Kræftens Bekæmpelses lokalformand: Vi har stor opmærksomhed på en mulig regionssammenlægning
Det er helt afgørende, at kræftpatienter og andre alvorligt syge får gavn af en eventuel sammenlægning med Region Hovedstaden, siger Jørgen Nørgaard Jørgensen.

Med regeringsudspillet ’Sundhed tæt på dig’ er der udsigt til forandringer i sundhedsvæsenet. For borgere i Region Sjælland kan en af ændringerne være, at regionen slås sammen med Region Hovedstaden.
- Uanset hvilke streger og regionsgrænser, politikerne på Christiansborg bliver enige om at trække, kommer Kræftens Bekæmpelse til at have stor opmærksomhed på, at en eventuel sammenlægning er til gavn for kræftpatienterne og andre alvorligt syge, understreger Jørgen Nørgaard Jørgensen, der er formand for Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg på Sjælland.
- Vi er positive over udspillet. Der er udsigt til, at kræftpatienter og deres pårørende i fremtiden vil møde et mere sammenhængende sundhedsvæsen med mindre ulighed. Men det er klart, at forslaget om en sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden kan skabe uro og tanker hos nogle patienter. Det er vi i Kræftens Bekæmpelse meget opmærksomme på, understreger Jørgen Nørgaard Jørgensen.
Det er helt afgørende, at en eventuel sammenlægning af regioner ikke bliver en skrivebordsøvelse, men noget, der kommer patienterne til gavn.
- Vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til, at sammenlægningen giver værdi for de borgere i vores region, der er – og i fremtiden vil blive – ramt af kræft, siger Jørgen Nørgaard Jørgensen.
Det har længe været kendt, at der er særlige udfordringer med kræftbehandlingen i Region Sjælland. Regionen har gjort meget for at rette op, men det har været en stor opgave, bl.a. fordi det er svært at rekruttere sundhedsfagligt personale.
- Nu har regeringen vurderet, at problemerne bedst løses med en sammenlægning. Vi ser frem til at dykke ned i, hvad den nærmere plan er for sammenlægningen, og vil være patienternes vagthund, lover Jørgen Nørgaard Jørgensen.
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum