Lejer du din bolig ud? Sådan vælger du den mest fordelagtige beskatningsmetode
20.9.2024 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Udlejere af helårsboliger bør hvert år genoverveje deres skatteordning for at opnå den mest gunstige beskatning. Med lave renteudgifter kan kapitalafkastordningen være den mest fordelagtige løsning i 2024.
Står du som udlejer af din bolig, er der potentiale for betydelige skattebesparelser i 2024. For mange er virksomhedsordningen det oplagte valg, men hvis dine renteudgifter er lave, kan kapitalafkastordningen være den bedste løsning. Når du udlejer din helårsbolig, betragtes det skattemæssigt som at drive en selvstændig virksomhed, hvilket giver dig valget mellem virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller beskatning efter de almindelige regler.
“Mange tror, at når man har valgt virksomhedsordningen ved påbegyndelse af udlejning af sin bolig, er man forpligtet til at anvende den fremover. Det er ikke tilfældet, og det er vigtigt at revurdere sin skatteordning hvert år,” fortæller Søren Bech, skatteekspert hos PwC.
Dette gælder også for udlejning af forældrekøbslejligheder til dine børn. Dog er det normalt ikke fordelagtigt at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen i disse tilfælde på grund af særlige regler, som ikke gennemgås her. Derfor omfatter den følgende gennemgang kun udlejning til tredjemand.
Høje eller lave renteudgifter
Hvis dine renteudgifter er høje, kan det ofte bedst betale sig at anvende virksomhedsordningen, da denne kan give den største skattebesparelse. Årsagen er, at renteudgifterne trækkes fra i overskuddet ved udlejning og dermed kan give en skattebesparelse på op til ca. 56 % af renteudgifterne.
“Hvert år bør man vurdere, hvad der er mest gunstigt for en selv – med andre ord, hvilken løsning der giver den laveste skat. Hvis renteudgifterne er små, og der er et pænt overskud, kan det være mest optimalt at bruge kapitalafkastordningen i 2024 i stedet for virksomhedsordningen, da kapitalafkastsatsen er fastsat til 4 %. Små renteudgifter taler for at anvende kapitalafkastordningen, men en konkret beregning bør altid foretages,” siger Søren Bech.
Er dine renteudgifter derimod mere beskedne, kan kapitalafkastordningen være en bedre løsning. Ved denne ordning beregnes et kapitalafkast på baggrund af ejendommens anskaffelsessum. Kapitalafkastet modregnes i overskuddet og tillægges din kapitalindkomst, som også inkluderer de faktiske renteudgifter. Det kan være svært at vurdere, hvilken løsning der er bedst, så lad os se på et eksempel.
Et regneeksempel
Ejendommens anskaffelsessum er 4 mio. kr., og renteudgifterne er 80.000 kr. Overskuddet ved udlejning før renter er 160.000 kr. Ejeren af ejendommen er enlig med en lønindkomst på 700.000 kr. og anden negativ kapitalindkomst på 30.000 kr. Gælden i ejendommen er 3 mio. kr., og skattekommunen er Aarhus.
Lad os nu gennemgå de tre alternativer: beskatning efter de almindelige regler, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
|
Ordning |
De almindelige regler |
Virksomhedsordningen |
Kapitalafkastordningen |
|
Overskud før renter |
160.000 |
160.000 |
160.000 |
|
Renteudgifter |
- 80.000 |
||
|
Kapitalafkast |
- 40.000 |
-160.000 |
|
|
Løn |
700.000 |
700.000 |
700.000 |
|
Personlig indkomst før AMB |
860.000 |
740.000 |
700.000 |
|
Renteudgifter ved udlejning |
|
|
|
|
Anden kapitalindkomst |
|
|
|
|
Kapitalafkast |
0 |
40.000 |
160.000 |
|
Kapitalindkomst |
|
10.000 |
50.000 |
Beregnet skat inkl. AMB, ca. |
331.000 |
300.000 |
292.000 |
Der gælder særlige skatteregler, når virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes, men disse gennemgås ikke her.
I det ovenstående eksempel ses det tydeligt, at anvendelse af de almindelige regler ikke er gunstigt. Den personlige indkomst er på 860.000 kr., hvilket resulterer i en høj skattebetaling. Anvendelse af kapitalafkastordningen i eksemplet fra 2024 er mest fordelagtigt. Det skyldes, at renteudgifterne ikke er store, og at der er et pænt overskud ved udlejning af boligen. Forskellen mellem anvendelse af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen udgør ca. 8.000 kr. i mindre skat ved brug af kapitalafkastordningen end ved virksomhedsordningen.
“Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis man tidligere har opsparet overskud i virksomhedsordningen og betalt aconto-skat, vil der være en merskat til betaling, hvis man skifter til en anden ordning. Derfor bør man hvert år lave en beregning for at afgøre, hvilken skatteordning der er mest fordelagtig, eventuelt i samråd med en rådgiver,” afslutter Søren Bech.
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Privatøkonomi på skoleskemaet: Odense-elever lærer at mestre hverdagsøkonomi8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PwC og Skoleglæde.nu starter undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' op for elever fra 7. og 8. klasse på Dalumskolen, Holluf Pile Skole og Marie Jørgensens Skole i Odense. I forløbet skal eleverne arbejde med praktiske opgaver, der kobler matematik og økonomiforståelse til deres egen hverdag og klæder dem på til at tage ansvar for deres økonomi.
Så meget må gaven til konfirmanden koste1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationssæsonen nærmer sig. Men hvor meget må en gave egentlig koste, før den skal beskattes? Ifølge PwC’s skatteekspert afhænger det af, hvem der giver gaven.
Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 203030.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum