Beredskabsøvelse lukker Silkeborgtunnelen i fire timer
Torsdag den 26. september bliver der afholdt en større beredskabsøvelse i Silkeborgtunnelen. I den forbindelse vil tunnelen blive spærret for trafik, og der vil i stedet være omkørsel i de fire timer, øvelsen varer.
Den sædvanlige trafik i Silkeborgtunnelen bliver torsdag den 26. september skiftet ud med blå blink fra brandbiler, ambulancer og politibiler, når der bliver afholdt en beredskabsøvelse i tunnelen.
Øvelsen har blandt andet til formål at træne fremrykning i tunnelen og at teste kommunikationen mellem de involverede parter. Desuden vil der blive trænet i brug af tunnelens tekniske udstyr, der blandt andet kan benyttes ved brand.
Deltagere i beredskabsøvelsen er Midt- og Vestjyllands Politi, Midtjysk Brand & Redning, Præhospitalet (Region Midtjylland) og Vejdirektoratet.
Information til trafikanter
På grund af øvelsen vil Silkeborgmotorvejen fra klokken 9.30 blive helt spærret for trafik mellem frakørsel 27 Silkeborg Ø og frakørsel 29 Høje Kejlstrup. Der vil i stedet være skiltet omkørselsrute via Resenbro. Strækningen bliver åbnet for trafik igen senest klokken 13.30.
Selvom strækningen først afspærres klokken 9.30, vil der allerede fra klokken 9.00 blive arbejdet med opsætning af trafikafmærkning, og tilkørselsramperne 27 og 29 bliver spærret. Trafikken i vestgående retning vil på samme tid blive ledt over i Silkeborgtunnelens østgående rør. Trafikanter skal derfor allerede fra dette tidspunkt forvente længere rejsetid på strækningen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som beredskabsøvelsen måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Niels Gustav JørgensenIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 90ngj@vd.dkAllan LaustsenVicepolitiinspektørMidt- og Vestjyllands Politi
Tlf:51 16 42 95Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Midt- og Vestjyllands Politis pressetelefon
Tlf:51 73 19 06Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tilkørsel til Djurslandsmotorvejen fra E45 spærres10.1.2025 12:18:26 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør skal udføre arbejde på tilkørselsramperne fra E45 Østjyske Motorvej til Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N i aften- og nattetimerne mandag til tirsdag i næste uge. Trafikanter må ud på lille omkørsel i perioden
E45 vil være spærret i aften- og nattetimerne i sydgående retning ved Horsens N10.1.2025 11:57:59 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 14. januar til fredag den 17. januar vil E45 Østjyske Motorvej være spærret ved <55> Horsens N i sydgående retning i tidsrummet 18:30-06:00
Vejdirektoratet inviterer til møde om støjskærm langs Vestmotorvejen ved Sorø9.1.2025 11:52:30 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er gået i gang med planlægning af den støjskærm, som skal op langs Vestmotorvejen ved Pedersborg i Sorø. Vejdirektoratets projektfolk vil på mødet fortælle om den kommende støjskærm og de positive effekter for området til kommende naboer og andre interesserede.
Tilkørslen mod syd ved <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej lukker fra fredag til mandag9.1.2025 09:57:06 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lukker for den sydlige tilkørsel ved <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej mellem klokken 18.00 fredag den 10. januar og kl. 06.00 mandag den 13. januar
Ny stibro over Nordjyske Motorvej ved Kridtsvinget bliver monteret over de kommende to weekender8.1.2025 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
I starten af februar vil der igen være en færdig stibro, som forbinder de to campusområder på Tech College i Aalborg, hen over Nordjyske Motorvej ved Kridtsvinget. Den førstkommende weekend, den 11. – 12. januar, bliver den bærende bue til den nye stibro monteret, og weekenden efter, den 18. – 19. januar, bliver det nye brodæk etableret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum