Andel Lumen

SIF Gruppen køber Andel Lumens forretning for installation af ladestandere

Del

En af Danmarks ældste installationsvirksomheder SIF Gruppen overtager per 1. oktober forretningen for installation af ladestandere fra Andels datterselskab, Andel Lumen.  SIF Gruppen samarbejder i forvejen om installationsydelser til Clever, der også er en del af Andel-koncernen.

Direktører og bestyrelsesformænd for Andel Lumen og SIF Gruppen samlet på SIF Gruppens lager i Søborg ved København. Fra venstre Henrik Wej Petersen (adm. direktør, Andel Lumen), Ole Hillebrandt (bestyrelsesformand, Andel Lumen), Claus Borg (bestyrelsesformand, SIF Gruppen) Lars Mejlby (adm. direktør, SIF Gruppen).
Direktører og bestyrelsesformænd for Andel Lumen og SIF Gruppen samlet på SIF Gruppens lager i Søborg ved København. Fra venstre Henrik Wej Petersen (adm. direktør, Andel Lumen), Ole Hillebrandt (bestyrelsesformand, Andel Lumen), Claus Borg (bestyrelsesformand, SIF Gruppen) Lars Mejlby (adm. direktør, SIF Gruppen).

SIF Gruppens køb af Andel Lumens forretning for installation af ladestandere er et led i virksomhedens strategiske mål om at kunne levere grønne løsninger til hele Danmark.

Om købet siger Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen:

”Andel er en af Danmarks førende virksomheder, når det handler om at gå forrest i den grønne omstilling. I SIF Gruppen har vi i henhold til vores strategi i de seneste år haft fokus på udvikling indenfor eMobility, der bidrager til den grønne omstilling. Derfor glæder vi os over nu at kunne tilføre yderligere stærke kompetencer inden for dette område.”

Hos Andel Lumen siger bestyrelsesformand, Ole Hillebrandt:

”På tværs af hele Andel-koncernen kæmper vi for en grønnere fremtid for alle. Det gør vi bedst ved at holde fokus på de ting, vi er bedst til; en grønnere infrastruktur, grønne kundeløsninger og grøn energiproduktion. Med den kvalitet, vækst og succes SIF Gruppen leverer, er det derfor en rigtig fornuftig beslutning at overdrage forretningen for installation af ladestandere til dem.”

GODE VÆRDIER

Med SIF Gruppens køb af Andel Lumens forretning for installation af ladestandere, lægges der op til en udvidelse af samarbejdet omkring installationsopgaver for Andel-koncernens datterselskaber, der oplever en stigende efterspørgsel efter grønne tekniske løsninger.

”Vi er stolte af at være leverandør til datterselskaber i Andel-koncernen, der både tæller Danmarks største energihandelsselskab og Danmarks største ladeoperatør. Derfor er dagens aftale også en vigtig milepæl for os i SIF Gruppen og den fortsatte udvikling af vores forretning,” siger Lars Mejlby.

Hos Andel Lumen lægger man også stor vægt på SIF Gruppens omdømme både, hvad angår fokus på grøn omstilling, håndværksmæssig kvalitet og medarbejdertrivsel.

”Det er en rigtig god aftale, vi har lavet med SIF Gruppen. SIF Gruppen er en god arbejdsplads med gode værdier og med et stærkt kommercielt setup og mange års erfaring med at drive en forretning for installationsopgaver. Det er vigtigt for os, at kollegerne bliver en del af en solid og velfunderet installationsforretning, der er i god udvikling og giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling,” siger Ole Hillebrandt.

Overdragelsen af Andel Lumens forretning for installation af ladestandere til SIF Gruppen vil ske per 1. oktober 2024.

Det er aftalt parterne imellem, at købssummen ikke offentliggøres.

NYT STRATEGISK FOKUS 

Samtidig med salget af Andel Lumens forretning for installation af ladestandere er det også besluttet at udfase Andel Lumens gadelysforretning. Det forventes at ske over en afviklingsperiode. 

”I forbindelse med salget af Andel Lumens forretning for installation af ladestandere har vi også truffet den strategiske beslutning, at vi i Andel-koncernen ikke længere vil satse på gadelys som forretningsområde. Vi viI i stedet fokusere vores kræfter på områder, der ligger tættere på vores strategi i forhold til den grønne omstilling,” siger Ole Hillebrandt. 

Andel Lumen vil i den kommende tid tage direkte kontakt til alle kunder, der berøres af ændringerne og sikre den bedst mulige udfasning. Indtil Andel Lumen kontakter den enkelte kunde, fortsætter alle kundeforholdene uændret.

Kontakter

Rasmus AvnskjoldPresseansvarligAndel Lumen

Tlf:60 77 90 00

Hvem er SIF Gruppen

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern med datterselskaber som Andel Energi, Clever, Fibia / Waoo og Cerius Radius m.fl. Andel er sat i verden for at skabe værdi for kunder og andelshavere. Andel skaber velfærd og vækst regionalt og i samfundet med vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger.

Hvem er Andel

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern med datterselskaber som Andel Energi, Clever, Fibia / Waoo og Cerius Radius m.fl. Andel er sat i verden for at skabe værdi for kunder og andelshavere. Andel skaber velfærd og vækst regionalt og i samfundet med vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger.

Følg pressemeddelelser fra Andel Lumen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel Lumen

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye