Elbilsalget i EU var udfordret i august
Elbilsalget på flere af EU's store markeder tog et dyk i august, hvilket medfører konsekvenser for den grønne omstilling.

August bragte et mærkbart fald i bilsalget i EU, med i alt 643.637 nye biler på vejene, hvilket svarer til et fald på 18,3 procent sammenlignet med august 2023. På trods af den markante nedgang i august er bilsalget år til dato dog stadig i plus, med en stigning på 1,4 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det betyder, at der indtil videre er kommet 7.180.492 nye biler ud på EU’s veje i 2024.
"August viste et relativt stort fald i bilsalget på tværs af EU's markeder. Vi ser dog positivt på, at det samlede bilsalg stadig ligger over niveauet for sidste år, selvom de seneste måneder har været udfordrende," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilsalget i EU fortsætter også sin nedadgående kurve. I august blev der registreret 92.627 nye elbiler, hvilket er et markant fald på 43,9 procent i forhold til samme måned sidste år. Det betyder, at elbilsalget år til dato ligger 8,3 procent lavere end sidste år. I Danmark voksede elbilsalget i august med 47,7 procent, hvilket viser en anden tendens end på flere af de øvrige EU-markeder.
"Det er alarmerende at se elbilsalget falde så drastisk på flere store markeder. Det illustrerer i den grad, at det kan have store konsekvenser for elbilsalget, når afgørende incitamenter fjernes for tidligt. Det bliver særligt tydeligt nu, hvor fx Tyskland er i gang med at genindføre økonomiske incitamenter til at vælge elbil. Politiske tiltag som disse kan forhåbentlig bidrage til at vende udviklingen," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.


Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Stærk interesse for nye biler på tværs af Norden11.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var små udsving at spore på tværs af de nordiske bilmarkeder i juni og større variation landene i mellem i første halvår.
Sommerens biler: Cabrioleter i Danmark8.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mere end 30.000 cabrioleter i den danske bilbestand, der kan rulle kalechen ned og lukke sommervejret ind de næste par måneder. Mobility Denmark ser nærmere på danskernes smag i cabrioletbiler.
Gode råd til køreferie i elbil3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilien? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
4 ud af 5 nye personbiler til private i første halvår kørte på el1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede personbiler lå i første halvår lige over sidste års niveau. Samtidig er elbilerne blevet mere populære i 2025, og mere end 80 procent af nye personbiler til private kørte på el i årets første 6 måneder.
Forsigtig fremgang for bilsalg i EU25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var en lille fremgang at spore i antallet af nyregistrerede personbiler i EU i maj 2025. Andelen af elbiler blandt nye biler er fortsat beskeden, men vokser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum