LEGOLAND® halloweenmonstre spottet på shoppingtur: Nu er de klar til Halloween i LEGOLAND® med Monster Party som tema
LEGOLAND® karaktererne Mumien og Monster Rocker vakte opsigt, da de i onsdags forlod parken og begav sig ud på en skræmmende sjov shoppingtur for at købe ind til årets halloweensæson under temaet Halloween Monster Party, der løber af stablen fra d. 3. oktober – 3. november.
Årets halloweensæson er lige rundt om hjørnet, og fra d. 3. oktober til d. 3. november byder LEGOLAND® indenfor til (u)hyggelig halloweenfest, hvor alle deres monstre står klar som værter. To af disse monstre blev dog spottet udenfor parkens hegn, da Mumien og Monster Rocker var taget på shoppingtur til Kolding Storcenter for at sikre sig de sidste ting, inden gæsterne til årets halloweenfest ankommer. Og dét til stor overraskelse for de andre kunder i centeret.
- Jeg blev helt vildt overrasket, for man forventer jo ikke lige at møde to store halloweenmonstre fra LEGOLAND lige dér. Så kiggede jeg ned på min søn som smilede og ikke helt vidste, hvad han skulle sige, men monstrene var heldigvis meget søde og vildt gode til at engagere og underholde både ham og de andre kunder i centeret. Patrick fik sig i hvert fald en rigtig god oplevelse, og vi fortalte livligt om det, da vi senere kom hjem til resten af familien, fortæller Camilla Burkal Vaaben, der sammen med sin søn Patrick på 2 år mødte halloweenmonstrene på deres shoppingtur.
De to halloweenkarakterer vakte smil og gys blandt andre kunder, imens de fik købt diverse halloweendekorationer, musikhøjtalere, græskar og sikrede sig nyt, pænt tøj til årets halloweenfest; en ny butterfly til Monster Rocker og selvfølgelig nyt toiletpapir til Mumien, som han kunne vikle rundt om sig selv. I dag er monstrene heldigvis tilbage i LEGOLAND® igen, hvor de er i fuld gang med de sidste forberedelser til årets monsterfest.
Se videoen fra LEGOLAND monstrenes shoppingtur lige her: Halloweenmonstre spottet på shoppingtur
Monsterhyggelige oplevelser for hele familien
Når årets gæster besøger LEGOLAND® til Halloween Monster Party, vil de blive mødt af parkens tre kæmpestore, nye LEGO® græskarhoveder. De tre halloweentematiserede LEGO hoveder er parkens største nogensinde, og vil for alvor være med til at sætte den (u)hyggelige stemning, når gæsterne skal bevæge sig videre ind i parken. Derfra kan man drage på den skræmmende Brick or Treat rute, hvor børn kan se frem til at møde skøre monstre og rasle sig til både LEGO æsker og gyselige godter.
LEGOLAND gentager også succesen med deres V.I.M. Monstershow, der fik premiere sidste år. Showet, der foregår på Miniborgen i Knights Kingdom, er i år blevet udvidet, så det vil være muligt både at opleve en dansk og engelsk version. Miniborgen har i den forbindelse fået en skræmmende makeover, og hele familien kan se frem til en ægte halloweenfest, hvor LEGOLAND karaktererne Lord Vampyre og Wolfguy står i spidsen for at lære alle børn at danse som vaskeægte monstre til festlig halloween musik i et storslået show med røg og dansere.
- Halloweensæsonen i LEGOLAND er noget ganske særligt, og vi glæder os virkelig til at give vores gæster en masse uhyggelige hyggelige oplevelser, når de kommer og besøger os. Derfor kunne vi heller ikke lade være med at gentage sidste års succes med vores halloweenshow V.I.M. Dance Party. Showet skaber en helt fantastisk halloweenstemning med dans, musik og vores populære halloweenkarakterer, som går rent ind hos hele familien. Vi er i fuld gang med at øve os, og glæder os bare til at vise det for vores gæster, fortæller Helgi Sigurdsson, der er Event & Entertainments Manager i LEGOLAND.
Verdens største LEGO® byggede græskarmark
Gæsterne til årets halloweenfest i LEGOLAND® inviteres også til at lægge vejen forbi det forvandlede LEGOLAND® Gallery, som under hele halloweenperioden er omdøbt til Pumpkin Gallery. Her opfodres gæsterne til at bygge deres eget, unikke LEGO® græskar, som efterfølgende sættes ned på den store LEGO græskarmark. Sidste år formåede parkens gæster at bygge hele 6.863 LEGO græskar, og det blev altså til verdens største LEGO® græskarmark. En rekord, som LEGOLAND i år vil forsøge af slå med hjælp fra gæsterne.
Foruden de tusindvis af LEGO græskar på marken og bittesmå LEGO græskar i Miniland har parkens gartnerafdeling også bestilt mere end 12.000 græskar, som skal være med til at forvandle parken til et vaskeægte, (u)hyggeligt halloweenunivers.
V.I.M. Dance Party og Brick or Treat kan opleves alle dage i hele efterårsferien, samt i perioderne d. 4.-6. okt., 25.-28. okt. og 31. okt.-3. nov.
Kontakter
For yderligere oplysninger om årets Halloween Monster Party i LEGOLAND® og materiale fra monstrenes shoppingtur i Kolding Storcenter, kontrakt PR & Social Media Coordinator Sarah Bisgaard Jakobsen på +45 20 30 85 66 eller sarah.bisgaardjakobsen@legoland.dk.
Kontakter
Sarah Bisgaard JakobsenPR & Social Media Coordinator
Tlf:+45 2030 8566Sarah.BisgaardJakobsen@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Andreas Mogensen på besøg i LEGO® universet i Billund29.11.2024 13:16:29 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 28. november var den danske ESA astronaut Andreas Mogensen at finde i klodsernes hovedstad, Billund, hvor han besøgte LEGOLAND®, LEGO® House og LEGO® Campus. Formålet med besøget var at få flere børnefamilier til at engagere sig i at udforske rummet gennem leg.
LEGOLAND® inviterer til magiske juleoplevelser i og uden for parken25.11.2024 13:38:55 CET | Pressemeddelelse
Fra den 30. november til den 31. december kan gæsterne i LEGOLAND® komme i ægte julestemning, når parken inviterer indenfor til Jul i LEGOLAND. Som noget nyt rykker LEGOLAND i år også julemagien uden for parken med en julemandsjagt
LEGOLAND® Hotel & Conference er vært for Jyllands første Arbejdsglæde Live! konference24.9.2024 13:01:53 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 13. november 2024 afholdes den anerkendte Arbejdsglæde Live! konference for første gang i Jylland – og i år bliver det i kreative rammer på LEGOLAND® Hotel & Conference
LEGOLAND® vil skabe mere biodiversitet i parken: Inviterer insekter indenfor til nye insekthoteller og en kæmpe blomsteropgradering5.9.2024 09:21:30 CEST | Pressemeddelelse
LEGOLAND® kan tilføje endnu et hotel til parken, men denne gang kun til de gæster, som kommer enten krybende, kravlende eller flyvende. Parken vil nemlig spille en endnu større rolle, når det handler om at skabe mere biodiversitet, og det sker ved hjælp af nye insekthoteller og en kæmpe blomsteropgradering.
Andreas Mogensen besøger nyrenoveret space område i LEGOLAND® og sætter LEGO® model af sig selv på plads8.7.2024 14:59:50 CEST | Pressemeddelelse
I dag fik den danske astronaut Andreas Mogensen en fast plads i Miniland i LEGOLAND®, da han satte en unik LEGO® model af sig selv ned i det nyrenoverede område med Kennedy Space Center
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum