Dansk Metal: Indfør skattefri præmie på 100.000 kr. til nye faglærte
Danmark mangler flere hundredetusinde faglærte for at kunne løfte den grønne omstilling. For at motivere flere til at tage en faglært uddannelse, foreslår Dansk Metal nu, at kommende faglærte får en skattefri præmie på 100.000 kr. efter fuldført uddannelse.
I Danmark er vi dybt afhængige af, at vi har nok dygtige faglærte for at kunne lave den grønne omstilling. Faglærte, der skal sikre vækst, og at vi har virksomheder i verdensklasse. Det kræver, at unge og voksne ser erhvervsuddannelserne som et attraktivt uddannelsesvalg. Men søgningen til erhvervsuddannelserne er stagneret, og frafaldet er fortsat højt, trods mange gode intentioner. Derfor foreslår Dansk Metal, at nye faglærte får en skattefri uddannelsespræmie på 100.000 kr., som man vil få udbetalt, når man har fuldført sin uddannelse og arbejdet på fuld tid i et år.
– Det er nødvendigt at gøre noget drastisk og tænke nyt, fordi vi har brug for at flere gør deres faglige uddannelse færdig, siger Kasper Palm, som er forbundssekretær med ansvar for uddannelsespolitik i Dansk Metal. Han uddyber:
- Alle kneb gælder for at få flere faglærte i Danmark. Regeringens kommende investeringer i erhvervsuddannelserne er et vigtigt skridt, men i Dansk Metal tror vi, at der også kan være brug for mere tydelige incitamenter for den enkelte. Og man belønner også pensionister for at fortsætte med at arbejde, når de er nået folkepensionsalderen, med en seniorpræmie.
Dansk Metal foreslår, at uddannelsespræmien i første omgang bliver indført som et forsøg tiltænkt specifikke faglærte uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft.
- Lærlinge betaler skat hele tiden under deres uddannelse og de betaler hurtigt de statslige udgifter til deres uddannelse tilbage. De er i lære på en virksomhed, hvor de får løn og betaler skat tilbage til samfundet. På de lange videregående eller andre uddannelsesområder kommer man - lidt groft sagt - ud med en gæld til samfundet, hvorimod vores medlemmer allerede har betalt deres uddannelse, siger Kasper Palm.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på konsekvenserne af at indføre uddannelsespræmien. Forslaget vurderes at koste ca. 1,5 mia. kr. eller 1,15 mia. kr. efter tilbageløb årligt i mindreprovenu til staten. Begrænses tiltaget til uddannelser på positivlisten for faglærte, som er de erhverv, hvor der er mest mangel på faglærte, skønnes det at koste ca. 0,4 mia. kr. eller 0,3 mia. kr. efter tilbageløb årligt i mindreprovenu. Tiltaget kan finansieres indenfor det nuværende økonomiske råderum, som aktuelt ligger i omegnen af 60 mia. kr. frem mod 2030.
Her kan du læse mere om det nye forslag om uddannelsespræmien: https://www.danskmetal.dk/pjecer-og-udgivelser/uddannelse-loenner-sig
Kontakter
Kasper PalmForbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat
Tlf:26187047kapa@danskmetal.dkJulie MørkebergPressekonsulent
Tlf:23311105jumo@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Trump som præsident kan koste Danmark stor gevinst5.11.2024 14:29:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis Donald Trump bliver valgt som USA’s næste præsident, vil det formentlig slukke lyset for en stor handelsaftale mellem EU og USA. En handelsaftale vil kunne skabe tusindvis af jobs i Danmark. Det viser en ny analyse, som Dansk Metal har fået udarbejdet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Dansk Metal: Aftale om forskningsreserven 2025 er et skridt i den rigtige retning, men der er plads til forbedring1.11.2024 10:36:13 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået en aftale om, hvordan 5,5 mia. kr. skal fordeles til forskellige forsknings- og innovationsaktiviteter i løbet af 2025. Aftalen rummer mange positive elementer, men der er behov for, at regeringen og Folketinget fokuserer mere på bl.a. avanceret produktionsteknologi, hvis vi skal sikre Danmarks velstand i fremtiden.
Dansk Metal: Regeringens nye udspil styrker danske produktionsvirksomheder25.10.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Produktionsdanmark får en tiltrængt politisk håndsrækning.
Havvind kan bane vejen for stor dansk jobfest24.10.2024 12:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal i samarbejde med en række europæiske lande udbygge havvindproduktionen i Nordsøen med 300 GW. Det kan skabe omkring 817.000 årsværk herhjemme frem mod 2030.
Vismændene: der er plads til pæne lønstigninger8.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over vismændenes økonomiske prognose, som viser, at der fortsat er plads til pæne lønstigninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum