

Om DANSK HR

  • DANSK HR er Danmarks største professionelle, uafhængige, netværksbaserede HR-organisation. I mere end 30 år har DANSK HR været Danmarks stærkeste HR-netværk og videncenter.
  • DANSK HR's formål er at varetage interesserne for danske HR-chefer og andre HR-ansvarlige fra både den private og offentlige sektor samt andre personer, som arbejder med HR-området. 
  • DANSK HR’s kerneområder i forhold til medlemmerne er at understøtte det arbejde, som HR udfører gennem formidling af HR-viden, HR-netværk og HR-rådgivning. 
  • Medlemmerne er fordelt på mere end 40% af alle danske HR-afdelinger.

Tidligere modtagere af HR-prisen 

  • 2023 Pernille Bonne Neisig, communikation & public affairs manager og Louise Gade, HR-direktør, Salling Group 
  • 2022 Mette Haslev, head of HR, og Dorthe Kraglund, HR specialist, Ergonomic Solutions
  • 2021 Mette Eistrøm Krüger, direktør People & Corporate affairs, Telenor
  • 2020 HR-direktør i COOP, Jens Romundstad
  • 2019 SVP Annette Otto og projektleder Jeanette Sylvest, Atea A/S
  • 2018 P&C Direktør Lotte Hjortlund Andersen og Head of Talent & Development Karina Kaufeld Andreasen, ISS Facility Services A/S
  • 2017 HR-chef Helle Lund Gregersen og HR-konsulent Michael Lindgaard Hedemann, Middelfart Sparekasse
  • 2016 HR-direktør, Pernille Sandberg, Falck Assistance
  • 2015 Personale- og Organisationschef Tom Uldahl Christiansen, Ikast-Brande Kommune
  • 2014 Adm. direktør Søren Lockwood, SEB Pension
  • 2013 HR-direktør Lise-Lotte Helms-Olesen, McDonald's Danmark
  • 2012 HR Projektleder Anne Mette Hildebrand og HR Manager Claus Rasmussen, Electrolux Home Products Denmark
  • 2011 HR-direktør Søren Ikast Pedersen, Orifarm Group
  • 2010 Corporate Vice President, Stakeholder Relations Jesper Allentoft, Chr. Hansen
  • 2009 Direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen
  • 2008 HR-direktør Poul Nielsen, Bring Citymail
  • 2007 Direktør Roald Steen Jakobsen, Vestas People & Culture, Vestas Wind Systems
  • 2006 HR Manager Lene Kjærbo Groth, IKEA Danmark
  • 2005 Nordic HR Director Maj Britt Andersen, SAP Nordic
  • 2004 Personaledirektør Aase Mikkelsen, SAS, Human Ressources Corporate Danmark
  • 2003 Afdelingsdirektør i medarbejderafdelingen Poul Frits Nielsen, Jyske Bank
  • 2002 Personaledirektør Jens Tofft, NCC
  • 2001 Coach Ann Langballe Madsen, LandboNord
  • 2000 Personale- og organisationsdirektør Karsten Hetland, Tele Danmark
  • 1999 Udviklingschef Karin Lyngby Christensen, Carl F. Petersen Holding
  • 1998 Personalechef Anne-Marie Westergaard, Navision Software A/S
  • 1997 Personalechef Marianne Zinck, Statoil

Kontakter

Links

Om os

Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.000 butikker og stationer og ca. 144.000 ansatte i 28 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 435 lokationer landet over. 208 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af vores stationer.

Følg pressemeddelelser fra Circle K

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Circle K

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye