Hjerteforeningen: Positive perspektiver i sundhedsudspillet
Hjerteforeningen ser mange gode perspektiver i regeringens udspil til en sundhedsreform.
Hjerteforeningen ser mange gode perspektiver i regeringens udspil til en sundhedsreform, som blev præsenteret i dag.
- Vi er positive over for, at regeringen lægger op til en mere retfærdig fordeling af ressourcerne med sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det er altafgørende, at der kommer flere læger derhen, hvor borgerne er mest syge. Uanset hvor man bor i landet, skal man kunne være sikker på at få en behandling af høj kvalitet. Behandlingen må aldrig afhænge af bopælen, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Analyser viser, at en kardiolog i Region Sjælland skal dække godt 16 hjertesyge borgere, mens en kardiolog i Region Hovedstaden dækker 10, på trods af at der bor 63 procent flere hjertesyge borgere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Det skaber utryghed. 4 ud af 10 hjertepatienter tror også, at de ville få en bedre behandling, hvis de bosatte sig et andet sted i landet.
Samtidig har Hjerteforeningen efterlyst mere sammenhæng i patienternes behandling.
- Der skal være en langt bedre kontakt mellem sygehuset og det nære sundhedsvæsen for at sikre en tryg og sammenhængende overgang for patienten. Det er derfor positivt, at regeringen nu lægger op til at samle flere sundhedsydelser i 17 sundhedsråd, hvor man både samler almen praksis, hospitalerne og den patientrettede forebyggelse, siger Anne Kaltoft.
Hjerteforeningen tager i øvrigt positivt imod forslaget om en folkesundhedslov.
- Hjerteforeningen har slået til lyd for en folkesundhedslov i lang tid. En sådan lov vil kunne modvirke social, økonomisk og geografisk ulighed i sundhed og skabe forudsætningerne for en styrket forebyggelsesindsats i hele Danmark, men det kræver, at en sådan folkesundhedslov har et stærkt nationalt ben, hvilket vi med beklagelse ikke ser i det nuværende forslag. siger Anne Kaltoft.
Også forslaget til en reform af almen praksis vækker glæde i Hjerteforeningen:
- Det vil kunne medvirke til en mere ligelig fordeling af lægerne rundt om i landet, så den geografiske ulighed mindskes. Den alment praktiserende læge har en central rolle i mange hjertepatienters behandling, især når det gælder det nære sundhedstilbud. Vi har et ønske om, at de skal varetage en større tovholderfunktion for patienternes forløb, siger Anne Kaltoft.
- Og så finder jeg det også meget positivt, at man ønsker at styrke behandlingsforløbene for kronikere - herunder hjertepatienterne - gennem kronikerpakker. Det er afgørende for os, at vi blandt andet kan få skabt bedre rehabilitering, så borgerne kan komme godt tilbage til livet efter endt sygdom, siger Anne Kaltoft.
Nøgleord
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Hvis vi ikke lige svarer, så send gerne en mail i stedet. (Numrene kan ikke modtage sms)
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjertebørn fik oplevelse for livet på fodboldskole hos F.C. København30.9.2024 11:01:58 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole for hjertebørn afholdt. Medarrangører var F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Storebæltsbroen i rødt på World Heart Day29.9.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver et smukt syn, når Storebæltsbroen søndag efter solnedgang lyses op i røde farver i anledning af World Heart Day.
Mere end 35 mio. kr. indsamlet ved årets Hjertegalla15.9.2024 00:08:12 CEST | Pressemeddelelse
35.018.276 kr. blev lørdag samlet ind til Hjerteforeningen ved årets Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play.
1 ud af 5 dør af hjerte-kar-sygdom1.9.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen retter i ny landsdækkende kampagne fokus mod, at 1 ud af 5 dør af hjerte-kar-sygdom.
Byt parasollen ud med en hjertestarter: Lær genoplivning på stranden i uge 294.7.2024 12:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan danskerne bytte badebolden ud med en hjertestarter på badesteder rundt om i landet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum