DI Byggeri finder ny branchedirektør i Bygningsstyrelsen
19.9.2024 13:31:32 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Bygningsstyrelsens direktør Rasmus Brandt Lassen skal være ny branchedirektør i DI Byggeri. 1. november sætter han sig i den nye direktørstol, hvor han skal varetage interesserne for DI’s største branchefællesskab.

DI Byggeri har fundet sin nye branchedirektør. Det bliver Rasmus Brandt Lassen, der gennem knap syv år har været direktør i Bygningsstyrelsen. Rasmus har beskæftiget sig med byggebranchen i mere end 12 år, og han kommer derfor med en stor erfaring og indsigt i de politiske udfordringer, branchen står overfor herunder den grønne omstilling.
- Det er fantastisk, at vi har mulighed for at få Rasmus med ombord. Byggeriet står overfor en stor grøn omstilling, og med en netop udnævnt dansk energi- og boligkommissær i EU kommer vores virksomheder til at spille en meget aktiv rolle i at gøre Danmarks og hele unionens boliger langt mere energieffektive. Der bliver der nok at se til, og jeg er sikker på, at Rasmus er den helt rette person til at lede den opgave, siger Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i Dansk Industri.
Rasmus Brandt Lassen kommer som ny branchedirektør i DI Byggeri til at repræsentere 6.700 virksomheder, som beskæftiger knap 120.000 medarbejdere i hele byggeriets værdikæde.
- Jeg er rigtig glad for, at Rasmus har takket ja til at blive en del af holdet. Han kommer med en fænomenal erfaring fra byggebranchen. Jeg kender Rasmus som en imødekommende og meget løsningsorienteret person, og det er jeg sikker på, vil komme vores byggerimedlemmer til glæde og gavn, siger Henrik Mielke, bestyrelsesleder i DI Byggeri.
Også hovedpersonen selv glæder sig til de nye udfordringer.
- Jeg er stolt og ydmyg over at blive ny branchedirektør i DI Byggeri. Jeg kom ind i byggeriet for over 12 år siden, og har oparbejdet stor passion for branchen. På trods af stigende kompleksitet og stor forskellighed i branchen, så oplever jeg en stærk fælles drivkraft mod at levere fantastiske byggerier og bidrage til den grønne omstilling. Jeg glæder mig enormt til at komme i gang, ikke mindst til at møde DI Byggeris medlemmer i hele landet og de mange, nye kolleger i DI, siger den kommende branchedirektør i DI Byggeri, Rasmus Brandt Lassen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum