Bogforum og Thy sætter fokus på ”Natur & Menneske”
Bogforum, Danmarks største litterære event, etablerer sig i Thy i samarbejde med kirkerne i Vestervig og Agger. Engagementet understreger litteraturens nødvendige stemme, når kirkerne i Thy nu undersøger forholdet mellem ’Natur & Menneske’ i en række arrangementer hen over de næste år.

Med temaet ’Natur & Menneske’ vil Vestervig-Agger menighedsråd skabe et reflektionsrum, som kan være med til at styrke fællesskab, oplevelser, netværk og nye samtaler i Thy og bidrage til den generelle samfundsdebat om, at alt liv har betydning.
Første arrangement finder sted 26. september 2024 på Havland Centret i Vestervig, når forfatter Jens Smærup Sørensen og hans roman ’Evigt i tiden’ danner rammen om en samtale om naturens betydning og Thyboernes forhold til naturen.
”Mange forlag og forfattere er optaget af forholdet mellem Natur & Menneske. Det er naturligt, at Danmarks største litterære event er synligt i det ambitiøse fokus i Thy og er med til at sikre høj kunstnerisk kvalitet i de arrangementer, hvor litteraturen spiller en rolle. På den måde bidrager vi også til en nødvendig samtale mellem land og by,” siger festivalleder på Bogforum, Andreas Nordkild Poulsen, og fortsætter:
”Jens Smærup Sørensen er en af de store stemmer i dansk litteratur. I hans seneste roman ’Evigt i tiden’ møder vi samme landbo-familie og samme mennesker, men i tre forskellige tidsaldre: Under de store landboreformer i 1790’erne, under højskolernes og andelsbevægelsens storhedsperiode i 1800-taller og under omlægningen af landbruget i vor tid. Romanen behandler vores forhold til jorden og naturen.”
Conny Høy, formand for menighedsrådet i Vestervig, tilføjer:
”Naturen har siden tidernes morgen defineret Thy, landet mellem fjord og hav, både som en magtfuld ressource og som afmagtens overmand. De folkelige fællesskaber er opstået i en direkte dialog med naturen. Fra gammel tid har der været en stærk indflydelse fra naturen på de kirkelige bevægelser og i nyere tid har bl.a. dannelsen af Danmarks første Nationalpark Thy skabt grundlag for et stort antal rekreative bevægelser og virksomheder. I Thy lever vi i naturen, vi lever af naturen og vi lever med naturen. Vi mener derfor, at Thy vil være et naturligt afsæt for de menneskelige og kunstneriske tanker, der knytter sig til sammenhængen mellem ’Natur & Menneske’.”
Søren Krogh, sognepræst ved Vestervig-Agger kirker, runder af:
”Kirken er rum for livets store spørgsmål og skal bidrage til en bred inkluderende samfundssamtale. Vi skal skabe fællesskaber på tværs. Derfor skal vi reflektere samtidens svære udfordringer om klima, biodiversitet og eksistens. I kirken finder mennesket sprog for dét, der rækker ud over sproget; et sprog for den angst, sorg og smerte, der knytter sig til klodens udfordringer, men også et sprog for det håb, den glæde og det mod, mange oplever i deres omgang med naturen.”
’Natur & Menneske’ er sat i gang af Vestervig og Agger menighedsråd i samarbejde med Bogforum, KulturRummet i Thy, Museer, Kirkemusikskolen i Vestervig, Alive Festivalen, Nationalpark Thy, Kunsthal Jens, Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm, Hawkraft kulturhotel, Landsbyklyngesamarbejdet Vestervig-Krik-Agger, beboerforeninger og Agger Fiskeriforening.
Der er ydet økonomisk støtte til enkeltarrangementer fra POLITIKEN-FONDEN, Folkeuniversitetet i Thisted Kommune, Sydthy Provstiudvalg, Bogforum og Thisted Kommune
Læs mere om arrangementet den 26. september 2024 på Vestervig - Agger Kirker | Vestervig kirke (vestervig-agger-kirke.dk)
Nøgleord
Kontakter
Andreas Nordkild Poulsen, festivalleder for Bogforum, + 45 5060 4488
Søren Krogh, sognepræst i Vestervig-Agger, telefon +45 3060 2641
Billeder

Om Bogforum
Bogforum er Danmarks største litterære event og afholdt hvert år siden 1992. Flyttede i 2012 fra Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen på Amager.
Sidste år besøgte 38.326 gæster Bogforum hvilket et det højeste besøgstal i Bogforums 28 års historie. I 2019 deltog mere end 220 udstillere. Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
TechBBQ og Københavns Kommune indgår strategisk partnerskab2.9.2025 13:21:12 CEST | Pressemeddelelse
Arrangøren bag Skandinaviens største internationale startup og tech-event, TechBBQ, indgår nu et strategisk partnerskab med Københavns Kommune. Ambitionen er at gøre København til en internationalt førende by for grøn og digital innovation.
Her er programmet for Bogforum 20251.9.2025 12:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 7.- 9. november slår Bella Center Copenhagen dørene op til Bogforum 2025, og mange tusinde litteraturelskere i alle aldre kan se frem til et tætpakket program med forfattere fra ind- og udland, der berør nogle af tidens helt store temaer.
TechBBQ 2025: Verden samles i København til årets tech-topmøde11.8.2025 10:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra TikTok og NASA til dansk klimatech: TechBBQ stiller skarpt på, hvordan teknologi former vores liv – og hvilke vigtige valg vi står overfor?
CIFF and Camera Buyer Italia Launch Formal Partnership to Strengthen Buyer Engagement Across Key European Markets31.7.2025 13:41:02 CEST | Pressemeddelelse
CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), one of Europe’s leading fashion trade shows, is proud to announce a formal partnership with Camera Buyer Italia – Camera Fashion Retailers, aimed at enhancing buyer engagement and curation across strategic European markets. This partnership marks a new chapter in CIFF’s international hospitality program, which will begin with a soft rollout during the upcoming August edition and expand further in the following season. As part of the collaboration, Camera Buyer Italia will act as a strategic curator for buyers from Italy, Spain, France, and Germany. The organization will oversee the selection and integration of high-profile, high-impact buyers into CIFF’s hospitality program, elevating both the diversity and quality of attending retailers and expanding commercial opportunities for exhibiting brands. “CIFF has always prioritized quality over quantity - and this partnership with Camera Buyer Italia allows us to sharpen our focus on attracting
Bellagroup får ny CEO30.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality får ny topchef
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum