Bellagroup A/S

København skal udvikles til en sand iværksætterhub

Del

Hovedstaden tiltrækker nu så mange tech-talenter, iværksættere og investorer, at Skandinaviens største tech-event, TechBBQ, tror på solid vækst i de kommende år. TechBBQ har derfor i dag indgået aftale med Bella Center Copenhagen om et event med 10.000 deltagere i 2025. På sigt er målet at gøre København til en sand iværksætter-hub.

Ben Rhodes, Senior Advisor for The Obama Foundation, og Larry Madowo, International Correspondent hos CNN, på hovedscenen “BBQ Stage” den 12. September, 2024, i Lokomotivværkstedet. Foto: PR / TechBBQ
Ben Rhodes, Senior Advisor for The Obama Foundation, og Larry Madowo, International Correspondent hos CNN, på hovedscenen “BBQ Stage” den 12. September, 2024, i Lokomotivværkstedet. Foto: PR / TechBBQ

København rider i øjeblikket på en bølge, når det gælder innovation og iværksættervækst. Hovedstaden tiltrak i 2023 rekordmange internationale virksomheder. Samtidig er Danmark netop kåret til det mest innovative land i EU 2024. 

Udviklingen er så markant, at Skandinaviens største tech- og startup-event, TechBBQ, nu er overbevist om, at København har potentiale til yderligere vækst i de kommende år. Derfor har TechBBQ i dag indgået en aftale med Bella Center Copenhagen om at skabe den hidtil største branche-event i Danmark med 10.000 deltagere i 2025 og endnu flere i de følgende år.

“Jeg er utrolig stolt over at kunne annoncere vores aftale med Bella Center Copenhagen. Det er mere end en milepæl for TechBBQ – det er startskuddet til at gøre København og Danmark til en sand iværksætter-hub i Europa,” siger Avnit Singh, CEO for TechBBQ, der hvert år siden 2013 har bragt tech-iværksættere, startups- og investorer fra hele verden sammen.

Missionen er at styrke Danmarks position i det globale iværksætterlandskab ved én gang om året at rykke alle relevante aktører sammen. Gennem værdifuld networking og matchmaking vil TechBBQ fostre nye forretningsidéer og løsninger, der kommer hele samfundet til gavn.

“Vi har netop gennemført et succesfuldt TechBBQ i Lokomotivværkstedet, som bl.a. tiltrak nogle af verdens største eksperter i kunstig intelligens. De var alle overvældede over Københavns potentiale. Med vores nye aftale med Bella Center Copenhagen, som giver langt bedre rammer for begivenheden, vil det blive endnu mere attraktivt for vores udenlandske gæster at komme til Danmark,” siger Avnit Singh.

Hos Bella Center Copenhagen er der også stor glæde at spore.

"Vi er meget begejstrede for at byde TechBBQ velkommen til Bella Center Copenhagen som deres langsigtede partner for de mange events og community-aktiviteter, der venter i fremtiden,” siger Kevin Thyge Helsinghof, Kommerciel Direktør i Bella Center Copenhagen, og fortsætter:

”Som en nøglespiller i Danmarks dynamiske startupmiljø forbinder TechBBQ danske og internationale startups og investorer, og vi er stolte over at støtte og skabe rammerne for denne vigtige platform, der driver både innovation og iværksættervækst," siger Kevin Thyge Helsinghof.

Mens Bella Center Copenhagen er et af Skandinaviens største kongrescentre ejet af Bellagroup, er TechBBQ Skandinaviens største startup- og tech Summit, hvor 65+ lande årligt deltager.
Med den samfundsmæssige impact, som TechBBQ hvert år skaber til dets Summit, og Bellagroups størrelse og erfaring, er partnerskabet et oplagt match.

Datoerne for TechBBQ 2025 er sat til 27. og 28. august.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt:
Keyvan Thomsen Bamdej
Presse- og kommunikationschef hos TechBBQ
Mobil: +45 2684 8666
Email: kba@techbbq.org

Billeder

Fra venstre: Mikkel Bendixsen (Head of Events, TechBBQ), Kevin Thyge Helsinghof (Commercial Director, Bella Center Copenhagen), Sam Eshrati (COO, TechBBQ), Avnit Singh (CEO, TechBBQ), Jesper Møller (Chairman, TechBBQ), Christian Folden Lund (CEO, Bellagroup).
Fra venstre: Mikkel Bendixsen (Head of Events, TechBBQ), Kevin Thyge Helsinghof (Commercial Director, Bella Center Copenhagen), Sam Eshrati (COO, TechBBQ), Avnit Singh (CEO, TechBBQ), Jesper Møller (Chairman, TechBBQ), Christian Folden Lund (CEO, Bellagroup).
Download

Om TechBBQ

TechBBQ er en nonprofitorganisation, der arbejder året rundt for at støtte og fremme iværksætteri og innovation. Hovedbegivenheden, det årlige TechBBQ summit, samler iværksættere, investorer, innovatorer og andre tech-aktører fra hele verden. 

I 2013 deltog 300 personer i TechBBQs første græsrodsevent i Børssalen. Siden er TechBBQ blevet til en international begivenhed – særligt de seneste tre år, hvor man i Lokomotivværkstedet i København er vokset fra 6.444 registrerede billetter i 2022 til 8.056 i 2024. 

Med skiftet til Bella Center i 2025 er det forventningen, at man kan tage et nyt kæmpe skridt fremad. I første omgang med 10.000 deltagere og dernæst op mod 12.000 de følgende år.

TechBBQ støttes af Industriens Fond.

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Ny sæsonhalvdel af podcasten Den Grønne Elevator med Ane Cortzen byder på flere indsigter og erfaringer om den svære bæredygtighed14.11.2024 09:27:53 CET | Pressemeddelelse

Efter en stærk start før sommerferien, er vært Ane Cortzen i anden halvdel af podcasten ’Den Grønne Elevator’s første sæson nu klar til at løfte flere ærlige samtaler om fejltagelser og udfordringer i danske virksomheders arbejde med bæredygtighed og socialt ansvar. Podcasten, produceret af Heartbeats og sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg, fortsætter sin mission om at afdække, udfordre og inspirere gennem samtaler om bæredygtighedens komplekse realiteter – og de fejl, vi alle kan lære af undervejs.

Første del af programmet til Copenhagen Gaming Week 2025 er landet4.11.2024 17:24:09 CET | Pressemeddelelse

Gaming-ikoner, populære creators, vilde spiluniverser og interaktive oplevelser venter i Bella Center Copenhagen i vinterferien. Første programlancering byder på navne som Alexander Husum, Dingo, Lakserytteren, Eiqu Miller og Agge, endnu mere Fortnite, brætspil i lange baner, en kæmpe samlerkortshal, gadesport med GAME og fodbold i alle afskygninger - lige fra skærmen til Superligaen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye