Elektrificeringen tager fart i fjernvarmen
Ny opgørelse over elektrificering i fjernvarmen viser, at varmepumper og elkedler fylder markant mere end for blot få siden. Det vækker glæde i forsyningsselskabernes brancheforening, der samtidig understreger nødvendigheden af, at selskaberne fastholder fokus på forsyningssikkerhed.

I Gram har fjernvarmeselskabet investeret i en 1 MW varmepumpe, som supplement til eksisterende varmepumper og elkedel på 10 MW. I Haderslev har selskabet investeret i en 15 MW elkedel, en 10,6 MW varmepumpe og en akkumuleringstank på i alt 5.000 m3, der kan huse varme svarende til 4.000 boligers daglige forbrug.
De er blot to blandt mange eksempler over hele landet, hvor fjernvarmeselskaber investerer i elbaserede løsninger.
Ny opgørelse fra Dansk Fjernvarme, på baggrund af tal fra Energistyrelsen viser, at der er sket en tre-dobling i antallet af MW elkedler og varmepumper i fjernvarme de seneste fem år. I alt har de danske fjernvarmeselskaber investeret i 2.218 MW i el-baseret varmeproduktion, svarende til 190.000 husstandes årlige forbrug.
- Over hele landet bliver der investeret i elbaserede løsninger hos de danske fjernvarmeselskaber. Og det giver rigtig god mening, da vi kan forbruge strømmen, når den er billig, og der er meget vind- eller solproduktion. Og den varme der produceres, lagres så i tanke eller i de kilometer-lange fjernvarmerør, der ligger gemt under jorden, og på den måde udjævnes udsvingene ved VE produktion til gavn for både elsystemet og fjernvarmekunderne, siger chefkonsulent Michael Schrøder fra Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarmes opgørelse viser, at der alene i 2023 blev installeret 615 MW elbaserede løsninger såsom store varmepumper og elkedler. Dermed er 2023 det år, hvor der er opført flest MW el-løsninger efterfulgt af 2020, hvilket er det år, hvor energispareordningen, der gav tilskud til store eldrevne varmepumper, udløb.
Forsyningssikkerhed er afgørende
For landets cirka 350 fjernvarmeselskaber er der en opgave, der står over alt andet, nemlig forsyningssikkerhed. Derfor giver det ifølge selskabernes brancheforening god mening, at selskaberne investerer i flere grønne løsninger, der kan supplere hinanden. Dermed kan de altid sikre forsyningen for deres forbrugere, uanset hvordan energimarkedet udvikler sig.
- Vi så under energikrisen, hvordan de selskaber, der enten var helt afhængig af gas eller helt afhængig af el, måtte sætte deres priser markant i vejret, ligesom det var tilfældet for de mange boligejere, der blandt andet har en lille varmepumpe. Derfor er det vigtigt, at de enkelte fjernvarmeselskaber har flere energikilder, siger Michael Schrøder, der fortsætter:
- Ved at investere så massivt i elbaserede løsninger reducerer selskaberne primært forbruget af både naturgas og biomasse, og det er i sig selv positivt. Men de har samtidig en opgave i at sikre, at de ikke går fra afhængighed af én energikilde, til en anden. Derfor bør selskaberne sikre at de også fremadrettet har energikilder, der kan supplere hinanden.
Der skal også være grøn strøm
Hos Dansk Fjernvarme hæfter man sig dog først og fremmest ved, at elektrificeringen af fjernvarmen nu er ved at tage fart.
- Vi kommer fra et sted, hvor selskaberne alene havde mulighed for at skifte de mest sorte fossile energikilder ud med naturgas eller bæredygtig biomasse. I dag står vi et andet sted, og derfor er det rigtig glædeligt, at der er investeret i elbaserede løsninger, som der er. Nu skal vi samtidig sikre os, at der også bliver produceret nok grøn strøm til at dække fjernvarmen og samfundets stigende behov, siger Michael Schrøder.
Fakta:
- Der er historisk i alt opført 1.719 MW elkedler samt 499 MW varmepumper
- I alt er der elektrificeret med 2.218 MW elbaseret varmeproduktion i fjernvarmen
- Siden 2019 er den samlede kapacitet af el-løsninger tæt ved tredoblet
- Alene i 2023 er der opført 615 MW el-løsninger
- Samlet set udgør el-baseret varmeproduktion cirka 11 procent af den samlede fjernvarmeproduktion
Nøgleord
Kontakter
Chefkonsulent Michael Schrøder, tlf. +45 3090 2766 el. mss@danskfjernvarme.dk
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Billeder
Links
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for cirka 350 forsyningsselskaber, der leverer 99,99 procent af fjernvarmen i Danmark og forsyner omkring 70 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Dansk Fjernvarmes medlemmer er desuden affaldsenergianlæg og kraftvarmeværker, der står for den samlede danske termiske elproduktion.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
CCS-pulje: Stor sejr for CO2-fangst i fjernvarmesektoren16.5.2025 10:16:43 CEST | Pressemeddelelse
De 10 prækvalificerede ansøgere til den statslige CCS-pulje er blevet udvalgt. Ni selskaber i fjernvarmesektoren er blandt kandidaterne. Det understreger potentialet og CCS-ønsket i sektoren, hylder Dansk Fjernvarme.
Forslag udskyder uafhængighed af russisk gas og grønne ambitioner10.5.2025 13:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed om udfasning af gas risikerer at koste kommunerne store millionbeløb og smide flere års arbejde med at konvertere gasboliger til varmepumper og grøn fjernvarme i graven, mener Dansk Fjernvarme.
Ny opdatering: Fjernvarme er markant billigere end hidtil opgjort9.5.2025 09:46:23 CEST | Pressemeddelelse
En opdatering af begrebet “standardhus”, som bruges til at udregne varmeforbrug og varmepris for varmeforbrugere, viser, at fjernvarme er markant billigere for boligejerne end hidtil antaget. En stor sejr for fjernvarmeforbrugerne, lyder det fra Dansk Fjernvarme i en kommentar til opdateringen.
Usikkerhed om gas sår tvivl om klimafremskrivning30.4.2025 13:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Massiv opskrivning i forudsigelse af antal husholdninger med naturgasfyr i 2030 skaber usikkerhed om indfrielse af klimamål. Samtidig skaber politisk uro om klimaaftalen yderligere risiko, mener Dansk Fjernvarme.
Interesse for CCS-pulje understreger potentialet26.3.2025 12:13:46 CET | Pressemeddelelse
16 selskaber har søgt om prækvalifikation til den milliard-store statslige CCS-pulje, og det understreger det klimamæssige potentiale bag CO2-fangst, mener Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum