DEAS

DEAS finder ny direktør for foreninger internt

Del

Nikolaj Karlsson skal som ny afdelingsdirektør fremover stå for den daglige ledelse af forretningsområdet for foreninger i DEAS.

Nikolaj Karlsson, Afdelingsdirektør, DEAS
Nikolaj Karlsson, Afdelingsdirektør, DEAS

Nikolaj Karlsson skal som ny afdelingsdirektør fremover stå for den daglige ledelse af forretningsområdet for foreninger i DEAS.

Det er erfarne hænder, der fremover skal lede DEAS’ afdeling for foreninger, efter Nikolaj Karlsson er blevet forfremmet til ny afdelingsdirektør.

Siden sin ansættelse i DEAS i marts 2024 har Nikolaj Karlsson hidtil haft rollen som afdelingschef for foreningsafdelingen på Sjælland og skal som direktør nu varetage den overordnede ledelse af hele forretningsområdet omkring foreninger på tværs af landet.

Her bliver der bl.a. fokus på, hvordan nye IT-systemer kan implementeres til at understøtte forretningen.

”DEAS går en spændende fremtid i møde med et helt nyt ejerskab, og her kommer vi med foreningsområdet til at spille en væsentlig rolle. Jeg har siden april fået DEAS ind under neglene og har løbende identificeret store potentialer for at udvikle DEAS’ forretning for foreninger yderligere. Vi skal blandt andet få det maksimale ud af den brede faglighed, som specialisterne i DEAS repræsenterer, så vi er i stand til at tilbyde rådgivning af foreninger hele vejen rundt om deres ejendomme,” siger Nikolaj Karlsson, afdelingsdirektør, DEAS A/S.

At valget som ny direktør for foreningsafdelingen er faldet på Nikolaj Karlsson, er helt oplagt, fortæller Group Vice President i DEAS, Bjørn Allentoft. Det skal blandt andet ses i lyset af den erfaring, som Nikolaj Karlsson kommer med fra ledende stillinger i bl.a. KAB og ikke mindst de resultater, Nikolaj Karlsson har skabt i DEAS siden marts.

”Vi står overfor at skulle udvikle og vækste forretningen for foreninger i DEAS, og her har Nikolaj de helt rette erfaringer og kompetencer til at lede den udvikling. Nikolaj har en både kommerciel og marketingsorienteret tilgang til sin ledelse og udvikling af afdelingen, og det bliver helt væsentligt. Det handler blandt andet om at tiltrække flere boligforeninger og løfte kvaliteten af vores ydelser til et endnu højere niveau,” siger Bjørn Allentoft, Group Vice President, DEAS A/S.

Nikolaj Karlsson tiltrådte formelt som afdelingsdirektør pr. 1. september 2024.

CV - Nikolaj Karlsson

  • DEAS A/S

    • Afdelingsdirektør
      Sep 2024 - nu
    • Afdelingschef
      Mar 2024 – Sep 2024
  • KAB
    • Kundesekretariatschef
      Marts 2023 – Marts 2024
    • Driftschef
      Juli 2021 – Februar 2023

  • FA09
    • Driftschef
      September 2019 – Juli 2021

  • Danish jewelry Co. Ltd.
    • Marketing (freelance)
      September 2017 – August 2019

  • Selsø Administration
    • Projekt- og driftsleder
      September 2017 – August 2019

  • A-Data A/S
    • Salgs- og marketingchef
      September 2011 – August 2017

Kontakter

Billeder

Nikolaj Karlsson, Afdelingsdirektør, DEAS
Nikolaj Karlsson, Afdelingsdirektør, DEAS
Download
Nikolaj Karlsson, Afdelingsdirektør, DEAS
Nikolaj Karlsson, Afdelingsdirektør, DEAS
Download

Om DEAS

DEAS A/S er en ejendomsadministrator med over 30 års erfaring. På vegne af private og institutionelle ejendomsinvestorer leverer DEAS A/S økonomisk og teknisk ejendomsforvaltning samt tilhørende tjenester til en portefølje på mere end 2.000 ejendomme fordelt over hele Danmark. DEAS A/S har et dedikeret team på flere end 900 ejendomsspecialister inden for lejeadministration, facilitetsservice, projektledelse, energistyring, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt offentlig-private partnerskaber (OPP).
DEAS A/S har hovedkontor i København og kontorer i Aarhus og Aalborg.

Læs mere på www.deas.dk

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye