Sundhedsudspil er en god nyhed for sundheden i Nordjylland
Der skal fremover uddannes flere læger på Aalborg Universitet. Regeringen har nemlig i deres udspil som opfølgning på Strukturkommissionens rapport fastslået, at vi i Region Nordjylland er gode til at få vores dygtige læger ud i primærsektoren.
Regeringen lægger op til i et nyt sundhedsudspil, at der oprettes 70 flere studiepladser på bacheloren i medicin på Aalborg Universitet. Det betyder, at universitetet vil uddanne knap 250 læger om året. De 70 ekstra studiepladser på medicinstudiet er et led i at sikre bedre lægedækning i hele landet.
Nordjylland står i en situation, hvor der er mangel på både praktiserende læger og speciallæger, og derfor er det en rigtig god nyhed for nordjyderne, fortæller rektor på Aalborg Universitet Per Michael Johansen.
"Det er en fantastisk nyhed for borgerne i Nordjylland. Erfaringen viser nemlig, at de fleste af de nye kandidater bliver i regionen, og det er godt nyt for den mangel på læger, der især er i almen praksis mange steder rundt i regionens geografi. Forslaget vil dermed være med til at mindske den ulighed i sundhed, der er på tværs af Danmark," siger rektor Per Michael Johansen.
Uddannelsessted har en afgørende betydning for, hvor de nyuddannede læger efterfølgende etablerer sig som læger og speciallæger. I 2024 vil 630 læger være dimitteret fra AAU, og ca. 80 procent af de nyuddannede læger påbegynder deres videreuddannelse i Region Nordjylland.
Rektor er derfor glad for regeringens anerkendelse af den høje kvalitet af kandidaterne fra Aalborg Universitet.
"Vi er klar til at modtage de nye studerende i nye moderne rammer. Det tætte samarbejde med Region Nordjylland om medicinuddannelsen er netop blevet styrket med etableringen af en ny bygning til sundhedsvidenskab, der er etableret sammen med det nye universitetshospital (supersygehus) i Aalborg Øst. Det betyder, at den kliniske træning af de studerende fremover vil foregå sømløst fra auditorie til klinik," siger rektor.
Der bliver ikke kun et tæt samarbejde med det nye universitetshospital i Aalborg om de nye studerende, men også med regionshospitalet i Hjørring (RHN), hvor AAU investerer i et ny sundhedscampus. Målet er med nye digitale og teknologiske rammer og faciliteter at gøre det attraktivt at studere, undervise og forske i tilknytning til RHN.
Pressekontakt
AAU Presse
Tlf.: 2215 0192
Mail: presse@adm.aau.dk
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Danmark er nummer 22 på verdensplan over de mest innovative lande på forsvarsområdet16.12.2024 15:40:37 CET | Pressemeddelelse
Målt på antallet af patentansøgninger på verdensplan hører danskerne til i den tunge ende inden for forsvarsteknologisk udvikling. Men hvis vi som samfund ikke snart går op i gear, sakker vi bagud, mener direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Livø-anbragtes stemmer vakt til live i projekt fra Aalborg Universitet6.12.2024 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 3.000 stykker historisk graffiti på Livø Anstaltens kornloft giver et unikt indblik i livet for de 743 mænd, som fra 1911 til 1961 var tvangsanbragt på øen. Specialestuderende fra Aalborg Universitet har kortlagt og tematiseret alle tegninger og tekststykker.
Smerteundervisning kan give knæpatienter nyt håb28.11.2024 11:40:53 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere lever med kroniske smerter efter at have fået nyt knæ. Nu viser et forsøg fra Aalborg Universitet, at undervisning i smerteforståelse har en positiv effekt på patienternes smerter. Derfor bør smerteundervisning tænkes ind som et tilbud til de mange, der føler sig ladt i stikken.
Eksperternes råd om AI i gymnasiet25.11.2024 12:03:23 CET | Pressemeddelelse
Forud for Gymnasielærerdagen 2024 har tre eksperter fra Aalborg Universitet samlet en stribe gode råd til gymnasielærere og -elever, der skal navigere i en undervisning, hvor kunstig intelligens er et nyt fænomen.
Nyt Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet25.11.2024 10:05:32 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget etablerer et Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet. Centeret skal blandt andet måle, om sundhedsreformen lever op til løfterne om ”tilgængelighed” og ”faglig kvalitet”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum