Spar energi og penge: Tænd langsomt for varmen
Efteråret er over os, og de kolde måneder nærmer sig hastigt. Det betyder, at vi snart skal tænde for varmen. Tænder du langsomt for varmen, kan du spare penge og energi. Det gælder både private boligejere og varmeansvarlige i store ejendomme.
Det er endnu en gang blevet tid til, at vi skal tænde for varmen. Tænder du langsomt for fjernvarmeanlægget, tager du både hensyn til klimaet og pengepungen.
Du har mulighed for at forbedre dit forbrug ved at tænde langsomt for varmen. Det fortæller Carsten Nielsen, som er energirådgiver i HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab:
”Vi oplever et potentiale for at udnytte varmen mere effektivt og spare penge hos næsten hver anden kunde. Det kræver kun, at man får indstillet sit varmeanlæg korrekt. Det kan du gøre selv som boligejer, eller du kan kontakte en VVS’er, som kan komme ud og hjælpe dig,” siger han.
Bor du i en stor ejendom, eller er du selv varmeansvarlig i en stor ejendom, er det også en god idé at undersøge, om din ejendom er én af de mange, som kan forbedre varmeforbruget.
Har du automatik på dit fjernvarmeanlæg, kan det være svært selv at justere fremløbstemperaturen manuelt. Til gengæld kan du sørge for, at automatikkens varmekurve er indstillet korrekt. Her kan du kontakte en VVS’er, som kan hjælpe.
Sådan gør du
Når kulden melder sig, og du begynder at tænde for varmen efter sommeren, sætter du fremløbstemperaturen på dit fjernvarmeanlæg på 30-35 grader. Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer fra varmeanlægget.
Omkring oktober til november, hvor det bliver koldere, og der kommer nætter med nattefrost, hæver du fremløbstemperaturen 5 grader, så den nu vil ligge på 35-40 grader i stedet for.
I november frem til omkring februar, når vinteren er rigtig hård, og der er mange nætter med nattefrost, hæver du fremløbstemperaturen med yderligere fem grader. Ved at hæve fremløbstemperaturen på dit varmeanlæg i takt med, at temperaturen udenfor falder, sparer du penge og CO2.
Sådan sparer du på varmeregningen i dit hjem
- Indstil alle dine radiatorer i et rum ens og ‘tænd’ samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der alle varmer lidt op, end én, der bare banker derudaf
- Opvarm helst alle dine rum i boligen – også soveværelset. Luk evt. døren, hvis du foretrækker det lidt køligere
- Spar på det varme vand
- Flyt møbler væk fra radiatoren
Find flere sparetips på www.hofor.dk/spar-energi
Tænd langsomt for fjernvarmen og spar 1500 kroner (youtube.com)
Nøgleord
Kontakter
Lene SolskovHOFOR Kommunikation
Tlf:27952116lensol@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Bygas bliver billigere og snart helt CO2-neutral27.11.2024 10:10:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af inflation kan HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, undgå at hæve fastprisen for alle de københavnere, der blot bruger bygassen til et komfur – og kunder med målt forbrug kan se frem til, at prisen falder ved årsskiftet.
Ny pris for at varme en københavner-bolig op27.11.2024 09:55:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen for varme i København stiger med tre procent ved årsskiftet. Det sker for at dække inflationen, som giver øgede udgifter til drift, renovering og udvikling af fjernvarmenettet, oplyser HOFOR, der leverer varme til hele byen.
HOFOR er nu halvvejs i mål med at sikre hovedstadsområdet blødere vand24.10.2024 11:32:12 CEST | Pressemeddelelse
I dag begynder nyt topmoderne HOFOR-vandværk at sende blødere vand ud til tusindvis af borgere. Dermed er over halvdelen af drikkevandet i hovedstadsområdet blødgjort, og det gavner både borgerne og sænker CO2-aftrykket.
Nu er over halvdelen af vandet i hovedstadsområdet fyldt med fordele for borgerne24.10.2024 10:09:53 CEST | Pressemeddelelse
Endnu flere borgere i hovedstadsområdet kan nu nyde godt af fordelene ved blødere vand. HOFOR har nemlig i dag åbnet for hanerne i nyt, topmoderne vandværk, og dermed er over halvdelen af drikkevandet i hovedstadsområdet blødgjort.
Blødere vand får særlig betydning for dig med blødgøringsanlæg i det nordlige Albertslund4.10.2024 10:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Bor du nord for jernbanen i Albertslund, får du snart vand med mindre kalk. Det betyder, du kan bruge færre kemikalier, sparer penge, og at dine apparater holder længere. Har du blødgøringsanlæg, skal du huske at sikre, at anlægget er indstillet korrekt, så du ikke får for meget salt i vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum