Esbjerg Kommune

Oplev arkitekturen under forandring ved tre arrangementer i Esbjerg Kommune

Del

Esbjerg Kommune fejrer Arkitekturens Dag med en hel uge fyldt med spændende begivenheder, der sætter fokus på årets globale tema: Arkitekturen under forandring. Fra mandag den 7. oktober og ugen ud kan interesserede opleve tre inspirerende events i Ribe og Esbjerg.

Arkitekturens dag i Esbjerg Kommune er ikke kun en fejring af smukke bygninger, men en mulighed for at udforske, hvordan arkitektur kan være en drivkraft for forandring. Gennem ugens tre arrangementer bliver det tydeligt, hvordan arkitektur ikke blot former de rum, vi lever i, men også vores fællesskaber og fremtidens bæredygtige kvarterer. Det er gratis at deltage i alle arrangementer, og tilmelding er ikke nødvendig. 

Byfonden præmierer
Tirsdag den 8. oktober inviterer Esbjerg Kommunes Byfond til den årlige præmiering af lokalt byggeri og restaurering. Arrangementet afholdes i Rådhushallen kl. 16, og alle er velkomne.

Efter præmieringen vil restaureringsarkitekt og forfatter Søren Vadstrup dele sin viden om bæredygtig bygningsrestaurering med fokus på energiforbedring, indeklima og ældre bygninger.

Støberikvarterets arkitekturprincipper
Onsdag den 9. oktober er der fokus på det nye Støberikvarter i Ribe. Fra kl. 16.30-18.00 kan deltagerne komme med på en guidet gåtur gennem Ribes bykerne, hvor de får et indblik i arkitekturprincipperne, der vil forme udviklingen af dette nye byområde.

Med flere stop undervejs vil turen bringe deltagerne tæt på kvarterets historie og visioner for fremtiden. Gåturen starter på p-pladsen ved Lidl og slutter ved Danhostel, hvor man kan komme med ideer til arkitekturen i Støberikvarteret.

Sammen udvikler vi vores by
I byudviklingsprojektet ”Det Internationale Kvarter” er fællesskab og vores fælles ansvar for at udvikle vores by, så det bliver et sted med plads til alle, helt centralt. Dette har været tydeligt de seneste tre år, hvor der er sket meget med den sociale sammenhængskraft, og flere og flere engagerer sig i udviklingen af lokalsamfundet.

Fredag den 11. oktober slår Det Internationale Kvarter dørene op til en dag fyldt med aktiviteter fra kl. 14-17 på Kvarterspladsen (Storegade 220).

Her præsenterer stadsarkitekt Morten Harder den kommende helhedsplan for Kvarterspladsen, og interesserede inviteres til at bidrage med ideer og spørgsmål til områdets fremtid. Med boder, der sætter fokus på bæredygtighed og fællesskab, kan deltagerne blandt andet blive klogere på spiselige planter og klimavenlig mad, faciliteret af interessefællesskabet ’Vores Spiselige Kvarter’. Der vil også være mulighed for at deltage i en arkitekturvandring rundt i kvarteret – hvor du undervejs kan blive klogere på kvarterets historie og mange kvaliteter.

Der vil være snacks og drikke til alle, så mød op til en samtale om, hvordan vi sammen kan skabe grobund for mere samlingskraft, medborgerskab og fælles oplevelser, på fremtidens Kvartersplads.

Kontakter

Spørgsmål vedr. arrangementerne kan sendes til arkitekt Anette Gori på ago@esbjerg.dk.

Billeder

Sidste år løb Maritimt Center med en af byfondens præmieringer. Tirsdag den 8. oktober kan alle være med til den årlige præmiering.
Sidste år løb Maritimt Center med en af byfondens præmieringer. Tirsdag den 8. oktober kan alle være med til den årlige præmiering.
Download
Onsdag den 9. oktober kan man blive klogere på udviklingen af Støberikvarteret.
Onsdag den 9. oktober kan man blive klogere på udviklingen af Støberikvarteret.
Download
Ønsker til fremtidens Kvartersplads modtages fredag den 11. oktober.
Ønsker til fremtidens Kvartersplads modtages fredag den 11. oktober.
Download
Karin Lorentzen står i spidsen for 'Vores Spiselige Kvarter', hvor alle på tværs af hele kvarteret har mulighed for at mødes om mad, dyrkning, planter, klima og ikke mindst fællesskabet.
Karin Lorentzen står i spidsen for 'Vores Spiselige Kvarter', hvor alle på tværs af hele kvarteret har mulighed for at mødes om mad, dyrkning, planter, klima og ikke mindst fællesskabet.
Download

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye