Ny bedste ven til frosne håndværkere: Blåkläder klar med intelligent selvopvarmende vest

Del

Blåkläder Workwear har siden 1959 klædt håndværkere på til at modstå både kulde og varme i nogle af verdens barskeste arbejdsmiljøer. Nu er virksomheden klar med en intelligent selvopvarmende vest, der automatisk tænder for varmen, når kropstemperaturen falder.

Den nye selvopvarmende vest er udstyret med en indbygget termostat og en computer, der måler kropstemperaturen og automatisk regulerer temperaturen, hvis kroppen bliver afkølet.
Den nye selvopvarmende vest er udstyret med en indbygget termostat og en computer, der måler kropstemperaturen og automatisk regulerer temperaturen, hvis kroppen bliver afkølet.

Blåkläder Workwear er kendt for sit slidstærke arbejdstøj, der er produceret ansvarligt på virksomhedens egne fabrikker i Sri Lanka og Myanmar. Blåkläder er oprindeligt grundlagt i Svenljunga i Sverige, og det ofte kolde og barske svenske klima har stået fadder til et væld af klassikere til både mandlige og kvindelige håndværkere i en lang række brancher i snart 60 år. Senest har Blåkläder udviklet en intelligent selvopvarmende vest, der gør brug af Clim8-teknologien, der automatisk registrerer, når kropstemperaturen falder. Vesten er quiltet med strikkede paneler i siderne, hvilket sikrer en høj komfort og optimal bevægelsesfrihed.

Den nye selvopvarmende vest er udstyret med en indbygget termostat og en computer, der måler kropstemperaturen og automatisk regulerer temperaturen, hvis kroppen bliver afkølet. De indbyggede batterier kan også styres manuelt eller via en app. På grund af de indbyggede sensorer er vesten særligt velegnet til håndværkere, der ofte skifter mellem høj og lav arbejdsintensitet, idet vesten hjælper med at undgå fugt og kulde i de lavintense perioder.

  • Mange af vores kunder arbejder i barske miljøer, hvor en lille smule ekstra varme kan gøre en stor forskel. Den selvopvarmende vest er en kærkommen lille detalje, hvis man i perioder står stille i koldt vejr og derefter pludselig skal yde maksimalt. Sker det ofte i løbet af en dag, risikerer man at blive kold på grund af fugtigt tøj, men det er vores selvopvarmende vest et godt værn mod. Vi er sikre på, at den bliver en klassiker for mange – både på arbejdet og i fritiden, siger René Christiansen, Country Manager i Blåkläder Workwear Danmark.

Vesten fås i en pasform både til mænd og kvinder, og vesten kan vaskes, så længe batterierne tages ud, og anvisningerne følges før vask. Clim8 Intelligent Heating System har tre varmeelementer og et kontrolmodul, og varmeelementerne drives af et 7.4V 3000mAh genopladeligt Li-ion-batteri.

For mere information om vesten til kvinder, klik her: her 

For mere information om vesten til mænd, klik her: her.

For yderligere information, kontakt venligst:

René Christiansen, Country Manager, Blåkläder Workwear Danmark, tlf. 21 77 02 94 / Rene.Christiansen@blaklader.com   

Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Clim8 Intelligent Heating System, der er indbygget i vesten, har tre varmeelementer og et kontrolmodul, der drives af et 7.4V 3000mAh genopladeligt Li-ion-batteri.
Clim8 Intelligent Heating System, der er indbygget i vesten, har tre varmeelementer og et kontrolmodul, der drives af et 7.4V 3000mAh genopladeligt Li-ion-batteri.
Download

Om Blåkläder

Blåkläder blev grundlagt i den svenske by Svenljunga i 1959, og virksomheden udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sikkerhedsfodtøj til alle professionelle faggrupper inden for håndværksfagene, industrien, transportsektoren, produktion og service. Blåkläder står for kvalitet, holdbarhed og funktionalitet, som virksomheden konstant arbejder med at forbedre. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og hovedkontoret ligger fortsat i Svenljunga i Sverige. Blåkläder har sine egne fabrikker i Sri Lanka og Myanmar, mere end 6.000 ansatte og en årlig omsætning på 2,4 mia. svenske kroner. Det gør Blåkläder til en af verdens førende producenter af kvalitetsarbejdstøj og det største brand inden for arbejdstøj i Norden. Læs mere på www.blaklader.com

Følg pressemeddelelser fra Blåkläder Workwear

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blåkläder Workwear

Kvindelige former kræver specialdesignet arbejdstøj25.8.2021 09:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Antallet af kvinder i håndværksfagene er på vej op, og brancheorganisationen Dansk Byggeri forudser, at hele 28 procent af de danske håndværkere i bygge- og anlægsfagene vil være kvinder i 2028. Den strømpil har den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj Blåkläder taget til sig, og virksomheden har derfor gennem nogle år udviklet specialdesignet arbejdstøj til kvinder. Nu udvider Blåkläder kollektionen med endnu mere arbejdstøj, som tager højde for de kvindelige former.

Blåkläder lancerer ortopædiske sikkerhedssko21.6.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

80 millioner. Så mange skridt tager en håndværker typisk gennem et helt arbejdsliv, og forkerte sikkerhedssko er en af de hyppigste årsager til langvarige slid- og belastningsskader. Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder, løfter derfor i dag sløret for en helt ny serie af ortopædiske sikkerhedssko. Skoene beskytter ikke alene mod udefrakommende skader, men har også den særlige egenskab, at de beskytter brugeren mod de langvarige skader, der kan opstå gennem et helt arbejdsliv med hårde overflader, skarpe genstande, kraftige tryk og langvarigt slid.

Nye sikkerhedssko fra Blåkläder beskytter mod langvarige slid- og belastningsskader27.5.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

80 millioner. Så mange skridt tager en håndværker typisk gennem et helt arbejdsliv, og forkerte sikkerhedssko er en af de hyppigste årsager til langvarige slid- og belastningsskader. Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder, løfter derfor i dag sløret for en helt ny serie af sikkerhedssko. Skoene beskytter ikke alene mod udefrakommende skader, men har også den særlige egenskab, at de beskytter brugeren mod de langvarige skader, der kan opstå gennem et helt arbejdsliv med hårde overflader, skarpe genstande, kraftige tryk og langvarigt slid.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye