Tænketanken Prospekt indgår partnerskab med nyt netværk
Partnerskab med ”Netværket Nej til statsassisteret selvmord”

I Tænketanken Prospekt arbejder vi parallelt med vores programmer også aktivt med at etablere netværk med relevante aktører i civilsamfundet.
Således er vi allerede involveret i en række partnerskaber i forlængelse af vores formål.
Gennem partnerskabet med ”Netværket Nej til statsassisteret selvmord” ønsker vi at støtte og fremme dette væsentlige arbejde, der bidrager med viden, erfaring og faglighed til en altafgørende etisk refleksion.
Baggrunden for netværket er, at DR i november 2022 viste tv-dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø”.
Kort herefter blev der indsendt et borgerforslag, der direkte begrundedes med, at dokumentarens hovedpersonen, Preben Nielsen, ”efter moden overvejelse”, som der står, blev taget af dage.
Det borgerforslag opnåede 50.000 støtter i maj 2023 og kort efter erklærede Mette Frederiksen, at hun også går ind for aktiv dødshjælp.
Derefter nedsatte regeringen ”Udvalget for en mere værdig død”, som siden har arbejdet på konkrete modeller for, hvordan dødshjælp kan indføres.
Det ved vi fra de medlemmer, som har forladt udvalget i protest.
Alle, som så dokumentaren, blev berørt. Men vi ved nu, at hovedpersonens tvivl og ensomhed var klippet væk.
Interviews med personer, der var uenige i konklusionen, var også blevet udeladt.
Således blev en dokumentar, der skulle give et indblik i tankerne i forbindelse med dødshjælp til en ensidig fremstilling af propagandistisk karakter.
"De argumenter, som konstant fremføres for en legalisering af dødshjælp, er at lidelse skal lindres og selvbestemmelsesretten skal respekteres.
Men lindringen drejer sig ikke om at fjerne lidelsen, men at fjerne den, som lider. Og selvbestemmelse kan i dette spørgsmål blive en illusion, og desuden vil der også altid være medbestemmelse fra omgivelserne".
Legalisering af dødshjælp kan føre til en ændret holdning til mennesker, som er trængte og afhængige. Vi ved fra lande, som har indført dødshjælp, at afgrænsningen mht. hvem der får dødshjælp, skrider, og at en ”normalisering” af dødshjælp betyder, at det bliver svaret på menneskelig lidelse i stedet for omsorg, nærvær, lindring og empati.
Det kan få uoverskuelige konsekvenser for vores kultur og menneskesyn.
”Deltagerne i Netværket er bekymrede – og den bekymring deler vi i Tænketanken Prospekt - at debatten vil løbe af sporet. Derfor er det en ambition med denne koalition af sundhedsprofessionelle og eksperter at bidrage med nuancer, perspektiver og viden til debatten og at få den danske befolkning og landets politikere i tale”.
Kort sagt er Netværket nej til statsassisteret selvmord dannet for at bringe viden, erfaring og faglighed ind i debatten.
Kontakter
Søren Peter HansenDirektør & Programleder for Etik og værdibaseret udvikling
Tlf:24998944sph@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketanken Prospekt: Hvis EU vil have mere sikkerhed, ender det måske med mindre demokrati.10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Prospekt viser, at Europas ønske om sikkerhed kan ende med at underminere EU’s demokratiske fundament. EU’s “genetiske kode” gør nemlig unionen ude af stand til at håndtere akut sikkerhedspolitik – og alternativet kan blive et mindre demokratisk EU.
Etisk set: en bog om ansvar, nærvær og de valg, der sætter spor8.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny bog fra Tænketanken Prospekt viser, hvordan etik ikke lever i principper, men i helt almindelige øjeblikke: når vi hjælper, når vi tøver – og når vi beslutter os for at tage ansvar.
Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster København21.11.2025 10:14:43 CET | Pressemeddelelse
David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til København for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.
Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster Aarhus21.11.2025 10:14:19 CET | Pressemeddelelse
David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til Aarhus for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.
Nyt Prospekt-notat: Hjemmepasning og frie valg må ikke være et privilegium for de få og velstillede13.11.2025 14:41:43 CET | Pressemeddelelse
Store forskelle i kommunale tilskud gør, at hjemmepasning i dag kun er et reelt valg for de mest velstillede familier. Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt konkluderer, at hvis pengene følger barnet – uanset pasningsform, indkomst eller postnummer – vil det styrke trivslen og give familier frihed til at vælge det, der passer bedst til deres hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum