Nationalmuseet eksperimenterer med leg
Nyt forskningsprogram undersøger og afprøver legende tilgange i Nationalmuseets udstillinger og aktiviteter. Programmet er støttet af LEGO Fonden og vil resultere i en masse eksperimenter for både børn og voksne, som giver viden om legens muligheder i en museumskontekst.

Leg og legende tilgange har i mange år været centrale greb i museers udstillinger og aktiviteter, både på Nationalmuseet og andre museer i ind- og udland. Men der findes ikke særlig meget forskningsbaseret viden om leg og museer.
- Legen er svær at definere. Den er meget flygtig og situeret og så er den primært undersøgt i forhold til børn, i hvert fald når vi ser på museer. I vores arbejde vil vi både forske i hvordan vi udvikler legende oplevelser og hvordan publikum oplever det legende – og ikke kun med fokus på børn, men også det unge og voksne publikum, siger seniorforsker ved Nationalmuseets Nanna Holdgaard.
Programmet strækker sig over tre et halvt år og har fået titlen ”Moving Museums Through Play” – netop fordi legens potentiale til at skabe en anderledes museumsoplevelse er i fokus.
- Leg har gennem hele menneskets historie været en urkraft. Det er legen, der har bragt os fremad gennem nysgerrighed og udforskning. Men hvis legen skal fungere, kræver det en stor grad af frihed og åbenhed til at eksperimentere. I den proces kan man selvfølgelig begå fejl – eller rettere, man skal sgu begå nogle fejl, siger direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev.
- Det at lege, eksperimentere og fejle hænger ganske enkelt sammen. Vi skal som branche turde prøve noget nyt. Vi skal udvikle overraskende oplevelser til vores publikum og skabe nye forbindelser til vores historie og verden. Her ser jeg legen som afgørende, siger Rane Willerslev.
Målet med ”Moving Museums Through Play” er på den måde at eksperimentere med at gøre museumsoplevelserne på Nationalmuseet mere legende end i dag og stå tilbage med resultater og viden, der kan deles med hele branchen. Og dén ambition støtter LEGO Fonden op om.
- I LEGO Fonden ved vi, at leg er en fantastisk måde at lære på, blandt andet fordi vi i legen ofte eksperimenterer og lærer af vores fejl og succeser. Læring sker i skolen, men i høj grad også udenfor skolen i kultur- og fritidslivet, og vi er nysgerrige på at se, hvordan legende tilgange på museer kommer til at gøre en forskel for børns læring, dannelse og trivsel, siger Søren Holm, Teamleder for Design i LEGO Fonden.
Programmet består af tre dele, der vil resultere i:
- Forskning i tilgange og metoder
- Legende museumsoplevelser for børn, unge og voksne
- Kompetenceudvikling på tværs af Nationalmuseet
Designskolen Kolding indgår som partner i programmet, og arbejdet vil være forankret hos flere af Nationalmuseets besøgssteder i hele landet, herunder f.eks. Nationalmuseet i København, museets skibe i Holbæk, Kronborg Slot, Trelleborg og Kongernes Jelling.
Nøgleord
Kontakter
Sverre QuistNationalmuseet
Tlf:41206017svqu@natmus.dkBilleder
Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Anders Foghs jakkesæt fra malingangreb kommer på Nationalmuseet3.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere statsministers jakkesæt fra malingangrebet i 2003 kommer nu på Nationalmuseet og bliver en del af den danske kulturarv. Genstanden vidner om forandret politisk aktivisme i Danmark i forbindelse med vores militære engagement i udlandet.
’Arkæologiens Oscar’ går til sønderjysk arkæolog23.5.2025 16:14:10 CEST | Pressemeddelelse
Erik Westerby-prisen går i år til Lennart Secher Madsen, arkæolog ved Museum Sønderjylland, for sit lange, seje træk i arkæologiens tjeneste og for at fremhæve Sønderjyllands særlige status. Lektor Tim Flohr får rejselegat for sin utraditionelle, men inspirerende tilgang til arkæologien.
New research: Baby toys were mass produced in Early Bronze Age Syria19.5.2025 08:52:49 CEST | Pressemeddelelse
Scholars at the National Museum of Denmark in collaboration with Archéorient CNRS in France and the University of Milan in Italy have identified 4500-year-old baby rattles that were produced by professional potters in an ancient city in Syria. They were probably sold at the market to parents who wanted to entertain – or distract – their children.
Ny forskning: Baby-legetøj blev masseproduceret i oldtiden19.5.2025 08:52:17 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Nationalmuseet har identificeret 4.500 år gamle baby-rangler, som blev produceret af professionelle pottemagere i en oldtidsby i Syrien. De blev formentlig solgt på markedet til forældre, der ville forkæle – eller distrahere – deres børn.
Ny podcast om hvordan befrielsen blev til frihed2.5.2025 10:47:06 CEST | Pressemeddelelse
På 80-års-dagen for befrielsen udgiver Nationalmuseets mediehus Vores Tid første episode i podcast, der fortæller historien om de udstødte og beundrede, der skulle starte helt nye liv, da Anden Verdenskrig sluttede
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum