Synergi

SYNERGI: Dan Jørgensen er et godt valg til en vigtig post

Del

Von der Leyens valg af Dan Jørgensen som kommissær for energi og boliger er en gevinst for både EU's borgere, den grønne omstilling og det vigtige arbejde med at gøre os uafhængige af den russiske energi, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede i dag sit nye hold af EU-kommissærer. Her blev det endelig afsløret, at den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, med Europa-Parlamentets godkendelse fremover skal være energi- og boligkommissær. Det er positivt, for der er behov for en ambitiøs politiker på posten, mener Katrine Bjerre, der er direktør i den grønne interesseorganisation SYNERGI.

”Energi er et utroligt vigtigt område. For den grønne omstilling, for vores konkurrenceevne og for Europas borgere. Vi skal have omstillet vores energiforbrug fra sort til grøn, vi skal have effektiviseret industriens energiforbrug, så vi igen kan vinde konkurrencekraft over for USA og Kina, og så skal vi have udfaset den russiske gas, så vi ikke længere skal finansiere Putins krig i Ukraine, og ikke mindst renoveret vores boliger til glæde for europæernes sundhed og pengepung. Derfor er jeg glad for, at valget er faldet på Dan Jørgensen, som jeg kender som en dygtig, lyttende og vidende energi- og klimapolitiker,” fortæller Katrine Bjerre.

At EU skal nedbringe sit energiforbrug, er ikke blot vigtigt for den grønne omstilling. Det har også stor betydning for, om vi i fremtiden vil være afhængige af energi fra lande, vi ikke ønsker at støtte – fx Rusland.

I dag importerer EU størstedelen af vores energi. En betydelig del af vores energiimport kommer fortsat fra Rusland. På trods af sanktioner og fortsat støtte til Ukraine har EU siden Ruslands invasion købt fossile brændsler af Rusland for mere end 202 mia. EUR. Derfor er det helt afgørende, at Dan Jørgensen på sin nye post fokuserer på, hvordan EU kan gøre sig fri af russisk gas, mener Katrine Bjerre.

”EU skal gøre sig fri af russisk gas. Så længe vi importerer Putins gas, støtter vi hans krigsmaskine. Derfor skal vi sætte alle sejl ind for at få et mere energieffektivt EU, der er uafhængigt af russisk gas,” slår hun fast.

Energi og boliger går hånd i hånd

I SYNERGI er der glæde ved, at Dan Jørgensen nu bliver EU's første kommissær for boliger. For energi- og boligpolitik går hånd i hånd på en lang række områder, fortæller Katrine Bjerre.

”Energi- og boligpolitik hænger i høj grad sammen. Det er blandt andet ved at udskifte gasfyrene i de private boliger, at vi kan gøre os fri af Putins gas. Derudover har EU vedtaget et nyt bygningsdirektiv, der blandt andet handler om at energieffektivisere boliger, og med en ambitiøs implementering af bygningsdirektivet, kan EU gøre sig helt fri af importen af den russiske gas. Derfor er det afgørende med en ambitiøs kommissær, der kan sikre, at direktivets implementering bliver en succes,” mener Katrine Bjerre. 

Bygningsdirektivet slår fast, at medlemsstaterne skal reducere energiforbruget i boliger med 22 pct. i 2035. Derudover skal gasfyr i boliger udfases inden 2040.

Kontakter

Om Synergi

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

SYNERGI med ny analyse: Det er overkommeligt og gavnligt at opfylde grønt EU-krav19.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse

I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med et vigtigt grønt EU-krav om energieffektivitet i de offentlige bygninger. En ny analyse sætter nu pris på, hvad det koster at opfylde kravet. Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, kalder beløbet ”overkommeligt”, gevinsterne ”betydelige” og foreslår et grønt anlægsloft til kommunerne.

SYNERGI er enig med Klimarådet: Nye initiativer er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-forpligtelser27.2.2025 12:07:47 CET | Pressemeddelelse

I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med en række grønne EU-krav. Det gælder både energieffektivitet i offentlige bygninger og ikke-beboelsesbygninger. SYNERGI-direktør Katrine Bjerre er enig i Klimarådets analyse. Hun foreslår bl.a. et grønt anlægsloft, der skal give kommunerne mulighed for at levere både velfærd og grøn omstilling.

Trods politisk mål om gasfri opvarmning i 2035: Hver dag installeres 11 fossile gasfyr i Danmark20.1.2025 09:40:53 CET | Pressemeddelelse

Flere tusinde danske husstande installerer hvert år et gasfyr, som kan være i drift væsentligt længere end 2035, hvor det ifølge en politisk aftale ellers skal være slut med gasopvarmningen i de danske hjem. Regeringen har tidligere meldt ud, at den ville fremlægge ”modeller for stop for ny-installation af olie- og gasfyr.” Endnu er intet dog sket. Regeringen bør sende meget kraftigere signaler til danskerne om at udfase den fossile varme, mener TEKNIQ og SYNERGI. De er klar med fire forslag til regeringen, der skal skubbe på den grønne omstilling af danskernes boliger.

Farvel til unødvendigt prisloft baner vejen for grønnere og billigere fjernvarme til danskerne17.1.2025 09:30:25 CET | Pressemeddelelse

I mere end et år har SYNERGI og andre organisationer presset på for at få fjernet prisloftet på overskudsvarme, der blokerer for både grøn omstilling og lavere varmeregninger for danskerne. Nu har regeringen med opbakning fra energiforligskredsen besluttet at fjerne prisloftet på overskudsvarme. Det er en fantastisk nyhed med store grønne og økonomiske perspektiver for Danmark, men på sigt også for resten af EU, mener SYNERGI’s Morten Helveg Petersen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye