Blomfelt Administration ApS

Blomfelt fortsætter væksten og overtager CEA

Del

Erfarent trekløver med ambitioner om at skabe hovedstadens foretrukne ejendomsadministration etableres nu med Blomfelt Administration ApS’ overtagelse af CEA Administration ApS. Høj faglighed og attraktive arbejdspladser skal gøre yderligere vækst og konsolidering for Blomfelt A/S i hovedstadsområdet mulig.

Bestyrelsen i Blomfelt A/S fra venstre bestyrelsesformand Advokat Christian Falk-Rønne, adm. direktør og bestyrelsesmedlem Kasper Fløe Svenningsen og bestyrelsesmedlem Kasper Werner Hansen.
Bestyrelsen i Blomfelt A/S fra venstre bestyrelsesformand Advokat Christian Falk-Rønne, adm. direktør og bestyrelsesmedlem Kasper Fløe Svenningsen og bestyrelsesmedlem Kasper Werner Hansen. Må benyttes ved omtale af Blomfelt A/S.

Siden den erfarne ejendomsadministrator og jurist, Kasper Fløe Svenningsen, overtog Blomfelt Administration ApS for tre år siden, er den mere end 20 år gamle ejendomsadministration vokset til mere end dobbelt størrelse.

Med overtagelsen af CEA Administration ApS tager Blomfelt endnu et stort vækstspring. På bestyrelsesniveau styrkes Blomfelt desuden til yderligere vækst med en erfaren advokat inden for ejendoms- og erhvervsret samt en erfaren HR-chef.

”Nu får vi en størrelse, hvor vi kan være en attraktiv arbejdsplads for erfarne administratorer og fremtidens største talenter inden for vores felt. Det er en forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde ejer- og andelsboligforeninger, gårdlav mv. samt private ejendomsinvestorer nærværende ejendomsadministration med høj faglighed,” siger Kasper Fløe Svenningsen

Blomfelt A/S

Når Blomfelt den 1. oktober overtager aktiviteterne i CEA Administration ApS, runder virksomheden 160 ejendomskunder og 12 medarbejdere under navnet Blomfelt A/S. Kasper Fløe Svenningsen fortsætter som adm. direktør i virksomheden, mens advokat Christian Falk-Rønne indtræder i ejerkredsen og bliver formand for bestyrelsen.

I Blomfelts bestyrelse får Christian Falk-Rønne og Kasper Fløe Svenningsen desuden selskab af Kasper Werner Hansen, som er HR-chef i Coop Danmark samt tidligere medlem af Blomfelts Advisory Board. 

Med dette trekløver ledes Blomfelt af tre erfarne erhvervsledere, som supplerer hinanden. Kasper Fløe Svenningsen har stor erfaring i at drive og udvikle ejendomsadministration, Kasper Werner Hansen er ekspert i udvikling af organisationer og kulturer, og Christian Falk-Rønnes speciale er ejendoms- og selskabsret.

”Jeg glæder mig til samarbejdet i bestyrelsen, hvor vi supplerer hinanden rigtig godt. Desuden er jeg ikke i tvivl om, at CEA og Blomfelt er et rigtig godt match. I CEA har vi opbygget et virkelig godt og erfarent team. Blomfelt er meget dygtige til at servicere kunderne på en måde, som både fastholder eksisterende og tiltrækker nye kunder. Jeg er sikker på, at en plus en bliver meget mere end to,” siger Christian Falk-Rønne.

Nærværende og kompetent ejendomsadministration

”Det karakteriserer både Blomfelt og CEA, at det er ejendomsadministration, som varetages af medarbejdere fra øverste hylde i branchen. De kan følge tingene til dørs for kunderne. Jeg glæder mig til at være med til at skabe en fælles organisation og kultur, som bevarer det bedste fra begge virksomheder,” siger Kasper Werner Hansen

”Jeg har også sagt ja til at indtræde i bestyrelsen, fordi jeg har set hos Blomfelt, at den nærværende og meget faglige ejendomsadministration og -drift i sig selv tiltrækker flere kunder. Det er vores mål at fastholde dette og fortsat vokse,” tilføjer han.

Konsolidering og fortsat vækst

”Vi har ambitioner om fortsat at vokse og har allerede en række kunder, som har sagt ja til at være med fra årsskiftet. Resten af 2024 skal vi bruge på at få vores to teams til at blive ét og på at servicere vores eksisterende kunder tilfredsstillende. Der er jo udsigt til en større konverteringsbølge her i efteråret, så det er også noget, vi har fokus på,” siger Kasper Fløe Svenningsen.

Ambitionen for Blomfelt A/S er allerede i 2025 at kunne fortsætte væksten og samtidig forsætte sit fokus på kvalitet, troværdighed og konkurrencedygtige priser med meget erfarne administratorer og en høj grad af automatisering og digitalisering.

Kontakter

Mere information hos:

Adm. direktør Kasper Fløe Svenningsen på 2625 3673 eller kfs@blomfelt.dk

Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø Grønbech på 4033 0555 eller sl@groenbech.com

Billeder

Bestyrelsen i Blomfelt A/S fra venstre bestyrelsesformand Advokat Christian Falk-Rønne, adm. direktør og bestyrelsesmedlem Kasper Fløe Svenningsen og bestyrelsesmedlem Kasper Werner Hansen.
Bestyrelsen i Blomfelt A/S fra venstre bestyrelsesformand Advokat Christian Falk-Rønne, adm. direktør og bestyrelsesmedlem Kasper Fløe Svenningsen og bestyrelsesmedlem Kasper Werner Hansen.
Må benyttes ved omtale af Blomfelt A/S.
Download
Kasper Fløe Svenningsen overtog Blomfelt for tre år siden og har udviklet virksomheden til mere end dobbelt størrelse. Med overtagelsen af CEA tager Blomfelt endnu et stort vækstspring. Kasper har arbejdet med ejendomsadministration i mere end 20 år og er bosiddende på Østerbro.
Kasper Fløe Svenningsen overtog Blomfelt for tre år siden og har udviklet virksomheden til mere end dobbelt størrelse. Med overtagelsen af CEA tager Blomfelt endnu et stort vækstspring. Kasper har arbejdet med ejendomsadministration i mere end 20 år og er bosiddende på Østerbro.
Må benyttes ved omtale af Kasper Fløe Svenningsen og Blomfelt A/S.
Download
Christian Falk-Rønne er advokat med speciale i ejendoms- og selskabsret. Han er fra 1. oktober 2024 bestyrelsesformand i Blomfelt A/S. Christian er bosiddende i Tikøb.
Christian Falk-Rønne er advokat med speciale i ejendoms- og selskabsret. Han er fra 1. oktober 2024 bestyrelsesformand i Blomfelt A/S. Christian er bosiddende i Tikøb.
Må benyttes ved omtale af Christian Falk-Rønne og Blomfelt A/S.
Download
Kasper Werner Hansen er HR-chef i Coop Danmark, og har tidligere været i Advisory Board hos Blomfelt, og han er fra 1. oktober 2024 bestyrelsesmedlem i Blomfelt A/S. Kasper Werner Hansen bor i Nansensgade, København K.
Kasper Werner Hansen er HR-chef i Coop Danmark, og har tidligere været i Advisory Board hos Blomfelt, og han er fra 1. oktober 2024 bestyrelsesmedlem i Blomfelt A/S. Kasper Werner Hansen bor i Nansensgade, København K.
Må benyttes ved omtale af Kasper Werner Hansen og Blomfelt A/S.
Download

Fakta om Blomfelt:

Blomfelt Administration ApS er etableret i 2004 og varetager administration og drift for ejer- og andelsboligforeninger og private ejendomsinvestorer samt håndterer byggesager for såvel egne kunder som andre administratorer. Overtager 1. oktober 2024 aktiver og ansatte i CEA Administration ApS og omdannes samtidig til Blomfelt A/S.

CEA Administration ApS er etableret i 2007 og varetager administration og drift for ejer- og andelsboligforeninger, primært i hovedstadsområdet. Aktiver og ansatte overtages 1. oktober 2024 af Blomfelt Administration ApS.

Blomfelt A/S har fra 1. oktober 2024 12 ansatte og varetager administration og drift for mere end 160 kunder (ejer- og andelsboligforeninger, gårdlav mv. samt private ejendomsinvestorer) og håndterer byggesager for egne og andre administratorers kunder, primært i hovedstadsområdet. www.blomfelt.dk

Kasper Fløe Svenningsen er cand.jur. og har siden 2004 arbejdet med ejendomsadministration. Han overtog i 2021 Blomfelt Administration ApS, som under hans ledelse er vokset fra i 2020/21 at have én ansat og en bruttoomsætning på 2 mio. kr. til seks ansatte og en bruttoomsætning på 4,3 mio. kr. i 2023/24. 1. september 2024 havde Blomfelt seks ansatte. Fra 1. oktober 2024 adm. direktør og medlem af bestyrelsen i Blomfelt A/S. Kasper Fløe Svenningsen bor på Østerbro. LinkedIn-profil: https://www.linkedin.com/in/kasper-fl%C3%B8e-svenningsen-36928b4.

Christian Falk-Rønne er advokat, tidligere hos Kromann Reumert og nu hos Cubus Advokaterne. Hans speciale er ejendoms- og selskabsret. Han er adm. direktør i CEA Administration ApS, som 1. oktober 2024 bliver en del af Blomfelt A/S. Er fra 1. oktober 2024 bestyrelsesformand i Blomfelt A/S. Christian Falk-Rønne bor i Tikøb. LinkedIn-profil: https://www.linkedin.com/in/christian-falk-r%C3%B8nne-718a172/

Kasper Werner Hansen er Cand Scient Adm og HR-chef i Coop Danmark, og har tidligere også arbejdet med HR i Alka Forsikring, Landbrug & Fødevarer samt Herningsholm Erhvervsskole. Tidligere i Advisory Board hos Blomfelt og fra 1. oktober 2024 bestyrelsesmedlem i Blomfelt A/S. Kasper Werner Hansen bor i Nansensgade, København K. LinkedIn-profil: https://www.linkedin.com/in/kasper-werner-hansen-8898984/

Følg pressemeddelelser fra Blomfelt Administration ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blomfelt Administration ApS

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye