POWER-direktør udsat for identitetstyveri
19.9.2024 12:03:41 CEST | Power | Pressemeddelelse
Tre kinesiske forretningsfolk troppede tirsdag op på POWERs hovedkontor i Glostrup, hvor de troede, at de havde et møde med elektronikkædens direktør, Jesper Boysen. Det var blot den foreløbige kulmination på et omfattende identitetstyveri, hvor en mand har udgivet sig for at være POWERs direktør og har bestilt tusindvis af varer i Kina. Sagen er nu meldt til politiet.

Klokken 15 tirsdag eftermiddag stod tre kinesiske forretningsfolk pludselig foran døren til POWERs hovedkontor i Glostrup og spurgte efter Jesper Boysen, der er direktør i POWER.
De ønskede at få verificeret en større ordre, som POWER angiveligt havde lagt hos dem. Men direktøren kendte intet til hverken ordre eller møde.
- Det er en fuldstændig surrealistisk situation. De arme mennesker var kommet helt fra Kina til Danmark kun for at tale med mig, men mine kolleger måtte jo desværre skuffe dem. For vi kendte intet til den ret omfangsrige ordre, siger Jesper Boysen, der er administrerende direktør i POWER.
Det forgæves kinesiske besøg er blot den foreløbige kulmination på et større identitetstyveri, hvor en mand har udgivet sig for at være POWERs danske direktør. På den netop overståede IFA-messe i Berlin gik manden rundt og bestilte store varepartier hos flere forskellige kinesiske leverandører. POWER blev opmærksomme på svindlen, fordi de selv havde folk med på messen.
- Min kollega gik rundt på IFA i fuld POWER-uniform, da en kinesisk kvinde pludselig kom og spurgte efter mig. Da hun fik at vide, at jeg ikke var på messen, men hjemme i Danmark, sagde hun: ”Nej-nej, jeg har lige talt med Jesper” og viste et forfalsket visitkort til min kollega. Svindleren havde bestilt 5.000 kogeplader hos hende. Den ordre kunne vi så annullere på stedet, siger Jesper Boysen.
Efter IFA-messen er der også tikket mails ind hos POWERs nordiske indkøbsafdeling med spørgsmål omkring store leverancer, som er bestilt i Kina. En af ordrerne var så omfangsrig, at den skulle fragtes i to 40-fods containere.
Målet for svindlerne er at få varer tilsendt på elektronik- og hvidevarekædens regning.
- Vi har en ide om, at det er organiserede bander, som forsøger at få store varepartier sendt til forskellige steder i Europa, hvorfra varerne så lynhurtigt forsvinder. Jeg må sige, at jeg er en smule rystet, for jeg har aldrig tidligere oplevet noget tilnærmelsesvis i den her skala, siger Jesper Boysen.
Sagen er nu meldt til politiet, som også har fået alt materiale tilsendt.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPower Danmark
Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk glæder vi os til at få i telefonen. Ring til vores presseansvarlige på tlf. 2133 8088, eller send os en mail på presse@power.dk.
Om POWER
POWER-eventyret begyndte i Danmark tilbage i 2015 med åbningen af POWER Glostrup. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, i 2017 kom POWER til Norge, og i 2023 fik vi 29 fysiske butikker i Sverige.
I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant med knap 230 butikker (ca. 270 inkl. franchises) og 6000 medarbejdere fordelt på fire lande – og vi vokser stadig.
Hos POWER gør vi os altid umage med at være et skridt foran, for det resulterer i velovervejede, effektive løsninger og holder priserne lave - og sikrer samtidig vores kunder den bedste handelsoplevelse.
POWER i Danmark, Norge, Finland og Sverige er ejet af POWER International, som AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS, ejet af Øivind Tidemandsen, står bag.
Vores erklærede mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi via effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Over 2.000 mennesker i kø til POWER Fisketorvet: ”Københavnerne har væltet os fuldstændig bagover”20.2.2026 10:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den første kunde lagde sig i kø 8 timer før åbningen, og hele 2.000 flere kom til, da dørene gik op til POWER Fisketorvet kl. 07.00 fredag morgen. POWERs direktør var med egne ord målløs: ”Folk stod jo i kø oppe på tagparkeringen. Det stak helt af.”
Åbner på fredag: Elektronikbutik tilbage på Fisketorvet efter 15 år16.2.2026 11:55:00 CET | Pressemeddelelse
15 år er der gået, siden kunderne sidst kunne købe støvsugere og iPhones på Fisketorvet, men lige om lidt kan de igen handle elektronik i shoppingcentret. På fredag – den 20. februar kl. 07.00 - åbner POWER Fisketorvet, og direktøren glæder sig: ”Vi har planlagt en åbningsfest, der kommer til at give genlyd”.
Jan Toftegaard vender tilbage til Punkt1-kæden: “Det giver bare 100% mening”8.12.2025 08:17:24 CET | Pressemeddelelse
Der skal nye skilte på hvidevarebutikken på Vestergade 33 i Nyborg. Her har Jan Toftegaard nemlig besluttet, at butikken fra nytår bliver en del af Punkt1-kæden i stedet for Hvidt & Frit. Han er ikke i tvivl om, at det i høj grad vil komme alle butikkens kunder til gode.
Punkt1 optager butik nr. to inden for to uger: “Det giver bare 100% mening”8.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
For knap to uger siden fortalte ejerne af Køle-Møller, at de slutter sig til Punkt1-kæden, og nu melder en ny butik ud, at den også træder ind i kæden ved årsskiftet. Det er hvidevarebutikken på Vestergade 33 i Nyborg, hvor den nuværende ejer Jan Toftegaard har besluttet, at butikken skal være en del af Punkt1 i stedet for Hvidt & Frit-kæden.
POWER sprænger alle rekorder: Største Black Friday nogensinde med over 30% vækst28.11.2025 18:50:44 CET | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER sætter Black Friday-rekord med en omsætning, der klokken 18 var over 30% bedre end i 2024. Samtidig har ”power” det seneste døgn været det mest googlede ord i Danmark. ”Det er ikke tit, jeg er tom for ord – men det her er virkelig, virkelig overvældende”, siger POWERs direktør, Jesper Boysen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum