Blåbær og havre kan være en del af fremtidens bæredygtige behandling af type 2-diabetes
19.9.2024 07:00:00 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har fået en bevilling på 7,6 millioner kroner fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer, Plantefonden, til et nyt forskningsprojekt i samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus.

Projektet BioDiaMi skal undersøge effekten af blåbær- og havreindtag, og det ledes af professor Søren Gregersen, der på fredag holder sin tiltrædelsesforelæsning om netop bioaktive fødevareelementer. Han er klinisk professor i eksperimentel ernæring ved Aarhus Universitet og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus. I sin forskning undersøger Søren Gregersen blandt andet, hvordan forskellige fødevarer og kosttilskud kan være med til at forebygge og behandle type 2-diabetes.
Sundhedsvæsenet ser ind i fremtid, hvor flere danskere får type 2-diabetes, samtidig med at medicinudgifterne stiger markant.
Forskningschef ved Steno Diabetes Center Aarhus, professor Niels Jessen, ser bevillingen som en vigtig mulighed for at udforske kostens rolle i behandlingen af diabetes og hjertekarsygdomme.
- Vi skal alle til at spise anderledes, og det er ikke så skidt endda. Et øget fokus på den grønne omstilling forpligter også sundhedsvæsenet, og der er mange uudforskede medicinske muligheder i kosten, siger han og henviser til projektets mål om at bidrage til en sundere og mere bæredygtig kost.
Med bevillingen fra Plantefonden vil forskerne fra Aarhus Universitet og SDCA undersøge, hvordan blåbær og havre kan have en positiv indvirkning på kolesteroltal og betændelsestilstande i kroppen hos patienter med type 2-diabetes. Forsøget vil inkludere 450 patienter, der i tre måneder skal indtage drikke med enten blåbær, havre, en kombination af begge eller en placebo.
Plantefonden administreres af Landbrugsstyrelsen og fik i 2024 ansøgninger for over 300 millioner kroner – 122,6 millioner kroner blev bevilget.
Fredag d. 20. september klokken 14.00 afholder Søren Gregersen, klinisk professor i eksperimentel ernæring ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, sin tiltrædelsesforelæsning med titlen ”Genvej til sundhed – bioaktive fødevareelementer”.
Fakta: BioDiAmi-projektet
- Projektet undersøger effekten af blåbær og havreindtag på kolesteroltal, betændelsestilstande i kroppen og fysisk formåen hos patienter med type 2-diabetes.
- Begge planter er klimavenlige og tilgængelige lokalt i Danmark. Dermed har afgrøderne potentiale til at bidrage til en bæredygtig løsning på stigende sundhedsomkostninger.
- 450 patienter deltager i forsøget, der strækker sig over tre måneder.
- Projektet udføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Steno Diabetes Center Aarhus og Örebro Universitetshospital med professor Ole Frøbert.
- Projektet er støttet med 7.662.320 kr. af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
Nøgleord
Kontakter
Søren Gregersen, 0verlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, klinisk professor soeren.gregersen@aarhus.rm.dk
Niels Jessen, Forskningschef ved Steno Diabetes Center Aarhus
niels.jessen@biomed.au.dk , tlf. 28 59 63 52
Billeder

Links
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands forsknings- og udviklingscenter på diabetesområdet.
Her udvikles nye og innovative indsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen.
Centret, som har til huse i den nye Forumbygning på Aarhus Universitetshospital, er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Læs mere på stenoaarhus.dk.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Ny metode giver bedre vurdering af tumorer ved æggestokkene17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort studie fra Aarhus Universitetshospital viser, at en ny ultralydsmetode gør det nemmere at skelne mellem godartet og behandlingskrævende sygdom.
Anders Vedsted bliver ny chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på Aarhus Universitetshospital2.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Anders Vedsted starter i en nyoprettet stilling som chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på AUH den 1. oktober. Han kommer fra en stilling som leder af Data & Automatisering i AUH's Sundheds-it.
Hvad tænker børn og unge egentlig om kropsfedt? Ny udstilling giver ordet til næste generation31.8.2026 15:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kreative kropsfortællinger. En ny udstilling på Medicinsk Museion inviterer publikum ind i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt.
Unik behandling på AUH kan hjælpe patienter af med kroniske smerter28.8.2026 12:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med kroniske smerter efter operation har adgang til en behandling, som ikke tilbydes andre steder i Danmark. Efter mere end ti års forskning og udvikling er Nerveskadeklinikken på Aarhus Universitetshospital en permanent del af hospitalets behandlingstilbud. Metoden er udviklet i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Epilepsi i barndommen kan sætte spor langt ind i uddannelseslivet19.8.2026 09:15:25 CEST | Pressemeddelelse
Børn med epilepsi får i gennemsnit lavere karakterer og har sværere ved at komme videre i uddannelsessystemet end børn uden epilepsi. Det viser et stort dansk registerstudie, der har fulgt næsten 1,2 millioner danskere fra ungdomsårene og op til 35-årsalderen. Forskerne efterlyser større opmærksomhed på børnenes faglige udfordringer og behov for støtte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum