Stort forsknings-fremstød inden for interaktion mellem hjerne og computer
7 universiteter og 8 virksomheder fra hele Europa samarbejder i et stort, tværfagligt forskningsprojekt, der skal udvikle ny teknologi og nye talenter inden for hjerne-computer interfaces. Projektet er støttet af Horizon Europe.
Hjerne-computer interfaces (BCI) er betegnelsen for teknologier, der gør det muligt for hjernen at interagere direkte med maskiner, og omfatter måling af elektriske signaler fra hjernen og stimulering af hjernen. Et BCI registrerer hjernesignaler, analyserer dem og oversætter dem til instruktioner, som en computer kan forstå. Kombineret med kunstig intelligens kan disse interfaces radikalt forandre, hvordan vi mennesker interagerer med teknologi.
Aarhus Universitets Institut for Elektro- og Computerteknologi har sammen med i alt 15 europæiske partnere startet et nyt, stort multidisciplinært forskningsprojekt op, som skal udvikle teknologi og opskalere talentmasse inden for BCI.
Projektet, der går under navnet DONUT (European Doctoral Network for Neural Prostheses and Brain Research), har modtaget 19,5 mio. kr. (2,6 mio. euro) i støtte fra Horizon Europes Marie Skłodowska-Curie Actions program.
Projektet er inddelt i otte arbejdspakker, der alle indeholder forskning inden for BCI på den ene eller anden måde. For forskerne på Aarhus Universitet udgør projektet i særdeleshed en stor satsning inden for måling af hjernens elektriske signaler, EEG-målinger.
”Det primære fokus med DONUT er at adressere de mange forskellige udfordringer, der er inden for hjerne-computer interfaces ved primært at uddanne og træne nye forskningstalenter på området. Her på Aarhus Universitet kigger vi i særdeleshed nærmere på at udvikle nye tekniske løsninger til små, bærbare EEG-enheder til brugervenlig hverdagsbrug,” siger adjunkt Milad Zamani fra Aarhus Universitets forskningsgruppe Integrated Nanoelectronics, der leder den danske del af projektet.
Forskningsgruppen Integrated Nanoelectronics arbejder sammen med forskere fra Aarhus Universitets Neurotechnology Lab, der er verdensførende inden for udvikling af mobile EEG-målinger.
”DONUT-projektet giver mulighed for at forstå nuancer i elektrodeforbindelser, hvordan de udvikler sig over tid, og forstå variabiliteten i disse forbindelser. Det er alt sammen med til at forbedre kvaliteten af signalerne og fremmer ikke kun vores viden inden for BCI-teknologi, men åbner også op for nye muligheder for at forbedre pålideligheden og ydeevnen af bærbare EEG-enheder,” siger lektor Kaare Mikkelsen.
Han bakkes op af medforsker, adjunkt Simon Lind Kappel:
”Det akademiske og industrielle netværk i projektet giver rigtig gode muligheder for at anvende vores arbejde her på Aarhus Universitet i en BCI-kontekst. Jeg glæder mig meget til at udforske dette område yderligere,” siger han.
DONUT-projektets erklærede mission er at etablere et multidisciplinært og tværsektorielt netværk for talentfulde ph.d.-kandidater til forskning i EEG-baserede BCI-applikationer til brug inden for eksempelvis forbedring af livskvaliteten for patienter, rehabilitering, neurale proteser, diagnostik og tidlig påvisning af Alzheimers og Parkinsons sygdomme samt BCI-forskning til daglig brug og udvikling af kommercielle produkter baseret på BCI- og EEG-teknologier.
Projektet skal derved styrke Europas innovationskapacitet inden for forskning i neurale proteser og hjerneforskning.
DONUT-projektet er et samarbejde mellem 7 universiteter og 8 virksomheder og er koordineret af Rhine-Waal University i Tyskland. De i alt 15 partnere er: Rhine-Waal University, Radboud University, KU Leuven, Miguel Hernández University, Aarhus University, Kaunas University of Technology, Slovak Academy of Sciences, SNAP GmbH, MindAffect B.V., MindSpeller BCI, Technaid S.L., T&W Engineering, UAB SneakyBox, Evolving Systems Consulting s.r.o. og Promotionskolleg NRW.
Projektet løber frem til d. 31. december 2027.
Nøgleord
Kontakter
Kaare MikkelsenLektorAarhus Universitet, Institut for Elektro og Computerteknologi
Tlf:60612038mikkelsen.kaare@ece.au.dkMilad ZamaniAdjunktAarhus Universitet, Institut for Elektro og Computerteknologi
Tlf:93522149mzamani@ece.au.dkSimon Lind KappelAdjunktAarhus Universitet, Institut for Elektro og Computerteknologi
Tlf:20693456slk@ece.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny professor bruger bakterier til at udvikle fremtidens sunde mad14.1.2025 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Clarissa Schwab er udnævnt til professor ved Aarhus Universitet. Hun bruger mikroorganismer til at designe funktionelle fødevarer og forbedre vores tarmsundhed.
Nyudnævnt professor vil forhindre os i at få allergi14.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
For ti år siden ankom Edzard Spillner til Aarhus Universitet for at forske i allergi. Et årti senere er han professor og leder sin egen forskningsgruppe med flere lovende allergi-patenter i rygsækken.
Regenerativt landbrug er en bevægelse fyldt med både håb og bekymring - forstå hvorfor13.1.2025 09:33:40 CET | Pressemeddelelse
Regenerativt landbrug præsenteres i øjeblikket som løsningen på mange af landbrugets klimaproblemer. Men der er ingen konsensus om, hvad det dækker over, og der er stor usikkerhed om, hvad effekterne vil være.
Aarhus-professor: Græs og biogas er den eneste vej til mere økologi inden 20306.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal fordoble det økologiske landbrugsareal inden 2030, og der er kun een vej frem, lyder det fra ny professor på Aarhus Universitet, der i årtier har forsket i biogas, kvælstof og landbrug.
Ny forskning: Med CO2-ædende bakterier kan vi rense skorstensrøg og genbruge kulstoffet i nye produkter19.12.2024 09:59:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet viser, hvordan vi kan gøre det langt billigere at indfange og samtidig omdanne CO2 fra vores industrier til brugbare produkter. Den nye forskning er netop publiceret i Nature Communications.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum