Aarhus Universitetshospital er rangeret som det 12. bedste 'smart hospital' ud af 350 hospitaler i verden
17.9.2024 15:06:41 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
I det amerikanske nyhedsmagasin Newsweeks årlige rangering af verdens bedste hospitaler inden for digitalisering ligger Aarhus Universitetshospital nummer 12 ud af 350 hospitaler på verdensplan. Det er den bedste placering blandt danske hospitaler og nummer 2 i Europa.

Rangeringen laves i et samarbejde med dataanalysefirmaet Statista og dækker over de hospitaler, som er særligt gode til at bruge data og teknologi i daglige hospitalsopgaver og til behandling af patienter.
Siden 2021 er Aarhus Universitetshospital gået fra en 19., via en 15., til en nu 12. plads på listen og af de europæiske hospitaler rangerer AUH som det næstbedste. Kun overgået af tyske Charité Universitetshospital.
- Vi har behov for moderne teknologi i en tid hvor der er pres på sundhedsvæsenet. Som noget af det nyeste ser vi kunstig intelligens spille en rolle i flere og flere kliniske sammenhænge. Det er vigtigt for os at arbejde innovativt med teknologi, og derfor er det igen i år en dejlig anerkendelse at se, at vi ligger blandt verdens mest smarte hospitaler, siger hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.
Et eksempel på brugen af netop kunstig intelligens er, at AUH afprøver AI-teknologi på røntgenbilleder. Billeder af knoglebrud bliver ”set” af en ny AI-teknologi, ud over at de altid også bliver set af en læge. Teknologien er fodret med rigtig mange røntgenbilleder af knoglebrud, og derfor kan den udpege områder på et nyt røntgenbillede, som skal nærstuderes.
Værktøjet kan ikke stå alene, men hjælper lægen med at spotte knoglebrud på røntgenbilleder. Håbet er, at det giver hurtigere diagnose, og derfor i sidste ende en kortere ventetid for patienterne.
BAGGRUND FOR KÅRINGEN
Udvalgte tiltag der ligger til grund for 12. pladsen
Statista lægger en række konkrete tiltag på AUH til grund for placeringen:
- Brug af AI i billeddiagnostik
- Brug af klinisk beslutningsstøtte i form af personlig medicin
- Brug af medicinrobot til at levere individuelt pakket medicin
- Brug af VR til træning/uddannelse af personale og støtte til patienter med angst
- Brug af 3D-print i forberedelsen til operationer
Digital tilgang bag 12. pladsen
Samtidig lægges der i vurderingen vægt på tilgængelighed, integration, brugertilfredshed og vellykket implementering af allerede eksisterende løsninger:
- Tværfaglig Elektronisk Patient Journal har integrationer til radiologi, patologi, laboratoriesystemer og telemedicin
- Telemedicinske løsninger er tilgængelige for både patient og fagperson på mobil og pc
- Velfungerende ”patient portal” ifm. sundhed.dk
- Kliniske hjemmearbejdspladser
- Vi vurderer patienttilfredshed og medarbejdertilfredshed (LUP og TULE) og deler viden derfra bredt
- Vi evaluerer nye tiltag struktureret
Kontakter
Mai BakmandKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:2361 7499mabakm@rm.dkBilleder

Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Anders Vedsted bliver ny chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på Aarhus Universitetshospital2.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Anders Vedsted starter i en nyoprettet stilling som chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på AUH den 1. oktober. Han kommer fra en stilling som leder af Data & Automatisering i AUH's Sundheds-it.
Hvad tænker børn og unge egentlig om kropsfedt? Ny udstilling giver ordet til næste generation31.8.2026 15:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kreative kropsfortællinger. En ny udstilling på Medicinsk Museion inviterer publikum ind i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt.
Unik behandling på AUH kan hjælpe patienter af med kroniske smerter28.8.2026 12:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med kroniske smerter efter operation har adgang til en behandling, som ikke tilbydes andre steder i Danmark. Efter mere end ti års forskning og udvikling er Nerveskadeklinikken på Aarhus Universitetshospital en permanent del af hospitalets behandlingstilbud. Metoden er udviklet i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Epilepsi i barndommen kan sætte spor langt ind i uddannelseslivet19.8.2026 09:15:25 CEST | Pressemeddelelse
Børn med epilepsi får i gennemsnit lavere karakterer og har sværere ved at komme videre i uddannelsessystemet end børn uden epilepsi. Det viser et stort dansk registerstudie, der har fulgt næsten 1,2 millioner danskere fra ungdomsårene og op til 35-årsalderen. Forskerne efterlyser større opmærksomhed på børnenes faglige udfordringer og behov for støtte.
Tag hele familien med bag kulissen på et af landets største hospitaler til Åbent Hospital18.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 6. september slår Aarhus Universitetshospital dørene op til Åbent Hospital, hvor hele familien kan komme tæt på hverdagen, fagligheden og teknologien på et moderne universitetshospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum