Digital hjælp til unge med psykiske vanskeligheder
Sundhed.dk kommer til at danne rammen for en digital platform, der skal være med til at løfte hjælpen til børn og unge med psykiske vanskeligheder, så den bliver koordineret bedre, og de unge selv og deres familier lettere kan finde rundt i systemet.
15 procent af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose, før de fylder 18 år, og deres familier oplever ofte, at det er svært at navigere i systemet og at relevante tilbud ikke er tilgængelige for deres børn.
Det vil Psykiatrien i Region Nordjylland forsøge at gøre noget ved. Sammen med Aalborg Universitet har de lavet et 5-årigt projekt, der hedder Bedst for Os. Projektets mål er sikre mere, bedre og hurtigere behandling til de unge og til deres familier.
De har modtaget en historisk stor bevilling til projektet fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond.
Digital værktøjskasse
Som en del af projektet skal der udvikles en digital platform, som sundhed.dk skal stå for sammen med Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Platformen skal sikre, at hjælpen til børn og unge bliver koordineret hurtigere og bedre ved at sikre, at arbejdsgangene på tværs af de forskellige sektorer i psykiatrien forbedres.
Platformen skal kunne bruges på tværs af psykiske problemstillinger og diagnoser, så det bidrager til et samlet løft af hjælpen og giver bedre overblik for familierne. De digitale værktøjer på platformen kommer til at bestå af information og uddannelsesmateriale, video og chatfunktioner, fælles plan og mulighed for måling af trivsel, søvn, blodtryk m.v.
”Vi er meget stolte over at være en del af et så vigtigt projekt, og ser frem til at komme i gang med arbejdet med at udvikle en platform, som kan være med til at hjælpe de mange børn og unge, der har psykiske udfordringer,” siger direktør Morten Elbæk Petersen.
Klar til test i 2026
Den digitale platform skal være klar til brug i 2026, hvorefter den skal testes i Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord og Thisted kommuner samt i Region Hovedstaden.
Herefter vil det efter planen skulle rulles ud til hele landet fra 2028.
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkOm sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Forny recepter og få overblik over din medicin i MinSundhed-appen7.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når appen Medicinkortet om kort tid lukker, skal de mange brugere vænne sig til at finde deres medicinoplysninger andre steder. Det kan de allerede nu i sundhed.dk’s app MinSundhed, hvor de også har adgang til blandt andet prøvesvar, aftaler og journaler.
Tilliden til offentlige digitale løsninger som sundhed.dk vokser31.10.2024 14:04:52 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at selv om Danmark i forvejen ligger i top som et af de mest digitaliserede lande, stiger danskernes tillid til offentlige digitale løsninger fortsat.
Medicin-oplysninger holder flyttedag1.10.2024 09:23:04 CEST | Pressemeddelelse
Medicinkort-appen lukker i 2025, men oplysningerne forsvinder ikke. I dag flytter de ind i Min Læge-appen og snart i MinSundhed-appen.
Journaler fra praktiserende læger kommer på sundhed.dk16.9.2024 10:44:14 CEST | Pressemeddelelse
Det er et stort skridt for borgerne, for deres pårørende og for læger i andre dele af sundhedsvæsenet, at der nu bliver åbnet for, at man kan se sin journal fra sin praktiserende læge på sundhed.dk.
Få bedre overblik over, hvad du har sagt ja til30.8.2024 09:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Når du giver samtykke til, at dine sundhedsdata må bruges i et forskningsprojekt, vil der fremover være mulighed for at kunne se det på sundhed.dk. Det gør det lettere for dig at bevare et overblik over, hvad du har sagt ja til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum