Kronikerpakker kan spare samfundet for 132 millioner om året
Nye beregninger fra Diabetesforeningen viser, at regeringens forslag om grundpakkeforløb i den kommende sundhedsreform vil give en stor økonomisk gevinst. Diabetesforeningen ønsker, at Danmark kommer hurtigere i gang med kronikerpakkerne, end regeringen lægger op til.
I dag oplever mange mennesker med kroniske sygdomme, fx 325.000 med type 2-diabetes, at behandlingstilbuddet i det nære sundhedsvæsen er præget af store forskelle alt efter post- og ydernummer, og at der mangler sammenhæng mellem de forskellige indsatser i behandlingen.
Det vil regeringens udspil om kronikerpakker for de store kroniske sygdomme som type 2-diabetes, KOL og gigt ændre på. Patienterne vil opleve en bedre sammenhæng og et løft i behandlingen, så alvorlige følgesygdomme og indlæggelser forebygges.
Nu viser nye beregninger så, hvor stort et økonomisk udbytte det vil give samfundet at indføre de såkaldte kronikerpakker, der langt hen ad vejen flugter med Diabetesforeningens eget forslag om grundpakkeforløb.
Ifølge det samfundsøkonomiske konsulenthus Kraka Economics, er gevinsten alene for mennesker med nydiagnosticeret type 2-diabetes på 132 mio. kr. om året.
- Diabetesforeningen har længe kæmpet for at få indført grundpakkeforløb, og derfor er vi kisteglade for, at regeringen har lyttet til patienterne med kronisk sygdom. Især fordi mange med type 2-diabetes skal være projektledere på egne forløb og koordinere mellem behandlere. Samtidig er det danske sundhedsvæsen presset, og det pres bliver endnu større de kommende år af bl.a. flere patienter med kronisk sygdom. Nu viser de nye beregninger, at der alene for mennesker med nydiagnosticeret type 2-diabetes er en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at indføre grundpakker. Så det er både en god ide for at løfte behandlingen og en sund investering at indføre grundpakkeforløb som en patientrettighed i den kommende sundhedsreform, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Ifølge Kraka Economics hentes de 132 millioner om året primært ind på, at hurtigere og mere systematisk behandling betyder færre følgesygdomme og mindre sygefravær, fordi nydiagnosticerede med type 2-diabetes får bedre styr på deres sygdom.
Hurtigere i gang med kronikerpakker
Pakkeforløb har siden 2007 vist sig effektive for hjerte- og kræftpatienter ved at forbedre behandlingskvaliteten, mindske social og geografisk ulighed og få flere til at overleve.
I regeringens sundhedsudspil lægges der op til, at kronikerpakkerne udrulles gradvist fra 2027. Først til mennesker med KOL, og derefter for type 2-diabetes og andre store kroniske sygdomme.
Diabetesforeningen vil derimod gerne hurtigere i gang med at indføre grundpakkeforløb for mennesker med type 2-diabetes, end regeringen lægger op til.
- Hvis man gerne vil gøre en mærkbar forandring for patienterne, så er der grund til at indfase kronikerpakkerne hurtigere, end der er langt op til. Vi står over for en stille sundhedskatastrofe med en markant stigning i antallet af mennesker type 2-diabetes, mindst 420.000 i 2030, så vi skal høste gevinsterne snarest muligt, hvis sundhedsvæsenets ressourcer skal slå til i fremtiden, siger Claus Richter.
De nye beregninger fra Kraka Economics uddybes på Diabetesforeningens årlige konference Sundhedspolitisk Åbningsdebat i Fællessalen på Christiansborg tirsdag den 24. september.
Fakta:
- Mere end en tredjedel af befolkningen lever i dag med mindst én kronisk sygdom.
- 325.000 danskere lever med type 2-diabetes, cirka 200.000 med KOL og 270.000 med knæ-artrose. Hvert år bliver der diagnosticeret ca. 25.000 mennesker med type 2-diabetes.
- I et kronikerpakkeforløb får patienten ret til en systematisk opstart på behandlingen med faste frister og en individuel behovsstyret behandlingsplan, der sikrer sammenhæng, og at behandlingen tilpasses den enkeltes behov.
- Det vil ifølge Kraka Economics give en forventet budgetmæssig nettogevinst årligt på over 45 mio. kr. i form af færre udgifter til behandling af følgesygdomme forbundet med type 2-diabetes.
- Dertil kommer en årlig samfundsøkonomisk gevinst på over 86 mio. kr. som følge af mindre sygefravær
- Sundhedsudgifterne er 11 gange større for mennesker med tre eller flere kroniske sygdomme end dem uden kronisk sygdom, mens genindlæggelsesraten er fem gange større for mennesker med to kroniske sygdomme.
Kontakter
Claus BøggildPressechefDiabetesforeningen
Tlf:63129012Tlf:22828437clb@diabetes.dkVedhæftede filer
Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Diabetesforeningen: Skolemad er en ambitiøs prioritering af børnene22.11.2024 10:03:55 CET | Pressemeddelelse
Finansloven for 2025 afsætter 850 millioner kroner til en forsøgsordning med skolemad. Diabetesforeningen har længe kæmpet for at sætte tidligt ind, når det handler om vores børns trivsel, ved at sikre sunde, daglige måltider i folkeskolen.
Diabetesforeningen: Kronikerpakker i ny sundhedsreform er et historisk løft15.11.2024 11:11:14 CET | Pressemeddelelse
Diabetesforeningen er glade for aftalen om den nye sundhedsreform og fremhæver især kronikerpakkerne som et konkret tiltag, der vil gøre en mærkbar forskel for patienterne. Også en styrket almen praksis får rosende ord med på vejen. Men enkelte steder kræver aftalen yderligere opfølgning.
Verdens Diabetesdag: Alvorlige tal kalder på test og tidlig opsporing14.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 150.000 danskere med type 2-diabetes kæmper med følgesygdomme, der kan føre til fx hjertesvigt og amputation. Derfor kører Diabetesforeningen lige nu en alvorskampagne, og på Verdens Diabetesdag den 14. november vil en rød screeningsbus på Københavns Hovedbanegård, og en række apoteker, markere alvoren og gøre det muligt at blive risikotestet for type 2-diabetes.
Ny app kan let tælle kulhydrater i maden12.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Diabetesforeningen lancerer et nyt redskab, der nemt og hurtigt tæller kulhydrater i dagens måltider og dermed bl.a. hjælper mennesker med type 1-diabetes. Appen ”Kulhydrattælleren” indeholder 500+ mad- og drikkevarer med billeder af mad- og drikkevarerne i afmålte portioner.
Diabetesforeningen: Stort svigt af patienter med rekordstor serieskade-erstatning efter amputationer2.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Patienterstatningen er efter amputationssagen nået til bunds i bunken af erstatningssager, og over 126 patienter har fået tilkendt ret til erstatning; en af de største serieskade-erstatninger hos Patienterstatningen nogensinde. Diabetesforeningen kæmper for større fokus på en hurtigere og mere forebyggende behandling i sundhedsvæsnet for at undgå amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum