Elever planter mikroskov i Ringsted
På onsdag den 25. september planter elever fra Midtsjællands Gymnasium og Kildeskolen i Ringsted en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved gymnasiet. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU. Formålet er at øge de unges naturforståelse og skabe flere grønne områder i byen.

Snart planter ca. 50 elever fra to 5. klasser samt ca. 40 elever fra 1. g og 3. g mellem 450 og 500 træer og buske på de 100 m² ved Midtsjællands Gymnasium. Forud for plantningen har Omstilling NU afholdt en indledende designworkshop for gymnasieeleverne, hvor de har lært om hjemmehørende buske og træer og arbejdet på skovens design. Gymnasieeleverne deler deres nye viden med 5. klasses-eleverne på plantedagen.
Mikroskoven kommer til at indeholde 25 forskellige arter, herunder både små buske og træer som vilde æbler og egetræer, og vil blive indhegnet med robiniepæle og hasselhegn.
Læring gennem naturen
Bag initiativet står Sunset Boulevard, Danmarks største danskejede fastfoodkæde, og netværksorganisationen Omstilling NU. Siden oktober 2020 har burgerkæden erstattet legetøjet i børnemenuerne med løftet om at plante træer. Det har indtil videre resulteret i 432.216 træer plantet i danske folkeskove i samarbejde med Growing Trees Network og nu snart 9 mikroskove, også kaldet lommeskove, i danske byer i samarbejde med Omstilling Nu samt lokale skoler og gymnasier.
”Med projektet i Ringsted vil vi gerne åbne muligheden for at lære om naturen og dens betydning på en sjov og engagerende måde. Når børn og unge selv er med til at skabe nye skovområder, lærer de aktivt på en mere langsigtet og meningsfuld måde, end hvad vi ellers kan inspirere til, fx ved at uddele en masse - i bund og grund ligegyldigt og kortsigtet - legetøj," siger Jens Broch, administrerende direktør for Sunset Boulevard.
Plantning fremmer beskyttelsen
Benjamin Bosman Eg, projektleder for 2030Skov hos Omstilling NU så gerne, at alle børn og unge i landet fik mulighed for at plante et træ i deres skoletid, fordi det fremmer naturdannelsen og dermed beskyttelsen af naturen:
"Når børn og unge planter træer i skoletiden, får de en praktisk forståelse for naturens sammenhænge. Mikroskove giver os en chance for at skabe små, selvstændige økosystemer, som kan bruges til undervisning og samtidig styrker børns og unges tilknytning til naturen. På plantedagen i Ringsted markerer vi ikke kun naturens værdi, men vi engagerer også de unge som fremtidige naturforkæmpere," siger Benjamin Bosman Eg, projektleder for 2030Skov hos Omstilling NU.
Om mikroskove
Mikroskove er et nyere koncept i Danmark, mens de allerede har vundet popularitet i andre lande som Sydeuropa og Holland. Den første mikroskov i Danmark blev plantet i december 2021 i Kolding, og der findes kun få mikroskove i Danmark indtil videre.
Begrebet dækker over små skove, som plantes på områder helt ned til 16 m², og som passer og udvikler sig selv efter de første 1-2 leveår. Skovene består af mindst 30 danske buske og træarter, og planterne sættes, når de er relativt høje.
Mere information og deltagelse på dagen
Du er velkommen til at deltage på plantningsdagen, hvor der vil være gode muligheder for fotos og interviews.
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkBilleder
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 48 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1600 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skolebørn fra Vorbasse Skole planter mikroskov11.6.2025 10:38:43 CEST | Pressemeddelelse
Den 17. juni forvandler elever fra Vorbasse Skole en almindelig græsplæne til en grøn mikroskov – et levende klasselokale, der rækker langt ud over skolens vægge.
Elever fra Stenderup Skole skaber mikroskov10.6.2025 08:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 13. juni forvandler eleverne fra Stenderup Skole en græsplæne til en frodig mikroskov – et levende undervisningsrum, der rækker langt ud over skolens klasselokaler.
Sunset Boulevard åbner i Aarup den 12. juni4.6.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. juni åbner landets største danskejede burgerkæde, Sunset Boulevard, en ny restaurant på Industrivej 24 med drive-in, SunsetToGo, spisepladser og takeaway. Restauranten bliver nummer 50 i rækken og indrettes i kædens velkendte nordiske stil med danske, arkitekttegnede møbler.
Sunset Boulevard åbner restaurant nummer 50 – og sætter fart på væksten4.6.2025 10:16:24 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af en ny restaurant i Aarup den 12. juni markerer Sunset Boulevard en vigtig milepæl i kædens vækstrejse - restaurant nummer 50 i Danmark. Ifølge kædens administrerende direktør er det kun startskuddet på en langt større ekspansion.
Sunset Boulevard åbner første restaurant i Tyskland27.5.2025 10:25:01 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni 2025 åbner Sunset Boulevard sin første restaurant på den anden side af grænsen – lige ved Fleggaard i Harrislee, Tyskland. Med åbningen træder Danmarks største danskejede fastfoodkæde for første gang ind på det tyske marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum