TV-vært står bag ny “huskekage”: En sød påmindelse med et alvorligt budskab
17.9.2024 06:31:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Morten Kirckhoff vil have danskerne til at huske verdens glemte kriser. Derfor lancerer TV-værten i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp en såkaldt ”huskekage”, der bliver solgt i hele landet.

På hylderne i alle landets føtex- eller Bilka-bagerier kan du fra i dag finde en helt særlig kage: En lysebrun cookie med hvid chokolade og hindbærsmag. Kagen har ikke kun har til formål at stille din sukkertrang. Den skal også minde dig om noget vigtigt, du måske har glemt.
”En ”huskekage” er et gammelt dansk ord for en lussing. Og kagen skal være en sweet reminder til alle kage-elskende danskere om, at vi ikke må glemme de alvorlige humanitære kriser i verden lige nu,” siger tv-vært Morten Kirckhoff, der gennem syv sæsoner af DR-programmet ‘Nul stjerner’ har rejst verden rundt og smagt på al slags mad.
”Huskekagen” er en del af en kampagne fra Folkekirkens Nødhjælp, der skal sætte fokus på glemte kriser. Det tæller nogle af verdens værste humanitære katastrofer, som meget sjældent får opmærksomhed fra medier og politikere – sammenlignet med de mere nære og nye kriser i Ukraine og Gaza. Folkekirkens Nødhjælp er til stede i flere af landene som blandt andet tæller Syrien, DR Congo og Sudan, hvor millioner af mennesker er drevet på flugt fra voldelige konflikter og lever på randen af hungersnød.
Husk - og støt
“Selvfølgelig kan en lille kage ikke redde millioner af mennesker, der lider. Men hvis det kan fremtvinge et lille ”gud ja…”, når danskerne læser det med småt på kagens indpakning, så sker der da noget. Og forhåbentligt kan kagen give stof til eftertanke og få nogen til at gøre noget,” siger Morten Kirckhoff om sit nye design af emballagen til én af Bilka og føtex-bageriernes populære cookies.
”Det er jo dybest set en fuldstændig umulig kommunikationsopgave at forsøge at få folk til at huske noget, som alle har glemt – og som mange måske ikke har lyst til at huske. Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke altid rumme at tænke på verdens krige og konflikter. Men derfor er det godt blive mindet om, at vi faktisk kan gøre en forskel,” siger tv-værten.
“At støtte Folkekirkens Nødhjælp giver mig en følelse af mening,” siger Morten Kirckhoff.
Mangeårigt samarbejde
Når “huskekagerne” de næste seks uger bliver langet over disken i bagerier i hele landet, skyldes det et mangeårigt samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Salling Group, der ejer Bilka og føtex.
”Vi er stolte af, at vores medarbejdere i hele landet får mulighed for at styrke den kollektive hukommelse blandt danskerne,” siger direktør for kommunikation, bæredygtighed og public affairs i Salling Group, Henrik Vinther Olesen.
"Vi har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, og derfor er vi glade for, at vi ved at sælge “huskekager” kan sætte fokus på og sikre midler til nogle af verdens mest oversete humanitære katastrofer,” siger han.
“Huskekagen” kan købes i alle landets Bilka- og føtex-bagerier fra den 17. september og frem til den 30. oktober. På emballagen til kagerne får kunderne mulighed for - via en QR-kode – at læse mere om verdens glemte kriser og støtte det humanitære arbejde. Ved kasserne i samtlige butikker vil det også være muligt at købe donationskort, hvor pengene går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i blandt andet DR Congo, Syrien og Sudan.
Nøgleord
Kontakter
Sidsel Brandt HasbergKommunikationsrådgiver
Tlf:61344609siha@dca.dkBilleder


Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
Valgstrid skaber rekordstor opbakning til nødhjælpsindsamling5.3.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Mens politikerne diskuterer milliardbesparelser på udviklingshjælpen, sender tusindvis af indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp et klart signal: Vi må ikke vende verden ryggen.
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum