Clever og APCOA vil sætte strøm til tusindvis af p-pladser
Danmarks største ladeoperatør og privatejede parkeringsselskab går nu sammen om at transformere mange af landets p-pladser til ladepladser. Ambitionen er i første omgang at opsætte flere end 5.000 offentlige ladepunkter inden 2028.
Landets parkeringsselskaber står de kommende år over for en større omstilling. Nu skal der ikke længere kun tilbydes parkering, men også relevant og tilgængelig ladeinfrastruktur til elbilisterne.
Et nyt samarbejde mellem Clever og APCOA Danmark vil nu bidrage til, at landets elbilister får nem og bekvem adgang til opladningsmuligheder på tusindvis af parkeringspladser.
Første skridt i samarbejdet er en målsætning om at opsætte Clever-ladebokse med flere end 5.000 ladepunkter rundt om i landet inden 2028, som kommer til at indgå i Danmarks største ladenetværk.
”Vi oplever en stigende efterspørgsel på lademuligheder på vores mere end 3.000 lokationer. Behovet og forventningen om at kunne lade bilen, mens man parkerer, vil kun vokse. Det kræver en større omstilling af vores mange p-pladser, så vi kan gøre det endnu nemmere og mere attraktivt at parkere elbilen hos os. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Clever nu kan accelerere den grønne omstilling og sætte strøm til flere tusinde af vores p-pladser samt udvide antallet af lademuligheder i Danmark,” siger Michael Christensen, adm. direktør hos APCOA Danmark.
APCOA Danmark vil rådgive sine pladsejere om samspillet mellem opladning og parkering, mens Clever kommer til at stå for installation, service og den daglige drift af sine ladestandere på p-pladserne.
"Parkeringspladser er en integreret del af vores infrastruktur og spiller en afgørende rolle i at understøtte fremtidens bæredygtige mobilitet. Derfor er et samarbejde med APCOA Danmark, som administrerer mere end 3.000 lokationer over hele landet, også helt oplagt for Clever. Vores ambition er at etablere flere end 5.000 offentlige ladepunkter på APCOA Danmarks p-pladser inden 2028, så vi kan tilbyde endnu flere lademuligheder lige netop der, hvor danskerne færdes i dagligdagen. Til gavn for de danske elbilister og den grønne omstilling af transporten,” siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.
APCOA Danmark har allerede 120 eksisterende ladepunkter i drift, som Clevers abonnementskunder i løbet af efteråret får mulighed for at lade ved – som var det Clevers egne.
Inden for den nærmeste fremtid vil parkeringsappen APCOA FLOW desuden kunne anvendes til ad hoc betaling for opladning på alle Clevers 8.500 offentlige normalladepunkter. Herved samles parkering og opladning i én og samme app. Prisen fastsættes af APCOA ud fra gældende markedspris.
--
FAKTA
- APCOAs 120 eksisterende ladepunkter bliver synlige i Clevers app, hvor Clever-kunder i løbet af efteråret kan bruge ladepunkterne præcis som Clevers egne.
- Clever-kunder vil kunne anvende Clevers kommende ladepunkter på APCOAs lokationer på samme måde, som Clevers andre ladepunkter.
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkMichael ChristensenAdm. direktørAPCOA Danmark
presse@apcoa.dkBilleder
Om Clever og APCOA Danmark
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 39.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
APCOA Danmark A/S er en del af APCOA Group, som er Europas førende parkeringsoperatør med mere end 50 års ekspertise. Med sine 5.000 medarbejdere administrerer koncernen mere end 1,6 millioner parkeringsbåse på 13.000 lokationer i 12 europæiske lande. Virksomheden opererer inden for parkering, opladning, teknologi og urbane løsninger.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever og Velliv indgår partnerskab: Skal udrulle ladestandere til 75 ejendomme8.1.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største ladeoperatør og pensionsselskabet Velliv går nu sammen om at etablere ladestandere ved mere end 75 ejendomme.
Rekordmange elbiler i juletrafikken: Sådan undgår du ladekaos på årets travleste rejsedage18.12.2024 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Årets travleste rejsedage nærmer sig, og rekordmange elbiler vil præge de danske veje i juletrafikken. For at hjælpe både nye og erfarne elbilister med at undgå ladekø og sikre en stressfri rejse deler Danmarks største ladeoperatør her sine bedste råd til opladning på farten.
Clever bygger ny lynladestation i Korsør10.12.2024 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter sommerferien åbner Clever en ny lynladestation på Energivej 1 i Korsør, nær E20 Vestmotorvejen. Stationen får plads til, at 12 elbiler kan lynlade samtidig.
Ny bynær lynladestation på vej til Odense5.12.2024 12:44:08 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 åbner Clever en ny lynladestation på Åsumvej 39 i Odense, hvor 10 elbiler kan lynlade samtidig.
Første Clever café åben: Ny standard for mad og drikke på farten28.11.2024 14:23:11 CET | Pressemeddelelse
Clever udfordrer nu motorvejens traditionelle madkultur med et nyt cafékoncept, der sætter en helt ny standard for mad og drikke på farten. Torsdag åbnede den første café i rækken på Clevers lynladestation Aabenraa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum