Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Svendborg: Om man er 21 eller 70 år, kan vold fra barndommen stadig gøre ondt
19.9.2024 05:30:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger, skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling på Centrumpladsen i Svendborg.

Med fotoudstillingen ’Ser I mig nu?’ vil Børns Vilkår i samarbejde med dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup skabe opmærksomhed om, hvad det kan have af konsekvenser, når børn og unge vokser op i hjem med vold. Det sker gennem 22 portrætfortællinger i billeder og lyd af voksne, der alle har haft en barndom præget af vold.
Fotoudstillingen ’Ser I mig nu’ åbner på Centrumpladsen i Svendborg den 26. september, hvor man kan besøge den gratis frem til den 28. november 2024. Udstillingen er blevet til med støtte fra Offerfonden og besøger det næste halvandet år i alt ni danske byer.
”22 modige voksne står frem og viser, at vold er vold, og at det kan have massive konsekvenser langt ind i voksenlivet. Om man er 21 år eller lige er fyldt 70 har ingen betydning, og det understreger, hvor vigtigt det er, at vi som samfund opdager og reagerer, når vi mistænker vold mod børn. For selvom vold er både skadeligt og strafbart, er mange børn stadig udsat for vold af deres nærmeste voksne”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Tal fra Børns Vilkår viser, at hver femte elev i 8. klasse har oplevet at være udsat for fysisk vold i hjemmet, mens næsten hver fjerde har oplevet psykisk vold. Formålet med fotoudstillingen ’Ser I mig nu?’ er blandt andet at minde landets politikere om, at de har et ansvar for at stoppe vold mod børn.
”Det er langt fra nemt for børn at fortælle om den vold, de er udsat for. Fra BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT ved vi, at mange bliver truet til tavshed, tier af loyalitet over for forældrene, eller oplever at blive negligeret, når de endelig får mod til at fortælle, hvad de bliver udsat for. Området kræver derfor politisk prioritering, det kræver sin egen handleplan - børnene skal opspores og hjælpes i tide, så mistrivslen og konsekvenserne ikke bare vokser og vokser”, siger Rasmus Kjeldahl.
’Ser I mig nu’ skal desuden bidrage til et øget fokus på, at børn og unge kender egne rettigheder og bl.a. ved, at de har ret til en tryg barndom uden vold. Det ansvar ligger ene og alene hos de voksne, lyder det fra parterne bag fotoudstillingen.
”Både Louise og jeg er drevet af at sætte fokus og perspektiv på komplekse sociale problemstillinger. Vold mod børn er så abstrakt en størrelse, og det er så svært at forstå, at det ville vi gerne skabe en samtale om. Alle de 22 fortællinger er svære og ubehagelige at forholde sig til, men fra vores egne samtaler med de medvirkende, synes vi, at det er vigtigt, at så mange som muligt ser og hører dem”, siger Andreas Haubjerg, dokumentarfotograf på ’Ser I mig nu?’.
Fakta:
- Fotoudstillingen ’Ser I mig nu’ åbner på Centrumpladsen i Svendborg den 26. september. Den kan opleves gratis frem til og med 28. november. Herefter rejser udstillingen videre i landet.
- ’Ser I mig nu’ er skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup, bakket op af Børns Vilkår og med støtte fra Offerfonden.
- Børns Vilkårs rapport ’Vold mod børn i Danmark’ fra 2022 viser, at hver femte elev i 8. klasse har oplevet at være udsat for fysisk vold i hjemmet, mens hver fjerde har oplevet at være udsat for psykisk vold.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Holger Runes spillersæt, privat foredrag med Claus Meyer og en specialdesignet kjole af Søren Le Schmidt kommer i dag under hammeren til fordel for Børns Vilkår4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går en helt særlig auktion i luften, når Bruun Rasmussen, i anledning af Børns Vilkårs Landsindsamling 2026, åbner for bud på en række eksklusive gaver og oplevelser. Alle indtægter går til den fortsatte drift af rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT, der holder åbent døgnet rundt.
Samvær med biologiske forældre kan være en stor belastning for anbragte børn og unge3.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan anbragte børn og unge ønsker samvær med deres biologiske forældre. Systemet gør det dog svært at tilpasse og suspendere samværet, siger både fagpersoner og unge med anbringelseserfaring i ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny rapport: Mange ukrainske børn og unge er isolerede og ensomme i danske skoler. Næsten hver fjerde giver udtryk for at mistrives23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire år inde i krigen i Ukraine har mange ukrainske udskolingselever fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår.
Flere end 500 skoleklasser har skrevet aviser om ‘valg’. De bedste bliver fejret i JP/Politikens Hus d. 11. marts18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 500 skoleklasser fra hele landet har deltaget i årets Mediekonkurrence, hvor eleverne har produceret deres egne aviser under temaet ‘valg’. Nu er de otte vinderklasser fundet. D. 11. marts bliver de fejret i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor hver klasse præmieres med diplomer og 5000 kroner til klassekassen.
BørneMobilen ruller ud til 5.000 børn og unge i Aalborg Kommune3.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra start februar vil omkring 5.000 skoleelever i Aalborg Kommune kunne møde Børns Vilkårs ”BørneMobil”, der kører ud til eleverne for at oplyse om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - døgnet rundt - har et sted at søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum