Ny daglig leder på Comwell Centralværkstedet
23.9.2024 06:30:00 CEST | Comwell A/S | Pressemeddelelse
Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels har budt velkommen til Kathrine Brinkløv, der er tiltrådt som ny daglig leder på Comwell Centralværkstedet i Aarhus. Kathrine kommer med solid erfaring fra servicefaget fra både danske og internationale hotelkæder. Nu skal hun stå i spidsen for at drive og udvikle Comwells unikke Aarhus-venue Centralværkstedet med fokus på skræddersyede arrangementer til både private og forretningsgæster.

Kathrine Brinkløv kommer senest fra en stilling som Event Manager på Tivoli Hotel & Congres Center og forinden da fra lignende stillinger fra hotelkæderne Hilton og Rosewood i England. Kathrine har solid erfaring med planlægning og afvikling af store events, kongresser og konferencer og har ligeledes haft ansvaret for planlægning og konceptudvikling for større sociale arrangementer herunder eksklusive bryllupper.
"Vi er meget glade for at byde Kathrine velkommen til Comwell. Hun er en dedikeret leder, der lever og ånder for servicefaget," lyder det fra Kathrines nærmeste leder Frederik Jelstrup, som uddyber: "Med Kathrines faglige baggrund, stærke kompetencer og kreative tilgang til at skræddersy store arrangementer, er vi sikre på, at hun er den helt rette til at styrke og videreudvikle Centralværkstedets position som et af Danmarks mest attraktive venues for både erhvervs- og private selskaber."
”Service er en del af mit DNA”
Kathrine ser frem til at bringe sin erfaring og passion for service ind i de historiske rammer på Centralværkstedet:
”Jeg er allerede i fuld gang sammen med mit dedikerede team, og jeg glæder mig til at skabe endnu flere unikke oplevelser for vores gæster og udnytte Centralværkstedets inspirerende atmosfære. Service er en del af mit DNA, og jeg kan slet ikke lade være med at skabe gode, mindeværdige oplevelser og gå en ekstra mil for gæsterne. Centralværkstedet er en unik perle, der byder på uanede muligheder,” lyder det fra Kathrine Brinkløv.
Kathrine Brinkløv er uddannet inden for Hospitality og Restaurant Management fra Erhvervsakademiet Dania i Randers og har desuden læst International Hotel Management på Sheffield Hallam University i England. I dag bor Kathrine tæt på Aarhus sammen med sin datter.
Fakta om Centralværkstedet
Comwell Centralværkstedet ligger centralt i Aarhus – ét minuts gang fra Comwell Aarhus og tæt på både byens banegård og Molslinjen. Her finder du både Centralværkstedet og det tilhørende venue Smedien. De nuværende eventlokaler er tidligere værkstedsbygninger for landets DSB-tog, som i dag skaber en urban og stemningsfuld ramme om både private og erhvervsarrangementer.
- Centralværkstedet: 1200 m2 med plads til 700 gæster i stolerække og 352 gæster ved runde borde.
- Smedien: 469 m2 med plads til 200 gæster i stolerække og 140 gæster ved runde borde
- Direkte adgang til en hyggelig grøn byhave
- Mulighed for overnatning på Comwell Aarhus
Vil du opleve Centralværkstedet?
Comwell Centralværkstedet holder åbent hus den 10. november 2024 kl. 14, hvor det er muligt at hilse på Kathrine Brinkløv og få en rundvisning i de unikke lokaler.
Nøgleord
Kontakter
Signe Kamper KankelborgPR- og Kommunikationschef
Tlf:+45 2332 8577skk@comwell.comOm Comwell
Om Comwell Hotels
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark og ét i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.800 værelser samt 370 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
En måned som hoteldirektør: Friske øjne og masser af energi3.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første måned som hoteldirektør på Comwell Rebild Bakker har været fyldt med nye indtryk, møder med medarbejdere og et indblik i en stor familieejet dansk hotelkæde.
Comwell Hotels lancerer app: Digital gæsterejse skal give mere overskud til den personlige service19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkoncern Comwell Hotels lancerer en ny app med stærkt fokus på gæsternes ønsker og behov. Appen skal give de mange trofaste gæster frihed til selv at styre deres ophold, samtidig med at hotelpersonalet får mere tid til nærvær og personlig service.
Comwell Hotels gennemfører rokade blandt hoteldirektører13.8.2026 13:18:20 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde Comwell gennemfører en intern rokade, hvor to erfarne profiler indtager nye direktørposter i henholdsvis Odense og Kolding. Samtidig indledes jagten på en ny hoteldirektør til Comwell Bygholm Park i Horsens.
Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard ved udgangen af 202610.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels har besluttet ikke at forlænge den nuværende driftsaftale for Comwell Klarskovgaard, som udløber den 31. december 2026.
Comwell Hotels gentager succesen på Smukfest: Udsolgt på 17 minutter14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest til august slår portene op, vender Comwell Hotels tilbage med det populære festivalkoncept ’en hoteloplevelse i miniformat’. Det rammer direkte ned i en klar tendens: Mange festivalgæster efterspørger mere komfort i hyggelige rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum