Blev millionær på toilettet: Kvinde fra Aarhus kommune jubler
5.10.2024 08:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Aarhus kommune fik sig for nylig et kæmpe chok under et hurtigt besøg på badeværelset: Tjekkede netbank og opdagede 1 million kroner fra Danske Spil.

En ganske almindelig tirsdag morgen tog en overraskende drejning for en kvinde fra Aarhus kommune, da et hurtigt tjek af netbanken afslørede, at hun netop var blevet millionær. Det hele skete i en lidt usædvanlig situation, da hun en tidlig morgen på arbejde besluttede sig for at kaste et hurtigt blik på sin telefon under et smut på badeværelset.
"Jeg mødte tidligt på arbejde og tjekkede min netbank ude på toilettet. Der stod Danske Spil, og jeg tænkte: 'Det var da mærkeligt'. Så stod der 1 million kroner, og jeg var i chok," fortæller den glade vinder. ”Det klassiske telefontjek på toilettet blev pludselig til noget helt særligt,” tilføjer kvinden med et smil.
Kvinden, der har spillet Lotto i mere end 20 år med den samme kupon, tjekker sjældent resultaterne. Denne gang blev millionen dog automatisk overført til hendes konto fra Danske Spil, efter at hun havde vundet den forgangne lørdag. Det opdagede hun først tre dage senere – og det skulle altså ske på et badeværelse på arbejdet.
Vil dele gevinsten
Vindersummen har allerede fået hende til at overveje, hvordan hun vil bruge pengene. En efterårstur til syden er allerede bestilt, og der er planer om at investere en del af præmien. Der er dog endnu ikke truffet nogen store beslutninger om større køb – selvom et nyt ur er i tankerne.
"Det betyder meget for mig at være sammen om det. Det er ikke kun mig, der har vundet. Jeg deler præmien med mine nærmeste. Det betyder noget at kunne glæde nogen og være sammen om det," fortæller den nyslåede millionær, der også har planer om at forkæle sin kæreste.
Selvom hun nu har opnået en milliongevinst, vil hun fortsætte med sit Lotto abonnement, som hun har haft i mange år.
"Jeg bliver ved med at spille Lotto – lige pludselig gav det noget," slutter hun med et smil.
Fra Danske Spils side får gevinsten også et smil frem på læben.
”Vi glæder os altid, når en af vores kunder vinder den store gevinst. Det sker hver eneste uge, og hver eneste gang smitter lidt af vinderglæden af på os herinde i Danske Spil. Og så er det ligegyldigt, om man spiller med via abonnement eller ved at købe en Lotto kupon nede i kiosken,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum