TV 2-dokumentar afslører massiv interessekonflikt bag hjertemedicin
Den tidligere præsident for alle Europas hjertelæger har i en årrække modtaget store millionbeløb fra det franske medicinalfirma Servier. Lægen var selv formand for det udvalg, der anbefalede ny hjertemedicin til tusindvis af patienter. Samtidig modtog han penge fra det medicinalfirma, der lavede pillerne. Danske eksperter har aldrig før set så omfattende en interessekonflikt.

I Danmark tager vi medicin som aldrig før. 40 procent af danskerne siger, at de er afhængige af at få medicin dagligt, og knap fire milliarder døgndoser ryger over disken på apotekerne årligt.
Men medicinens vej til borgeren er lang og snørklet, og det kan være svært at gennemskue, hvor uafhængig den egentlig er. Det undersøger TV 2-dokumentaren 'Læger til salg', der sætter fokus på den tidligere præsident for de europæiske hjertelæger, engelske Kim Fox, og hans rolle i anbefalingen af hjertemedicinen 'Ivabradin'.
I 2008 udsender de europæiske hjertelægers organisation, ESC, nemlig en pressemeddelelse om Ivabradin, hvor deres præsident Kim Fox er citeret for at sige, at Ivabradin lever op til 'the gold standard' for effektiv hjertemedicin, ligesom han roste medicinen i flere medier.
500 millioner kroner
Kim Fox har ikke alene promoveret medicinen på kongresser og i medierne, han har også siddet som formand i netop den taskforce i ESC, som sørgede for, at Ivabradin for første gang blev lægefagligt anbefalet i guidelines som medicin mod hjertekramper. ESC's faglige anbefaling er afgørende for, at medicinen bliver udskrevet til patienter af hjertelæger over hele Europa – og dermed også i Danmark.
Men regnskabsoplysninger, som TV 2 har skaffet, rejser nu afgørende tvivl om Kim Fox’ uafhængighed – både som ESC-præsident og som formand for den taskforce, der afgjorde, at Ivabradin blev anbefalet til tusindvis af hjertepatienter i hele Europa.
Kim Fox og hans daværende samlevers firma, Heart Research Ltd., har nemlig hjulpet det franske firma Servier med de kliniske forsøg omkring Ivabradin. Og det viser sig i dokumentaren, at han og samleveren fra 2006-2014 har haft en omfattende personlig fortjeneste gennem deres private firma.
Regnskaberne viser, at Kim Fox og samleveren selv har fået udbetalt en halv milliard danske kroner fra Heart Research Ltd. i perioden. Penge der ifølge regnskaberne netop kommer fra medicinalindustrien. Og Kim Fox har selv deklareret overfor det europæiske lægemiddelagentur EMA, at hans eneste samarbejdspartner er Servier.
'Har ikke set noget lignende'
- Det er jo i oligark-størrelse. Det er vel interessekonflikternes mor, fordi han er involveret i alle led, siger den danske cheflæge i kardiologi Niels Holmark Andersen i dokumentaren, da han bliver forelagt, hvor mange penge den europæiske præsident har modtaget fra medicinalindustrien.
Det er beløb i en størrelsesorden, som professor Karsten Juhl Jørgensen, der er ekspert i interessekonflikter og evidens, aldrig har set magen til.
- Det er nok den største, jeg har oplevet. Jeg har ikke set noget lignende, siger Karsten Juhl Jørgensen om interessekonflikten i den nye TV 2-dokumentar 'Læger til salg'.
- Servier kan sige til ham: 'Du laver de kliniske forsøg, vi overbetaler dig for det, og du kommer til at lave en god fortjeneste på det. Og tjenesten den anden vej er, at du fixer guidelines. Du er nødt til at få Ivabradin i en god position i guidelines', vurderer den engelske ekspert i farmakologi Raymond McAllister.
Servier afviser at stille op til interview i dokumentaren. De skriver til TV 2, at de har haft et samarbejde med Kim Fox, men af konkurrencehensyn ønsker de ikke at nævne beløb. De siger, at Ivabradin er et virksomt præparat, der er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur, EMA, og anbefalet af ESC.
Kim Fox er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.
ESC stiller op til et kortere interview i dokumentaren, hvor de peger på, at man ikke må have interessekonflikter, mens man udarbejder lægefaglige guidelines. De pointerer også, at processen omkring deres guidelines er meget sikker, fordi mange læger er involveret i arbejdet. ESC har ikke ønsket at kommentere Kim Fox' interessekonflikt yderligere.
Både første og andet afsnit af dokumentaren 'Læger til salg' kan ses på TV 2 Play onsdag 25. september.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Billeder



Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Rolf Sørensen forventer en sen afgørelse i Tour de France på TV 22.6.2025 09:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en sommer med højdramatisk cykelsport på TV 2, hvor Jonas Vingegaard skal have is i maven, hvis han skal slå Tadej Pogacar i Tour de France. Det siger Rolf Sørensen forud for det kommende Critérium du Dauphiné, hvor de to Tour-favoritter også mødes.
Nye afsnit af 'Den sorte svane' kommer på TV 2: Politiets arbejdsmetoder i fokus27.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortsættelsen til dokumentarserien 'Den sorte svane' er i produktion. De nye afsløringer vil blandt andet omfatte, hvordan politiet har samarbejdet med Amira Smajic og ført hende som meddeler.
TV 2 klar med maratondækning af rekordstor kongelig løbefest26.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 er igen med hele vejen, når rekordmange danskere 2. pinsedag deltager i Royal Run, hvor der er kongelig deltagelse i alle fem værtsbyer. Morten Ankerdal har skridtet alle ruterne af inden den mere end ti timer lange tv-transmission.
Ny dokumentar udstiller hul i retssikkerheden ved skilsmissesager14.5.2025 12:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Krisecentererklæringer, der ikke er undersøgt nærmere, kan være eneste bevis i sager om samvær med børn i skilsmisser, viser ny TV 2-dokumentar.
Tilfredsstillende resultat i 1. kvartal 2025 - TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i et kvartal, der er præget af et højt nyhedsforbrug30.4.2025 14:45:11 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 har i 1. kvartal 2025 et resultat før finansielle poster (EBIT) på 132 mio. kr., hvilket er 58 mio. kr. højere end 1. kvartal 2024. Omsætningsvæksten er knap otte procent, og TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum