Musikalske legender og sagnomspundne monstre mødes til Knejpe Festival 4.-5. oktober
Inden længe ruller den vindblæste og skibskæve Knejpe Festival atter af stablen i Helsingør. Temaet i år er havets legender og sagn, når den todages musikalske folkefest traditionen tro byder på et hav af banditbands og krudtorkestre på Helsingørs hyggelige og historiske knejper.
Legendariske artister i årets lineup
Hvert år i oktober fejres Helsingørs historie som søfartshistorisk knudepunkt. Det sker, når Helsingørs mange fine knejper og brune værtshuse lægger scener til 72 koncerter over to dage og hylder sømandsmusikken fra de store verdenshave. I år kan publikum glæde sig til et lineup, der byder på alt fra legendariske artister som Lasse & Mathilde og Uffe Lorentsen til lokale musikmonstre som Balkon og Telepatisk International Gruppe.
En folkefest vender tilbage
”Vi glæder os til sammen med gæsterne hvert år at være en del af den folkefest, som Knejpe Festival efterhånden har udviklet sig til. Arbejdet forud og under festivalen skaber en særlig fællesskabsfølelse og et sammenhold, som vi ikke vil undvære,” udtaler Tina Standhardt, indehaver af Holger Danske Bar, der sammen med knejpe-ejerne på Axelhus Bodega, Borgerkroen, Københavneren, Axelbar, Skum Ølbar, Hold An, Café Valdemar og Toldkammeret udgør hjertet i festivalen.
Kær gammel ven i nye klær’
Stamgæster af Knejpe Festival vil vide, at den musikalske begivenhed selv igennem tiden har udviklet sig til lidt af et monster - af den gode slags vel at mærke - men ikke desto mindre et væsen af betydelig størrelse. I kølvandet på dette har det derfor været helt naturligt at justere lidt i festivalens logo. Således prydes festivalplakaten i år af den mytiske Kraken, et kolossalt søuhyre, som fiskere ifølge den nordiske legende angiveligt mødte på deres vej langs de nordiske kyster.
I alt kan man henover 4. - 5. oktober opleve 24 bands og artister på årets festival. Se program og mød alle bands på www.knejpefestival.dk
FAKTABOKS
Årets lineup
De mange bandes og artister i årets festival tæller Ašun / Balkon / Bilal Irshed Trio / Blæsten / Bo Evers Band / Bodega Beretninger – feat. Sahra da Silva / Captains Quarters / Culchie / D/troit / Den Gyldne Sangskat / Helsingør Kvindekor / Just As Blue / Kanibalkan / Lasse & mathilde / Nanna Larsen & Anne Eltard / Salige Syndere / Simone Tang / Stella Darla / Telepatisk International Gruppe / Trio Klezmer / Uffe Lorenzen
Lokalt samarbejde mellem kultur-erhverv
Festivalen arrangeres og kurateres af Kulturværftet i Helsingør og afvikles i et tæt samarbejde med en række af byens værtshuse og cafeer. Derudover arbejder festivalen sammen med en række lokale aktører og med støtte fra lokalt erhvervsliv. Årets hovedsponsorer er HN Tagentreprise samt Carlberg/Wiibroe og Jägermeister.
Kulturværftet Regionalt Spillested
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Knejpe Festival er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Nøgleord
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Kunst i clinch i Kvickly18.9.2024 13:55:35 CEST | Pressemeddelelse
Til Kulturnatten i Helsingør kan man opleve udstillingen ’VS’ (Versus) i et helt nyt galleri i byen – Kvickly! Udstillingen er skabt i et lidt utraditionelt samarbejde mellem kunstelever fra Kulturværftets BGK-uddannelse BGK Artlab og Kvickly Helsingør.
Se programmet til NORD – Nordisk Litteraturfestival i Helsingør19.8.2024 15:28:09 CEST | Pressemeddelelse
Anden weekend i september åbner NORD-Nordisk Litteraturfestival dørene til et brag af en litteratur- og kulturfest på Kulturværftet i Helsingør. Mens et udpluk af tidens mest toneangivende nordiske forfattere vanen tro gæster festivalen, udvider festivalen i år programmet med flere tilbud, så publikum kan vælge mellem en bred palet af oplevelser både fredag den 13. og lørdag den 14. september.
Se programmet til NORD – Helsingørs egen nordiske litteraturfestival19.8.2024 15:21:01 CEST | Pressemeddelelse
Anden weekend i september åbner NORD-Nordisk Litteraturfestival dørene til et brag af en fest på Kulturværftet i Helsingør. Mens et udpluk af tidens mest toneangivende nordiske forfattere vanen tro gæster festivalen, udvider festivalen i år programmet med flere tilbud og billetyper, så publikum kan vælge mellem forskellige oplevelser både fredag den 13. og lørdag den 14. september.
Efterårssæsonen på Kulturværftet19.8.2024 09:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskaber, underholdning og fordybelse mødes i efterårets sæsonprogram fra Kulturværftet. Hvad enten man er til internationalt hitsnedkeri, inspirerende kurser i alt fra podcasting til madlavning, intime koncerter med upcoming kunstnere, eller intense og skrup-sjove aktiviteter for hele familien, er Kulturværftets efterårsprogram et godt sted at starte.
Nyt samarbejde skal løfte morgendagens generation af musikskabere ind på den etablerede scene15.8.2024 14:24:08 CEST | Pressemeddelelse
Når Kulturværftet den 23. august blænder op for flerdobbelt koncert i Kulturhavn Kronborg med nogle af Danmarks største artister inden for hiphop, pop og r’n’b, bliver den stjernespækkede aften samtidig platform for nogle af de opkommende talenter på den danske musikscene. Ambitionen om at give morgendagens musikkometer en scene og mulighed, der rækker ud både i Danmark og Sverige bliver levendegjort af tildeling til Kulturværftets talentudviklingsplatform fra Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling (CRU) på 500.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum