Musikalske legender og sagnomspundne monstre mødes til Knejpe Festival 4.-5. oktober
Inden længe ruller den vindblæste og skibskæve Knejpe Festival atter af stablen i Helsingør. Temaet i år er havets legender og sagn, når den todages musikalske folkefest traditionen tro byder på et hav af banditbands og krudtorkestre på Helsingørs hyggelige og historiske knejper.

Legendariske artister i årets lineup
Hvert år i oktober fejres Helsingørs historie som søfartshistorisk knudepunkt. Det sker, når Helsingørs mange fine knejper og brune værtshuse lægger scener til 72 koncerter over to dage og hylder sømandsmusikken fra de store verdenshave. I år kan publikum glæde sig til et lineup, der byder på alt fra legendariske artister som Lasse & Mathilde og Uffe Lorentsen til lokale musikmonstre som Balkon og Telepatisk International Gruppe.
En folkefest vender tilbage
”Vi glæder os til sammen med gæsterne hvert år at være en del af den folkefest, som Knejpe Festival efterhånden har udviklet sig til. Arbejdet forud og under festivalen skaber en særlig fællesskabsfølelse og et sammenhold, som vi ikke vil undvære,” udtaler Tina Standhardt, indehaver af Holger Danske Bar, der sammen med knejpe-ejerne på Axelhus Bodega, Borgerkroen, Københavneren, Axelbar, Skum Ølbar, Hold An, Café Valdemar og Toldkammeret udgør hjertet i festivalen.
Kær gammel ven i nye klær’
Stamgæster af Knejpe Festival vil vide, at den musikalske begivenhed selv igennem tiden har udviklet sig til lidt af et monster - af den gode slags vel at mærke - men ikke desto mindre et væsen af betydelig størrelse. I kølvandet på dette har det derfor været helt naturligt at justere lidt i festivalens logo. Således prydes festivalplakaten i år af den mytiske Kraken, et kolossalt søuhyre, som fiskere ifølge den nordiske legende angiveligt mødte på deres vej langs de nordiske kyster.
I alt kan man henover 4. - 5. oktober opleve 24 bands og artister på årets festival. Se program og mød alle bands på www.knejpefestival.dk
FAKTABOKS
Årets lineup
De mange bandes og artister i årets festival tæller Ašun / Balkon / Bilal Irshed Trio / Blæsten / Bo Evers Band / Bodega Beretninger – feat. Sahra da Silva / Captains Quarters / Culchie / D/troit / Den Gyldne Sangskat / Helsingør Kvindekor / Just As Blue / Kanibalkan / Lasse & mathilde / Nanna Larsen & Anne Eltard / Salige Syndere / Simone Tang / Stella Darla / Telepatisk International Gruppe / Trio Klezmer / Uffe Lorenzen
Lokalt samarbejde mellem kultur-erhverv
Festivalen arrangeres og kurateres af Kulturværftet i Helsingør og afvikles i et tæt samarbejde med en række af byens værtshuse og cafeer. Derudover arbejder festivalen sammen med en række lokale aktører og med støtte fra lokalt erhvervsliv. Årets hovedsponsorer er HN Tagentreprise samt Carlberg/Wiibroe og Jägermeister.
Kulturværftet Regionalt Spillested
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Knejpe Festival er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Nøgleord
Billeder









Links
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
Ny rapport kortlægger Kulturværftets og Toldkammerets betydning i samfundet13.5.2025 09:28:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport udarbejdet af Silverlining Research for Helsingør Kommune sætter for første gang konkret værdi på Kulturværftets og Toldkammerets rolle som kulturinstitution i Helsingør. Rapporten viser markant effekt på både det sociale og det økonomiske liv i kommunen – og bekræfter, at kultur og fritid er vækstmotorer med bred samfundsmæssig betydning.
The Brand New Heavies – Funkens ukronede mestre starter Europatour på Kulturværftet12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør dig klar til en aften fyldt med svedige grooves, dansable beats og soul i verdensklasse, når The Brand New Heavies indtager Kulturværftet som første stop på det legendariske bands Europa-turne til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum