Rasmus Nymann Kjærsgaard fra Dronningelund valgt ind i LandboUngdoms hovedbestyrelse

Del

23-årige Rasmus Nymann Kjærsgaard blev lørdag den 21. september valgt ind i LandboUngdoms hovedbestyrelse. Han har de sidste seks år engageret sig i LandboUngdom og har både lagt kræfter i lokalbestyrelsesarbejdet, regionsrådet og som tovholder i foreningens Netværk for unge motiverede landmænd.

Rasmus Nymann Kjærsgaards medlemskab af LandboUngdom startede tilbage i 2018. Lørdag den 21. september blev han ved LandboUngdoms årsmøde på Gråsten Landbrugsskole valgt ind i hovedbestyrelsen.

”Jeg meldte mig ind, da jeg startede på grundforløbet på Bygholm Landbrugsskole, og synes egentlig bare det så spændende ud og at der var nogle gode arrangementer,” fortæller Rasmus Nymann Kjærsgaard om det første møde med foreningsfællesskabet.

Det første møde med foreningsfællesskabet for unge på landet blev dog hurtigt til mere.

”Det er skridt for skidt, der har ført mig til at stille op til hovedbestyrelsen. Jeg er enormt beæret over at være blevet valgt. Det er da rart, at der er nogen der tror på én og på det arbejde man laver. Det er da et skulderklap, at man tror på, at jeg kan være med til at drive LandboUngdom de næste to år, ” siger Ramus Nymann Kjærsgaard om den nye rolle.

Vil møde flere medlemmer

For Rasmus Nymann Kjærsgaard bidrager LandboUngdom i særdeleshed til netværk. At udvide det og bidrage til at få flere med, er noget af det han ser frem til i den nye rolle i hovedbestyrelsen.

”Jeg glæder mig allermest til at komme rundt i landet og møde LU’erne. Det at møde flere i foreningen er faktisk én af grundene til, at jeg valgte at stille op, for vi har alle sammen en masse tilfælles,” siger Rasmus Nymann Kjærsgaard.

Et særligt hjertebarn for Rasmus Nymann Kjærsgaard er LandboUngdoms Netværk for unge motiverede landmænd, hvor han selv har været deltager og senere tovholder. Oplevelserne her håber han at kunne bruge yderligere i den nye rolle.

”Nu sidder jeg jo på begge sidder af bordet, så jeg håber jeg kan være med til at få Netværket rigtig godt fra start. Det er unikt at vi har et Netværk for unge motiverede landmænd, hvor man kan få lov til at udvikle sig sammen med andre, der brænder lige så meget for et emne som en selv,” fortæller Rasmus Nymann Kjærsgaard.

Rasmus Nymann Kjærsgaard er udannet landmand og arbejder i dag med planteavl. Han er bosat i Dronninglund og opvokset på Langeland.

Kontakter

Rasmus Nymann KjærsgaardHovedbestyrelsesmedlem, LandboUngdom

Tlf:20 43 12 85

Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye