Region Sjælland: Vi ser frem til læger og lighed
Regeringen har lyttet til og fulgt Region Sjællands eksempel i forhold til at skabe fremtidens sundhedsvæsen. Det er meldingen fra formandskabet i regionen, der glæder sig over læger, lighed og nærhed i dagens udspil til en sundhedsreform.
- Det vigtigste for vores borgere er, at vi får en anden fordeling af læger og sygeplejersker. Fordelingen i dag er helt urimelig for borgerne og for personalet på sygehusene, og det kan vi tydeligt se, at Regeringen er enige med os i. Det er vi glade for, siger det politiske formandskab i Region Sjælland, Heino Knudsen, Anne Møller Ronex og Kirsten Devantier.
Vi er klar til at trække i arbejdstøjet sammen med Hovedstaden
En helt afgørende del af udspillet for Region Sjælland er, at alle borgere i landet uanset bopæl skal have samme adgang til både specialiserede og nære sundhedstilbud af høj kvalitet. Derfor vækker lige dén del af udspillet begejstring, mens andre dele vækker lidt undren.
- En samlet storregion er ikke på vores ønskeliste. En sammenlægning vil både koste mange penge og kræfter, som i stedet kunne være blevet brugt på at levere sundhed til dem, der har brug for det. Men vi vil arbejde konstruktivt ind i det for at sikre den lighed og fordeling af sundhedsressourcer, som vores borgere og medarbejdere fortjener, hvis det endeligt vedtages, siger formandskabet.
Lægerne skal helt herud, hvor vi savner dem
Konkret foreslår regeringen en lægereform, der skal give alle adgang til en læge tæt på, hvor man bor, og sikre, at der er speciallæger nok – også på de mindre sygehuse rundt omkring i landet.
- Vi hilser loftet og fordelingen af læger velkommen. Det er vigtigt for os at pointere, at der skal leveres flere læger og sygeplejersker til yderområderne, hvis vi for alvor vil gøre op med uligheden i sundhed. Vi er glade for, at regeringen også tænker lægeuddannelsen ind i reformen. Det er dog helt afgørende, at det sker på en måde, så hele lægeuddannelsen i modsætning til i dag kan tages i Region Sjælland, så lægerne nemmere kan bo og leve i regionen under hele deres uddannelse, lyder det fra formandskabet.
Regeringen foreslår også, at læger der slår sig ned i områder, hvor der er lægemangel og mange syge patienter, får en mere rimelig aflønning. Man vil altså modtage flere penge, hvis man som læger tager arbejde der, hvor der er behov for en.
Vi viser vejen med nære tilbud til borgerne
Et af regeringsudspillets initiativer handler om, at flere nære sundhedstilbud skal sikre, at behandling rykkes tættere på borgerne, så alle har adgang til lokale og attraktive sundhedstilbud, uden at man er nødt til at køre langt.
- Vi kan se, at Regeringen lader sig inspirere meget af os. Vi er om nogen gået forrest med nye tilgange til måden at drive sundhedsvæsen på. Vi har leveret på mange nye og nære løsninger med bl.a. landets første eHospital og behandling i hjemmet for at være dér, hvor borgerne er. Derfor er vi også glade for, at Regeringen lægger op til at følge den udvikling, som vi i Region Sjælland har været bannerførere for, siger formandskabet.
Tryghed for borgerne
Udover de positive takter i udspillet om læger, lighed og nærhed er der også glæde over, at Regeringen meget klart meldte ud, at der ikke ændres på placeringen af de sygehuse, Region Sjælland har i dag.
- Det har været vigtigt for os, at der kom vished om fremtiden for vores sygehuse. Med dagens melding sikrer vi tryghed for borgerne i hele regionen og personalet på sygehusene, siger formandskabet.
Kontakter
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland henter ny koncerndirektør fra Riget5.11.2024 18:58:02 CET | Pressemeddelelse
Martin Magelund Rasmussen bliver ny koncerndirektør og indtræder i direktionen for Region Sjælland 1. december 2024. Han kommer fra en stilling som vicedirektør på Rigshospitalet, hvor han de seneste seks år også har været centerdirektør for HovedOrtoCentret.
Nu kan kvinder teste sig selv for risiko for livmoderhalskræft10.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder mellem 23 og 64 år bliver tilbudt screening for livmoderhalskræft, men en del kvinder tager ikke imod tilbuddet. Derfor er det nu muligt at teste sig selv derhjemme for de kvinder, som af forskellige årsager ikke takker ja til screeningen hos deres læge.
Region Sjælland reducerer klimaaftryk på trods af øget aktivitet9.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har reduceret sin CO2-udledning trods øget aktivitet i sundhedsvæsnet. Det viser det netop offentliggjorte klimaregnskab for 2023. Regionen reducerede i perioden 2019-2023 sin samlede CO2-udledning med 4.661 ton, svarende til ca. 2%. I samme periode er den generelle aktivitet steget med 10%.
Uddannelsesanalyse 2024: Region Sjælland er en region i vækst8.10.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland oplever stadig stigende beskæftigelse og stor tilflytning. Men mange unge flytter fortsat fra regionen, og uddannelsesdækningen trues af små ungdomsårgange.
Region Sjælland er blandt EU's bedste til at tænke nyt8.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland er netop blevet udpeget, som en del af EUs såkaldt Regional Innovation Valleys (RIV) og er på den måde blandt Europas absolut førende på sundhedsinnovation. Udnævnelsen kommer til at betyde endnu flere nye digitale og forebyggende løsninger til gavn for borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum