165 ÅR EFTER ÅBNINGSDAGEN: DET ER ZOO I DAG
20.9.2024 06:39:21 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Fredag den 20. september er det 165 år siden, at Zoologisk Have København åbnede dørene for besøgende for første gang – siden har alt ændret sig – næsten.

Den 20. september 1859 grundlagde ornitolog Niels Kjærbølling Zoologisk Have København. Den dag kunne Havens gæster møde tre dyr; En ræv, en sæl og en skildpadde.
Sidenhen er mange flere dyr rykket ind på matriklen på toppen af Frederiksberg. Faktisk har vi omkring 4000 dyr i ZOO -ikke medregnet ca. 10.000 bladskærermyrer
Menageriet med dyr i kasser og baljer er for længst skriftet ud med fokus på biodiversitet, naturformidling, naturbevarelse og grønne anlæg med plads til dyrenes naturlige adfærd.
-På billeder fra ZOOs historie er det tydeligt at dyrene i de tidlige år havde elendige forhold. I dag er det dyrenes trivsel og adfærdsbehov der er de vigtigste parametre, når der skal bygges nye anlæg, fortæller zoologisk direktør Mads Bertelsen.
Engang kunne man som gæst i ZOO ofte opleve, at dyrepasserne gik morgentur med chimpansen, elefanten eller pingvinen.
-Dengang blev dyrene i højere grad behandlet som kæledyr, og mange havde menneskenavne som Hans og Trine. I dag bruger vi navngivningen til at sætte fokus på dyrenes naturlige levesteder eller føde, og i stedet for at gøre grin med dyrene formidler vi hvorfor mange arter i dag er truede – og hvad vi kan gøre for at passe på dem. Det er nemlig de Zoologiske Havers vigtigste opgave at passe på verdens dyr gennem formidling om dyr, avlssamarbejde, forskning og naturbevarelsesprojekter, lyder det.
165 år efter åbningsdagen er ZOO derfor også meget mere end en fysisk have, hvor besøgende kan opleve giraffer, løver og kænguruer. Udenfor Haven driver ZOO naturbevarelsesprojekter, der spænder fra næsehornen i Sydafrika til de gyldne løvetamariner i Brasilien.
Naturbevarelse og forskning foregår selvfølgelig også indenfor Havens mure, hvor ZOO bl.a. driver et avlscenter for truede danske padder og insekter – og fremtiden byder på endnu mere af den slags. I foråret kunne ZOO nemlig løftet sløret for det kommende Biodiversitetscenter ZOO, der skal favne og formidle de mange indsatser, man gør for at passe på verdens dyr.
-Vi har nu holdt os relevante i samfundet i 165 år - det vil vi naturligvis fortsætte med, slutter den zoologiske direktør, som selv har været ansat i 21 år i den grønne Have på Frederiksberg.
Selv fødselsdagen bliver traditionen tro indledt med fødselsdagssang foran Indgangen kl. 9, inden porten åbnes for de fremmødte gæster, og så venter der en særlig overraskelse til de til første 165 morgenfriske.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkBilleder




ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Ekstremt sjælden leopardunge født i ZOO24.9.2026 10:39:47 CEST | Pressemeddelelse
En af verdens mest sjældne leoparder har fået en unge i Zoologisk Have København. Fødslen er vigtig for den bestand af amurleoparder, der lever i zoologiske haver.
Panda i ZOO er ikke drægtig8.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter årets inseminering var håbet stort, men Zoologisk Have København kan nu konstatere, at hunpandaen ikke er drægtig.
Solformørkelse over Danmark: Sådan vil dyrene reagere10.8.2026 06:41:45 CEST | Pressemeddelelse
Når månen på onsdag den 12. august bevæger sig ind foran solen og skaber en delvis solformørkelse over Danmark fra omkring kl. 19.10 til ca. kl. 21.00, vil mange mennesker kigge mod himlen. I naturen vil flere dyr også reagere på det pludselige skift fra lys til mørke – men kun for en stund.
’Naturen Vakler’ står vagt ved Stevns Klint15.7.2026 09:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 8,5 meter høje installation ’Naturen Vakler’ har indtaget Boesdalsvej 14 ved Stevns Klint Experience og skal frem til oktober stå vagt ved UNESCO-verdensarven. Værket placeres som en markant samtalestarter netop dér, hvor jorden gemmer på sporene efter en af historiens største masseudryddelser.
Fra Thy til ZOO: Vild Is åbner i Zoologisk Have29.6.2026 08:50:25 CEST | Pressemeddelelse
Når gæsterne besøger Zoologisk Have København denne sommer, kan de også tage en pause med en vild ispind fra Thy. Den 25. juni åbner Vild Is i ZOO, hvor man kan købe håndlavet is baseret på danske, økologiske bær og frugt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum