Villum Fonden

Fra digitale dufte til insekter som råstof

Del

Modige og innovative forskningsprojekter har igen i år fået støtte gennem Villum Fondens Experiment-program.

Kvinde dufter til mandarin
Forskningsidéerne, der har modtaget støtte fra Villum Fonden, spænder bredt fra dufte-teknologi til AI og bæredygtige biomaterialer. iStock.com/Dima Berlin

51 nyskabende og utraditionelle forskningsideer har netop fået støtte fra Villum Fonden. Projekterne er anonymt vurderede for at sikre, at idéernes potentiale vægtes højere end forskernes baggrund – en proces, der fremmer kreativitet og modet til at tage chancer.

”Det uventede og det uprøvede”
Forskningsidéerne spænder bredt fra dufte-teknologi til AI og bæredygtige biomaterialer. Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør hos Villum Fonden, sætter ord på Experiment-programmet, der giver vovede forskningsidéer en chance.

"Villum Experiment repræsenterer det uventede og det uprøvede. Her støtter vi forskere, der tør tage chancer, og vi ved, at nogle af disse projekter kan føre til banebrydende opdagelser. Vores mål er at give plads til ideer, der kan ændre verden – selvom de kan virke helt vilde i begyndelsen.”

Dufte over afstand
Ét af projekterne undersøger fx, hvordan dufte kan overføres på afstand, ligesom vi i dag overfører lyd og billeder. Det kan føre til en helt ny form for telekommunikation, der integrerer lugtesansen, så vi ikke bare kan se og høre over afstande mellem enheder - men også dufte.

"Projektet åbner dørene for forskning i integrationen af elektroniske næser i digitale duftudsendelsesapparater. I fremtiden kan denne viden anvendes til at tilføje en ekstra dimension til kommunikation ved at inkludere dufte ud over lyd og billede," forklarer lektor ved Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet, Roana de Oliveira Hansen, der leder projektet.

Insekter som biomaterialer og grøn AI
Et andet projekt, INFUSE, undersøger, om man kan bruge insekter som råstof til fx tekstiler eller emballage. Hvis det lykkes, vil det åbne mulighed for vidtstrakt brug af insekt-biomasse til helt nye former for biomaterialer.

Og et tredje projekt kigger på, om vi kan lære kunstig intelligens at kode mere bæredygtigt, så vi kan reducere energiforbruget i fremtidens AI-systemer.

”Forskningsideerne udfordrer grænserne for, hvad vi tror er muligt – fra overførsel af dufte til udvikling af grøn AI. Og det er netop denne type modig forskning, vi ønsker at fremme, da det kan bane vejen for fremtidens store opdagelser," siger Thomas Bjørnholm.

FAKTA OM VILLUM EXPERIMENT

  • Fokus på nyskabende og utraditionelle forskningsidéer
  • Anonym bedømmelse sikrer fokus på idéens potentiale frem for forskerens meritter
  • Højt risikomoment og potentiale for gennembrud
  • Støtter forskningsprojekter i deres tidlige fase
  • I 2024 er der tildelt knap 100 mio. kr. fordelt på 51 ansøgere 

Læs mere om Villum Experiment her:  https://villumfonden.dk/da/group/grantsubarea/villum-experiment

OM VILLUM FONDEN

Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2023 uddelte Villum Fonden 1,1 mia. kr.

Villum Fonden er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Villum Fonden er en hovedaktionær i VKR Gruppen, men har ikke bestemmende indflydelse i VKR Holding A/S.

Læs mere på www.villumfonden.dk

Kontakter

Billeder

Kvinde dufter til mandarin
Forskningsidéerne, der har modtaget støtte fra Villum Fonden, spænder bredt fra dufte-teknologi til AI og bæredygtige biomaterialer.
iStock.com/Dima Berlin
Download
Billedet viser en digital illustration af en hjerne med et netværk af forbindelser. Der er farverige punkter, der er forbundet af lysende linjer, hvilket repræsenterer neurale forbindelser eller dataoverførsel mellem forskellige hjerneområder. Farverne varierer fra gult til rødt, hvilket kan indikere forskellige aktivitetsniveauer eller intensiteter af forbindelserne. Baggrunden er mørk, hvilket fremhæver hjernens struktur og de lysende linjer yderligere.
Villum Experiment er skabt til forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på.
iStock.com/nopparit
Download

Følg pressemeddelelser fra Villum Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Villum Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye