Kunst i clinch i Kvickly
18.9.2024 13:55:35 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Til Kulturnatten i Helsingør kan man opleve udstillingen ’VS’ (Versus) i et helt nyt galleri i byen – Kvickly! Udstillingen er skabt i et lidt utraditionelt samarbejde mellem kunstelever fra Kulturværftets BGK-uddannelse BGK Artlab og Kvickly Helsingør.

Kan ung eksperimenterende kunst finde sin plads midt i hverdagsindkøbene? Det spørgsmål vil BGK ArtLab i samarbejde med Kvickly i Helsingør udforske. Fra den 27. september og frem til den 20. oktober vil supermarkedets besøgende få mulighed for at opleve noget ud over det sædvanlige, når store malerier og dagligdagen smelter sammen, og grænsen mellem galleri og supermarked udfordres.
Åbning af udstilling til Kulturnatten
BGK ArtLab og Kvickly Helsingør inviterer til fernisering på udstillingen Vs. fredag den 27. september kl. 18-20 i Kvickly, Stjernegade i Helsingør. Der vil være tale ved underviser på BGK Artlab Jacob Tækker samt byrådsmedlem Knud Mogensen g undervejs vil der være DJ, kransekage og bobler. Alle er velkomne.
Kor, Kuto Club og kreative værksteder
Udover ”VS” byder programmet fra Kulturværftet på Kulturnatten på et væld af aktiviteter for alle aldre. På Toldkammeret kan man bl.a. opleve Steinerskolens orkester, Instant Disco, fællesspisning og udstillingen Making and Unmaking of Worlds. På Kulturværftet byder Biblioteket på højtlæsning, kreative værksteder og fælleslæsning, og Kuto Club, der for et par uger siden holdt kæmpe koncert på havnefronten for de yngre generationer, byder på late night club på Store Scene.
Se hele Kulturnattens program på www.kulturnathelsingor.dk
Faktabokse:
Om Kulturnatten
Kulturnætterne i Helsingør Kommune er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor byernes kulturinstitutioner, handelslivet og det lokale foreningsliv åbner dørene og sammen med byens borgere skaber en livgivende aften i de ellers stille efterårsgader.
Om BGK Artlab
BGK Artlab er en treårig kunstuddannelse udbudt af Kulturværftet og som henvender sig til unge mellem 15-25 år, der ønsker at dygtiggøre sig inden for billedkunsten og blive en del af et spændende kreativt og kunstnerisk miljø for unge.
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
En aften om myten, musikken og mennesket bag Mumidalen - Tove Jansson9.6.2026 11:39:05 CEST | Pressemeddelelse
Hun er elsket verden over for sine mumitrolde. Men Tove Jansson var meget mere end det. Én af Nordens markante kunstnere og kulturpersonligheder er i fokus, når Kulturværftet i Helsingør til efteråret inviterer til Mennesket, musikken og kunstneren Tove Jansson – en aften, jazz, oplæsning, visuelle stemninger og en særlig Mumi-menu.
Sommeren på Kulturværftet8.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er der masser af gode grunde til at pakke sommerkufferten og tage på eventyr i Helsingør. På Kulturværftet glæder vi os til at invitere både små og store feriegæster på et hav af kulturoplevelser – fra billedskolekurser, Pokémon‑byt og blærede biler til salsa, sommerhits og scenekunst som en del af jubilæumsåret.
KUTO Club offentliggør sidste headliner og fuldender lineupet3.6.2026 08:53:02 CEST | Pressemeddelelse
Med offentliggørelsen af Sivas som sidste headliner er hovedlineup til KUTO Club 2026 nu komplet. Fredag den 21. august indtager nogle af de stærkeste navne fra den danske musikscene igen havnefronten ved Kulturværftet i Helsingør, når KUTO Club samler unge fra hele regionen til sensommerens største klub- og koncertoplevelse.
Line Kirsten Nikolajsen er vært for Sommerkoncert 2026 ved Kulturværftet11.5.2026 09:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Når sommerens store koncert med Annika, Medina og TV-2 løber af stablen fredag den 26. juni ved Kulturværftet, bliver publikum ført sikkert gennem aftenen af Line Kirsten Nikolajsen som den samlende vært, der binder musikken, stemningen og publikum sammen.
Fra Mumidalen til myten – Tove Jansson på Kulturværftet6.5.2026 12:48:22 CEST | Pressemeddelelse
Hun er elsket verden over for sine Mumitrolde. Men Tove Jansson var meget mere end det. Én af Nordens mest markante kunstnere og kulturpersonligheder gennem tiden er i fokus, når Biblioteket Kulturværftet og Kulturværftet i Helsingør fra maj til november stiller skarpt på Tove Jansson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
