Ny CEPOS-analyse: Her er kommunerne, der løfter 9. klasseelevernes beståelsesprocent mest
19.9.2024 08:03:00 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Andelen af 9. klasses elever, der består de obligatoriske prøver, er faldet. Men en ny CEPOS-analyse viser markante forskelle mellem kommunerne i deres evne til at løfte elevernes beståelsesprocent – selv når der tages højde for socioøkonomisk baggrund. Se, hvilke kommuner der klarer sig bedst

I 2023 bestod 84 procent af eleverne de obligatoriske prøver i 9. klasse – et tal, der har været faldende de seneste år. En ny CEPOS-analyse viser, hvilke kommuner der bedst formår at løfte beståelsesprocenten, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Analysen kan dermed fungere som inspiration for kommuner, der kæmper med at hjælpe de fagligt udfordrede elever.
“Mange kommuner lykkes ikke med at tage hånd om de elever, der er fagligt udfordret. Eleverne, der dumper, har tilbragt 10 år i skolen uden at opnå de mest grundlæggende færdigheder. Det er dybt bekymrende og bør have højeste prioritet i grundskolen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen sammenligner den faktiske beståelsesprocent med den forventede, baseret på elevernes socioøkonomiske baggrund. Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Slagelse skiller sig positivt ud i 2023, hvor 4 procent flere elever end forventet bestod prøverne. I den modsatte ende ligger Odsherred, Lolland og Halsnæs, hvor henholdsvis -11, -9 og -8 procent færre elever end forventet klarede prøverne.
“Jeg håber, analysen kan skabe en mere nuanceret debat om skolernes kvalitet. En høj dumpeprocent betyder ikke nødvendigvis, at en kommune gør det dårligt – det kan skyldes befolkningssammensætningen. For at sænke dumpeprocenten på landsplan skal vi først identificere de kommuner, der er gode til at løfte eleverne, og derefter lære af deres metoder,” siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs analysen her og se hvor god din kommune er til at løfte de fagligt udfordrede elever.
Nøgleord
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her10.8.2026 11:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum