30 millioner til bæredygtige projekter: Deadline for ansøgninger til Norlys Vækstpulje nærmer sig
Siden 2020 har Norlys Vækstpulje støttet innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til det lokale fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling, med mere end 200 mio. kr.
Har du en idé, der kan gøre en forskel, eller mangler dit projekt de sidste tusind kroner for at kunne realiseres, så er det nu, du skal søge støtte fra Norlys Vækstpulje.
Fristen for at søge puljen og potentielt få del i de omkring 30 mio. kr., der er afsat til den sidste uddelingsrunde i år, er 1. oktober.
- Vi har de sidste par år set en stadigt stigende interesse for at søge Norlys Vækstpulje, og det ser også ud til, at vi i år får et rekordhøjt antal ansøgninger. Vi er rigtig glade for, at udviklingen går i den retning, for målet er jo netop at give de af Norlys’ andelshavere, der gør en indsats og en forskel lokalt, en økonomisk rygstøtte, siger Jens Erik Platz, bestyrelsesformand i Norlys a.m.b.a.
Et grønt og lokalt fokus
Norlys Vækstpulje har siden oktober 2020 uddelt mere end 200 mio. kr. til en lang række forskellige bæredygtige projekter, der på den ene eller anden måde bidrager til fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling.
Alene sidste år blev der givet 17 mio. kr. til projekter, der havde som mål at energirenovere eller -optimere alt lige fra små forsamlingshuse til store sportshaller. De i alt 208 støttemodtagere fik støtte til mange forskellige tiltag som etablering af solceller, udskiftning af oliefyr og indkøb af energirigtige hvidevarer.
- Der har de seneste år været et stort fokus på grøn omstilling og energibesparelser i det meste af samfundet. Ud fra de ansøgninger, vi har modtaget i år, så er der stadig et ønske om at finde grønne løsninger. Vi ser generelt et bredt felt af ansøgere med både store og små projekter, der bidrager til bæredygtighed, grøn innovation eller det lokale engagement, siger Jens Erik Platz.
Selvom Norlys Vækstpulje først og fremmest er sat i verden for at støtte projekter inden for Norlys’ ejergeografi, der dækker det meste af Jylland, kan initiativtagere også søge støtte, hvis projektet for eksempel gavner den grønne omstilling i bredere forstand.
Ansøgningsprocessen kan findes på Norlys’ hjemmeside, hvor den fuldstændige liste over projekter, som Norlys Vækstpulje har støttet siden 2020 også findes.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
542 adresser kan se frem til at få en hurtig bredbåndsforbindelse fra Norlys via Bredbåndspuljen19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den statslige Bredbåndspulje giver i år støtte til mere end 1.600 husstande, som nu kan se frem til en ny og lynhurtig bredbåndsforbindelse – heriblandt fra Norlys, der driver landets største fibernet.
Norlys åbner ny lynladepark ved Ikast12.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag d. 13. december åbner Norlys en ny lynladepark i Ikast, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Elprisen sætter ny rekord torsdag: Husk de gode energivaner i julemåneden11.12.2024 14:42:27 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. december når den rene elpris et nyt rekordhøjt niveau, når den mellem 17-18 kommer op i næsten 7 kr./kWh. Derfor giver det rigtig god mening at genopfriske de gode sparevaner, som mange var gode til under energikrisen.
Norlys får godkendt fiberkøb og runder dermed 900.000 fiberadresser6.12.2024 15:15:45 CET | Pressemeddelelse
Konkurrencemyndighederne har godkendt Norlys’ køb af GEV’s fibernet. Det betyder, at knap 7.000 adresser i og omkring Grindsted får ny fiberleverandør og større valgfrihed. Dermed dækker Norlys’ fibernet over 900.000 adresser.
Elprisen svinger mere: Der er penge at spare, hvis du holder øje med elprisen6.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den rene elpris kan svinge markant i løbet af et døgn, og ikke siden energikrisen har antallet af dage med store udsving ligget højere end i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum