”En god start med type 2-diabetes” vinder Diabetesforeningens Handlingspris
I Region Syddanmark får en række mennesker med type 2- diabetes tilbudt et opstartsforløb hos den praktiserende læge, der kan give dem en bedre start på livet med diabetes. Opstartsforløbene, der minder om regeringens nye forslag til kronikerpakker, skaber et samlet og mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer.

I dag oplever alt for mange mennesker med type 2-diabetes en usammenhængende behandling, hvilket efterlader dem med ansvaret som egne stifindere i sundhedssystemet.
Regeringen har i sit nye sundhedsudspil anbefalet kronikerpakker efter inspiration fra Diabetesforeningen. Pakkeforløb for de store kroniske sygdomme som type 2-diabetes, KOL og gigt vil give en bedre sammenhæng og et løft i behandlingen, så alvorlige følgesygdomme og indlæggelser kan forebygges.
I Region Syddanmark har man med ”En god start med type 2-diabetes” siden 2021 taget forskud på tanken om kronikerpakker, og nu vinder projektet Diabetesforeningens Handlingspris.
– Diabetesforeningen har længe kæmpet for at få indført grundpakkeforløb, og nu har regeringen også lyttet til patienterne med kronisk sygdom. Derfor glæder det mig, at ”En god start med type 2-diabetes” vinder Handlingsprisen, fordi projektet på forbilledlig vis formår at strukturere samarbejdet mellem de aktører, der involverede i behandlingen af type 2-diabetes. Både almen praksis, kommuner og ikke mindst mennesker med diabetes er glade for projektet, og det viser, hvad vi kan forvente, når kronikerpakkerne forhåbentlig indføres så hurtigt som muligt. Det vil både give et løft i behandlingen og være en sund investering at indføre grundpakkeforløb i den kommende sundhedsreform, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Handlingsprisen blev overrakt til Sundhedspolitisk Åbningsdebat den 24. september på Christiansborg, hvor Diabetesforeningen satte fokus på indretningen af fremtidens sundhedsvæsen, bedre sammenhæng og et opgør med den geografiske ulighed, imens den nye sundhedsreform behandles politisk.
Skaber tryghed og er et godt støtteværktøj
”En god start med type 2-diabetes” er igangsat af Steno Diabetes Center Odense i samarbejde med 32 lægehuse fordelt på 10 kommuner i Region Syddanmark, samt diabetesambulatorierne på hhv. Odense Universitets Hospital og Sygehuse Sønderjylland.
Opstartsforløbet består blandt andet af:
- 3-måneders forløb med faste konsultationer i almen praksis
- henvisning til komplikationsscreening.
- henvisning til afklarende samtale i kommunen
- quick-guides til de fagprofessionelle med tjeklister og inspiration til fraser
- patientmappe med skriftlige materialer
- dialogmøder mellem praksis, kommune og sygehus.
Dommerne fremhæver især den høje grad af brugerinddragelse igennem alle dele af projektet, samt at ”En god start med type 2-diabetes” har vist en række flotte resultater.
- ”En god start med type 2-diabetes” kan med opstartsforløbene skabe større tryghed og sammenhæng for patienterne i en ellers usikker tid efter diagnose, som kan virke overvældende. Samtidig er det et enormt godt støtteværktøj for personalet i almen praksis og er nemt at gå til, siger Hanne Hegedys, diabetes- og konsultationssygeplejerske og bestyrelsesmedlem i Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker, der er med i dommerpanelet.
Deltagende kommuner:
Nordfyns
Nyborg
Faaborg-Midtfyn
Vejen
Kolding
Sønderborg
Assens
Vejle
Esbjerg
Middelfart
Fakta:
- Diabetesforeningens Handlingspris gives til et initiativ, der bidrager med at skabe sammenhæng og gør det lettere for mennesker med diabetes at navigere sikkert igennem behandlingen på tværs af sektorer, behandlingssteder, og fagligheder.
- Et uafhængigt panel bestående af eksperter på diabetesområdet udvælger vinderen, og med prisen følger 10.000 kr.
- Diabetesforeningens dommerpanel består i år af Hanne Hegedys, diabetes- og konsultationssygeplejerske hos Lægerne i Mostparken v/Trebbien & Søderlund og bestyrelsesmedlem i Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker, og Kristina Johansen, afdelingschef for viden- og udviklingsafdelingen ved Center for Diabetes og Hjertesygdomme, i Københavns Kommune.
Kontakter
Claus BøggildPressechefDiabetesforeningen
Tlf:63129012Tlf:22828437clb@diabetes.dkBilleder
Links
Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Ny rekord: Aldrig har så mange danskere levet med diabetes27.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 368.000 danskere lever nu med diabetes – det højeste antal nogensinde. Det er en alvorlig situation, og Diabetesforeningen efterlyser en grundlæggende ny retning for, hvordan Danmark håndterer kronisk sygdom.
Efter kritik fra Diabetesforeningen: Danske Regioner anerkender dårlig behandling efter nye medicinregler5.4.2025 13:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne reagerer positivt på kritik fra Diabetesforeningen af, at tusindvis af mennesker med type 2-diabetes på grund af nye tilskudsregler måttet skifte medicin og nu oplever, at behandlingen af deres diabetes er blevet markant dårligere. Diabetesforeningen kæmper stadig for, at sundhedsmyndighederne ændrer vejledningen til lægerne.
Diabetesforeningen: Mange patienter får dårligere behandling efter nye medicinregler3.4.2025 12:57:29 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af mennesker med type 2-diabetes har på grund af nye tilskudsregler måttet skifte medicin - i nogle tilfælde til ældre typer med ringere effekt. Mange oplever, at behandlingen af deres diabetes er blevet dårligere og giver dem flere bivirkninger. Derfor opfordrer Diabetesforeningen og de praktiserende læger til, at sundhedsmyndighederne undersøger konsekvenserne for patienterne og helst ændrer vejledningen til lægerne.
Over 90.000 med type 2-diabetes risikerer at miste ben, fod eller tå22.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden vil gøre vejen til behandling af alvorlige fodsår på hospitalet så kort som muligt for mennesker med type 2-diabetes, så de ikke skal forbi egen læge først. Diabetesforeningen opfordrer de sidste to regioner i Jylland, der ikke har direkte henvisningsret fra en fodterapeut, til at skabe lighed i sundhed i Danmark.
Diabetesforeningen kalder på national plan for kroniske sygdomme1.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Diabetes kan ramme alle, og 100.000 danskere går uvidende rundt med type 2-diabetes, mens knap en halv mio. skønnes at have forstadier til den kroniske sygdom. Derfor testede Diabetesforeningens sundhedsbus næsten 3000 mennesker sidste år. Vi skal have en national plan for kroniske sygdomme, og den kommende folkesundhedslov og sundhedsreformen skal styrke opsporingen af danskere med uopdaget type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum