Oxfam Danmark

USA og Rusland står bag størstedelen af vetoer i FN’s Sikkerhedsråd

19.9.2024 11:30:33 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse

Del

De permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd misbruger deres vetoret til fordel for nationale interesser og forværrer dermed nogle af verdens værste humanitære kriser. Det viser en ny Oxfam-rapport i dag i forbindelse med FN's Generalforsamling

Befolkningen i Den centralafrikanske republik har levet i konflikt i mere end et årti, og mange har måtte flygte flere gange.
Befolkningen i Den centralafrikanske republik har levet i konflikt i mere end et årti, og mange har måtte flygte flere gange. Adrienne Surprenant / Oxfam

FN's Sikkerhedsråds mandat til at opretholde global fred og sikkerhed smuldrer. En ny rapport fra Oxfam, Vetoing Humanity, har undersøgt Sikkerhedsrådets indsats gennem det seneste årti. Den viser, at de fem permanente medlemmer i høj grad har brugt deres vetoret til at blokere for resolutioner, der vedrører egne eller allieredes interesser.

Oxfam har undersøgt 23 af verdens mest langvarige konflikter i løbet af det seneste årti, herunder Afghanistan, Niger, de besatte palæstinensiske områder (OPT), Somalia, Sudan, Syrien, Ukraine og Yemen, og rapporten viser, at 27 af de 30 vetoer, der blev nedlagt i FN's Sikkerhedsråd i forbindelse med disse konflikter, vedrørte Ukraine, Syrien og de besatte palæstinensiske områder.

Særligt Rusland har blokeret for resolutioner vedrørende Ukraine-krigen, og USA har brugt sin vetoret flere gange til at blokere for resolutioner, der ville være ugunstige for dets allierede Israel.

Dermed er de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet med til at forværre og forlænge mange af verdens største humanitære katastrofer.

I det seneste årti er mere end en million mennesker blevet dræbt i de 23 konflikter, som Oxfam har undersøgt, mens antallet af mennesker i humanitær nød er mere end fordoblet til over 230 millioner mennesker. Humanitær bistand kan ikke længere opfylde alle disse menneskers behov, når Sikkerhedsrådet ikke formår at finde måder at afslutte konflikterne på.

I forbindelse med FN's Generalforsamling og Summit of the Future i den kommende uge opfordrer Oxfam derfor til en reform af FN's Sikkerhedsråd for at stoppe de »fem permanente« fra at være deres egen »dommer og jury«.

”Vi har brug for en ny vision for et FN-system, der lever op til dets oprindelige ambitioner og er tilpasset nutidens virkelighed. Et råd, der arbejder for det globale flertal og ikke for nogle få magtfulde. Vi kan begynde med at give afkald på de fem permanente medlemmers vetoret og udvide medlemskabet til flere lande, herunder repræsentanter fra bla. Afrika, Latinamerika og Indien,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.

Læs mere om rapportens konklusioner her: Vetoing Humanity – how a few powerful nations hijacked global peace and why reform is needed at the UN Security Council

Den 1. januar 2025 træder Danmark ind i FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2025-2026.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Oxfam frygter for civilbefolkningen i Venezuela25.6.2026 10:11:22 CEST | Pressemeddelelse

De voldsomme jordskælv i Venezuela er meget ødelæggende og bekymrende, lyder det fra den humanitære organisation Oxfam Danmark: ”Vi er meget bekymrede over situationen for civilbefolkningen og følger udviklingen tæt. Venezuela er i forvejen et land i knæ, og civilbefolkningen er presset. Og vi ved, at det altid er de fattigste, der bliver ramt hårdest af denne her type katastrofer,” siger Morten Bisgaard, der er Latinamerika-ekspert i Oxfam Danmark. Oxfam har partnere og ansatte i Venezuela og har været til stede i landet i mange år.

Oxfam om Klimarådets anbefalinger: Fornuftigt med dyrere flyvninger24.6.2026 12:06:20 CEST | Pressemeddelelse

Oxfam Danmark er meget positiv over for Klimarådets nye analyse af, at der skal flyves mindre, og det skal være dyrere at flyve. “Vi har brug for, at prisen på flybilletter i højere grad afspejler klimabelastningen, og det bør være de mest forurenende, der betaler. Derfor er det nødvendigt at indføre højere afgifter på privatfly, business class og længere flyrejser for at ramme dem, der udleder mest CO2. Afgifterne bør også stige ved hyppige flyrejser, så de, der flyver mest, betaler mere,” siger Mads Busck, politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark. Men problemet løses ikke alene gennem højere afgifter, mener Mads Busck: “Det er vigtigt, at pengene fra flyafgifterne bliver brugt på at betale tilbage til klimaet. Pengene bør gå til klimafinansiering til bl.a. nye grønne investeringer i det globale syd og støtte til de katastroferamte områder.”

Energimilliardærer har tjent over 540 millioner dollar om dagen siden starten på Iran-krigen16.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Verdens 116 energimilliardærer har øget deres formuer med 42,4 milliarder dollar siden starten på Iran-krigen og lukningen af Hormuz-strædet. Det viser en ny analyse fra Oxfam, som er blevet offentliggjort i forbindelse med G7-topmødet i Evian i Frankrig. Det betyder, at energimilliardærerne har tjent 543,6 millioner dollar om dagen siden starten på krigen. Det er en stigning, som er 14 gange hurtigere end gennemsnittet for verdens milliardærer. Samtidig rammer de stigende energi- og fødevarepriser husholdninger verden over hårdt – særligt i lav- og mellemindkomstlande, der allerede er presset af flere års økonomisk uro, gældskriser og klimakatastrofer. Det forventes, at 32,5 millioner mennesker vil blive presset ud i fattigdom på grund af krigens konsekvenser. ”Tallene viser, hvordan en lille gruppe firmaer og rigmænd har tjent enorme overskud på en krig, som ellers har ramt verdensøkonomien hårdt. Den ekstra indtjening handler ikke om egne investeringer eller innovation, men er simpe

Snart verdens første billionær: Elon Musks formue er vokset med over 1 million dollar i minuttet det seneste år11.6.2026 11:15:08 CEST | Pressemeddelelse

Elon Musks personlige formue forventes at overstige 1 billion dollar i forbindelse med fredagens børsnotering af SpaceX. Det vil gøre ham til verdens første billionær. Samtidig viser en ny analyse fra Oxfam, at Musk vil være rigere end de fattigste 46 procent af verdens befolkning – svarende til 3,8 milliarder mennesker – tilsammen. At nå 1 billion dollar betyder, at Musks formue er vokset med over 550 milliarder dollar det seneste år. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på mere end 1 million dollar i minuttet. Ifølge Oxfam er en så ekstrem koncentration af rigdom et symptom på årtiers politik til fordel for milliardærer, som har gjort det muligt for de ultrarige at forme de økonomiske spilleregler til deres egen fordel. ”Når én mand alene ejer mere end de fattigste 46 procent af verdens befolkning, er det ikke bare et spørgsmål om økonomisk retfærdighed, men også en trussel mod demokratiet. Den slags økonomisk magt samlet i hænderne på en person betyder en massiv magtkoncentratio

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye