H.M. Dronningen og sundhedsministeren deltager denne weekend i åbningen af årets største samtale om psykiatrien
Lørdag d. 28. september samles over 1.000 brugere, fagpersoner og debattører til Psykiatritopmødet 2024 i Imperial Bio i København. Her vil de nye vinde, der blæser inden for psykiatrien, blive analyseret og taget op til debat.
4 ud af 5 danskere rammes i løbet af deres liv af en behandlingskrævende psykisk sygdom. En velfungerende psykiatri er altså ikke bare et anliggende for de få, men for os alle.
Alt for ofte hører vi dog om utilfredse patienter, frustrerede medarbejdere, lange ventetider og andre udfordringer i den danske psykiatri, som er blevet lovet et ordentligt løft gentagne gange.
Men nye vinde blæser, som overskriften for Psykiatritopmødet 2024 lyder. En 10-årsplan for psykiatrien blev sat i værk for to år siden, og et nationalt psykiatriråd er etableret på opfordring fra bruger- og pårørendeorganisationer.
Spørgsmålet er, om de nye vinde har taget fart, og – ikke mindst – hvilken retning de blæser i.
Det søger vi svar på til Psykiatritopmødet 2024 lørdag d. 28. september i Imperial Bio i København fra kl. 10-17 gennem spændende paneldebatter og faglige oplæg. Her vil over 1.000 nysgerrige brugere, fagpersoner, interessante oplægsholdere og alment interesserede være samlet til årets største statustjek på den danske psykiatrisektor.
Kom med og bliv klogere på, hvordan vi får skabt en både tidssvarende og fremsynet måde at møde mennesker med diagnoser og mentale problemer på – en ny psykiatri, der rummeligt og redeligt kan håndtere hver og en, der får brug for hjælp.
Bl.a. deltager følgende panelister og oplægsholdere på Psykiatritopmødet 2024:
- Poul Nyrup Rasmussen, formand for PsykiatriNetværket, protektor og stifter af Det Sociale Netværk/headspace Danmark
- Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister
- Jonas Egebart, direktør for Sundhedsstyrelsen
- Jonas Ditlevsen, psykolog og forfatter til bogen Sygkiatri
- Helene Speyer, speciallæge i psykiatri og seniorforsker ved Region Hovedstadens Psykiatri
- Rasmus Lund-Nielsen (M), medlem af Folketinget
- Anders Sørensen, psykolog, ph.d. i psykiatri og forsker i udtrapning af psykofarmaka
- Magnus Alexander Gibson, forperson for FADL
- Tanja Krogh Madsen, talsperson for psykiatrisygeplejerskerne og medlem af Det Nationale Psykiatriråd
- Peter Westermann, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner
Hendes Majestæt Dronning Mary vil i sin egenskab af ambassadør for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed tage del i åbningen af årets Psykiatritopmøde.
Undervejs vil der blive leveret musikalske indslag af Niklas Sahl og Anders Munch og Broderskabet
Psykiatritopmødet er arrangeret af Psykiatrinetværket, et samarbejde mellem 17 landsdækkende organisationer på psykiatriområdet.
Læs mere om Psykatritopmødet 2024 og årets program via dette link. Programmet er også vedhæftet herunder.
Nøgleord
Kontakter
Thomas FaarupPressemedarbejder
Tlf:92923731thf@detsocialenetvaerk.dkVedhæftede filer
Links
Om PsykiatriNetværket:
Foreningen Det Sociale Netværk er sekretariat for PsykiatriNetværket, der arbejder for at afstigmatisere psykiske lidelser, for at forbedre forholdene for brugere af psykiatrien og for bedre forebyggelse af psykiske sygdomme.
PsykiatriNetværket består af følgende organisationer: Landsforeningen SIND, DepressionsForeningen, OCD-foreningen, Fountain House, LAP, Livslinien, LMS, ADHD-foreningen, Angstforeningen, Startlinjen, Skizofreniforeningen, Foreningen Død i psykiatrien, Outsideren, Håb i Psykiatrien og Det Sociale Netværk/headspace Danmark og Bedre Psykiatri.
Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Ny evaluering: MindU klæder konfirmander på til livets bølgedale21.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Folkekirken og headspaces værdier og metoder mødes i initiativet MindU, som er et projekt under Det Sociale Netværk forankret i landets headspace-centre. Her lærer unge i forbindelse med konfirmationsforberedelsen om eksistens, tanker, følelser og trivsel. Og måske er en ældre institution som Folkekirken faktisk en del af nøglen til at løse en af nutidens store udfordringer med flere og flere, som unge kæmper med deres mentale helbred. En ny evaluering viser i hvert fald, at MindU inspirerer de unge konfirmander til at handle på deres egen og andres trivselsudfordringer. De får samtidig blik for, at livet byder på bølgedale, og lærer strategier til at håndtere de følelser, der følger med i svære perioder. Særligt de unge, som har de største trivselsudfordringer, har gavn af MindU, viser evalueringen. Resultaterne glæder direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy: "I løbet af ens liv står man både over for store og små livsspørgsmål – bare i konfirmations-forbe
Seks kommuner og lokale foreninger går sammen: Frivillige peers skal styrke mental sundhed med evidensbaseret indsats16.12.2024 13:04:23 CET | Pressemeddelelse
Overalt i landet leder man efter måder at knække kurven for dårligt mentalt helbred. Også i kommunerne Vejen, Ishøj, Aalborg, Langeland, Odder og Silkeborg, hvor man nu er gået sammen med lokale frivilligcentre og SIND-afdelinger om indsatsen ”Vejen til hverdagslivet”. Det særlige ved dette gruppeforløb for voksne over 18 år er, at frivillige peers med egne erfaringer med psykisk sårbarhed leder grupperne. Netop denne model har i et forudgående pilotprojekt vist at have en markant positiv effekt på deltagernes recovery og livskvalitet. Derfor vækker udbredelsen af ”Vejen til hverdagslivet” også glæde hos MF Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet: ”Det er glædeligt at se, hvordan så mange kommuner og civilsamfund har fundet sammen om at løse udfordringen med psykisk mistrivsel. Arbejdet med psykisk sårbare mennesker er en utroligt vigtig dagsorden i vores danske velfærdssamfund, for kan vi hjælpe psykisk sårbare med deres udfordringer, så tager vi samtidig noget
Nyt tilbud til psykisk sårbare med lokale frivillige vender sårbarhed til styrke25.9.2024 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige gruppeledere med egne erfaringer med psykisk sårbarhed er kernen i nyt gruppeforløb for psykisk sårbare i Kolding, København, Fredericia og Rødovre. Forskning har vist, at det skaber bedring og livskvalitet, når man i fællesskab vender sårbarheder til styrker.
Ny rapport kortlægger den oplevede værdi af behandlingspsykiatrien, det specialiserede voksenområde og deltagelse i civilsamfundet24.6.2024 11:33:04 CEST | Pressemeddelelse
Alle med psykisk mistrivsel og psykisk lidelse kan møde god behandling og støtte. Men oftest står man alene med det, som egentlig er vanskeligt – også når man er omgivet af medarbejdere. Det viser en ny rapport fra Peer-Partnerskabet, der bygger på interviews med mennesker, som har førstehåndserfaring med psykiatrisk behandling, kommunal støtte og frivillighed.
Nyt kursusforløb fra Københavns Professionshøjskole og Peer-Partnerskabet styrker peers i socialpsykiatrien som del af regeringens 10-årsplan22.11.2023 14:20:08 CET | Pressemeddelelse
Peer-støtte er internationalt erklæret til at være den bedste praksis til at hjælpe mennesker med psykisk sårbarhed videre i deres tilværelse. Fra det nye år kan kommuner få kurser i at styrke deres arbejde med peer-støtte. Kurserne er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Peer-Partnerskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum