Erfaren skoleleder tiltræder som ny leder af PPR
20.9.2024 10:00:29 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Fra 1. november tiltræder Morten Gaardsvig Buchard som ny leder af PPR i Aabenraa Kommune. Han kommer fra en stilling som leder af Varnæs Skole, men har også tidligere været afdelingsleder for kommunens behandlings- og specialundervisningstilbud.

I starten af november sætter Morten Gaardsvig Buchard sig i stolen som ny leder af Aabenraa Kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, i daglig tale PPR.
- Jeg glæder mig til at være med til at udvikle PPR i Aabenraa Kommune, som i forvejen står stærkt. Som ny leder vil jeg gerne være med til at sætte nye strategiske mål, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at hjælpe børn, der har brug for støtte enten i skolen eller institutionen, siger Morten Gaardsvig Buchard.
De seneste fem år har han været leder på Varnæs Skole, og før det var han afdelingsleder på Fjordskolen, som er Aabenraa Kommunes behandlings- og specialundervisningstilbud for børn med autisme, ADHD, angst m.m. Derfor er det ikke nyt for ham at arbejde med børn, der er udfordrede på forskellig vis.
Morten er oprindeligt uddannet skolelærer, men har efterfølgende taget en diplomuddannelse i ledelse og er i gang med en master inden for samme felt.
Det var et enigt ansættelsesudvalg, der stod bag valget af den nye leder af PPR.
- Med Morten er vi overbevist om, at vi har den helt rigtige profil til at varetage ledelsen af PPR i Aabenraa Kommune. Ikke nok med at han har den ledelseserfaring vi har søgt efter, så har han også tidligere arbejdet inden for både specialområdet og senest det almene skoleområde som leder. Jeg ser frem til samarbejdet og til at videreudvikle PPR i kommunen, siger Per Schmidt Hansen, Børne- og Familiechef i Aabenraa Kommune.
PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det er en funktion i kommunen, der undersøger og vurderer, om børn har behov for støtte i skolen eller institutionen. Derudover giver det råd og vejledning til forældre samt konsultativ bistand til fagpersonalet omkring børnene og de unge. PPR kan også henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.
Morten er født og opvokset i Aabenraa, og bortset fra en periode i København har han boet her hele livet. Udover at være uddannet skolelærer har han også en uddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium, og musik spiller stadig en stor rolle i hans liv. I sin fritid nyder han at spille musik og tager gerne en løbetur. Til dagligt bor han sammen med Kristina og deres fire sammenbragtes børn.
Kontakter
Per Schmidt Hansen
Børne- og Familiechef, Aabenraa Kommune
Tlf.: 21 27 36 92
E-mail: psha@aabenraa.dk
Morten Gaardsvig Buchard
Kommende leder af PPR, Aabenraa Kommune
Tlf.: 51 51 12 14
E-mail: mgb@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum