Dansk Metal hjælper ukrainske industriarbejdere under krigen
23.9.2024 08:50:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Arbejderne på de ukrainske industrifabrikker mangler viden om deres rettigheder. Det vil fagforeningen Dansk Metal nu gøre noget ved.

Med et nyt initiativ vil Dansk Metal i samarbejde med den ukrainske fagforening Metalistiv hjælpe fabriksarbejdere i Ukraine med at få så godt et arbejdsmiljø og så gode arbejdsvilkår. Det er vedtaget ved Dansk Metals kongres, som i år afholdes i Aalborg.
Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, er meget stolt af, at solidaritetsprisen i denne kongresperiode går til Ukraine:
”Vi har i Dansk Metal altid haft et internationalt udsyn, vi har ikke kun fokus på gode arbejdsforhold herhjemme, men også internationalt. Krigen i Ukraine er jo helt forfærdelig for både soldater og civile, og derfor er jeg både glad og stolt over, at solidaritetsprisen i år går til ukrainske metalarbejdere”, siger Claus Jensen.
I alt afsættes der 275.000 kroner til projektet, og fokus vil være på stålværket Kametstal i Dnipropetrovsk-regionen. Kametstal ligger meget tæt på fronten, men man kan ikke stoppe produktionen, og derfor må arbejdet fortsætte – også når bomberne falder.
Mange af de folk, der normalt arbejder på fabrikken, er nu soldater, og derfor er flere kvinder blevet ansat. De er i mindre grad uddannet i, hvad deres rettigheder er, og hvad der er det gode arbejdsmiljø. Derfor er det oplagt, at man hjælper dem.
Samtidig vender flere krigsveteraner tilbage fra fronten, her vil vi oprette et netværk, så de har hinanden at læne sig op ad, når de vender tilbage til et civilt arbejdsliv.
”I takt med at flere mænd er sendt til fronten, så er flere kvinder kommet ind i produktionen. I Dansk Metal vil vi hjælpe de nye kollegaer på fabrikkerne i at blive oplært i arbejdsmiljø og sikre, at de kender deres rettigheder. Vi vil uddanne flere arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan hjælpe kollegaerne, der bliver tynget af det mentale pres der opstår ved at arbejde tæt ved fronten", siger Claus Jensen.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


